ANNONCE

lørdag den 29. september 2012

HVILKE PLANTER ER FROSTFØLSOMME?

I HAVEN

Det kan godt være svært at have overblik over hvilke planter, der skal ind inden vinteren viser tænder sådan for alvor.
Her er en oversigt over de mest kendte, frostfølsomme træer, buske og planter.

TEKST & FOTO: MARIANNE

Nu kommer tiden, hvor du skal holde øje med temperaturerne - særligt om natten. Uhhh, hvor er det godt at have en app fra DMI dér! 

De allerfleste frostfølsomme buske og træer skal stå ude så længe som muligt, men det er så ærgerligt at misse bare én frostnat og stå op til en skadet plante. Det kan ødelægge humøret for resten af måneden - hvis det da forslår.

Derfor er det måske en idé lige at tage et vue over hvilke planter, der egentlig er frostfølsomme. Og så se at få dem i hus i tide, inden det går så galt. 


Det gælder for flere af de nævnte planter, at de på beskyttede steder og i milde vintre godt kan overleve flere år samme sted. Ude. 

Men da vintervejret  i Danmark er yderst svingende, og vintrene i øvrigt ser ud til at blive strengere og strengere, er den sikreste metode at overvintre dem inde - frostfrit. Dvs. ved temperaturer lige over nul. Op imod 10 - 15 grader er også ok. 

Hvis du har planterne i potter, så kan du bare lade dem blive stående i potterne og behøver ikke at ryste rødderne fri, som ved løg og knolde, der har stået i bedene.

Praktisk Økologi's fantastisk gode webmagasin/nyhedsbrev Havenyt har en glimrende oversigt over cirka-tidspunkter, hvorpå du kan stille planterne frostfrit. Bolius har også beskæftiget sig med emnet. Her kan du også se hvilke citrusarter, der kan blive stående i stuerne. Og her kan du læse om, hvad du skal gøre med dine laurbær- og oliventræer.

    Ingen kommentarer:

    Send en kommentar

    ANNONCE