ANNONCE

mandag den 27. august 2012

TIL FORLAG

Vi har et samarbejde med størstedelen af de danske forlag omkring anmeldelse af nye litterære udgivelser. Vi modtager hver måned en del nye bøger til gennemsyn, og vores procedure er, at vi anmelder alle de bøger, vi mener, vores læsere kan have interesse i - dvs. bøger vi varmt kan anbefale.

Med alle forlag har vi den frihed, at vi kan rekvirere bøger efter ønske, og I som forlag kan ligeledes foreslå os bøger, I gerne vil have, vi vurderer. På den måde er det et gensidigt samarbejde, og vi har mulighed for at præsentere vores læsere for de bøger, som vi finder, er allermest anbefalelsesværdige.

Heldigvis er der bøger på det danske marked af høj kvalitet, men det sker også ind imellem, at vi får en bog i hånden, som vi af en eller anden grund ikke ønsker at anbefale. Fx at vejledningerne ikke passer til de danske haver, at foto- eller tekstkvaliteten er for lav, eller ... ja, der kan være mange grunde. Det sker desværre ind imellem, at der er bøger vi blot lægger til side, og ikke anmelder for vores læsere. Men de fleste bøger vi modtager er heldigvis velegnede til vores havepublikum og anmeldelserne bringes på havefolket.com i tiden omkring udgivelsen, i det omfang vi kan nå det.

Har I som forlag gode idéer til samarbejde eller udvidelse af et eksisterende samarbejde, eller har I en bog, I gerne vil have, vi ser på, så kontakt os endelig.

I kan finde os på info@havefolket.com, att. Lone Biehl. I kan også fange os på telefon +45 5375 8090 eller sende bogen direkte til adressen: Æblehaven 5, 8660 Skanderborg

Vi glæder os til at høre fra jer.

ANNONCE