Det er ved at være tid til at stille de sarte træer og buske ind. Men vent lige til sidste øjeblik. 


TEKST & FOTO: MARIANNE

 

Vi er mange, der har følt os besnæret af tanken om at skabe et “lille Italien”, “En flirt med Frankrig” eller hvad med “det latinamerikanske bed” – i vores have. Derfor er vi kommet slæbende hjem med citrus, oliven, laurbær og bunker af dahlia osv. fra planteskolen. Og ihhh, hvor har de bare pyntet og gjort os glade gennem sommeren. Men her, når nordens kolde vinde og den mørke tid står for døren, opstår behovet for at få de dyre vækster til at overleve – det skulle de jo helst længe, gerne til de kommende generationer. Ej… det er måske så meget sagt, men så helst i nogle år, da. For de er jo ikke just billige.

Og hvad gør en klog (og hvad gør du), hvis du nu ikke lige har en udestue eller et orangeri, som holder de der 5 grader vinteren igennem? Eller hvis plantehotellet (har du sådan ét i nærheden?) har meldt “alt optaget” allerede midt i august?

Du gør følgende:

1) Overvintring
Lad først og fremmest træerne stå ude så længe som overhovedet muligt! Størstedelen kan tåle helt ned til til et par enkelte bitte bitte små graders frost, før de skal ind. Især dem med ved – altså de der træagtige stammer og grene. Ikke chili og de andre med “bløde og urteagtige” grene og blade!!! Dem hører vi mere om de næste uger. Men ellers. De går nemlig langsomt i dvale på den måde.

2) Lys og temperatur
Sørg for at det står lyst og køligt, men forskellige variationer deromkring kan også sikre ok sund overlevelse gennem vinteren. Der findes forskellige erfaringer. Nogle har dem stående i drivhuset med bobleplast (og evt. tæpper) over, sætter en elektrisk varmeblæser eller store bloklys derud når det er hård frost. Andre har taget dem med ind i stuen, eller i en uisoleret udestue. De trives bedst omkring de 10 grader, men overlever som sagt også ved højere temperaturer. Løvfaldet og risikoen for død bliver størst hvis de står i dagligstuen et mørkt og varmt sted.

3) Vanding
Nu kommer kunsten at vande – men ikke for meget. Sparsom vanding, kaldes det. Én gang hver 10 – 14 dag. Eller noget. Hold øje med bladene. Dine middelhavsplanter kommer til at tabe bladene, hvis de står i varmen, eller hvis de står for mørkt. Men det er ok – bare de ikke taber ALLE bladene.
Justér med vanding, kølighed og lys. Altså: Moderat vanding, rimeligt lyst og så køligt som muligt, du nu kan komme det i dit moderne, velisolerede hus. Et gammelt råd siger, at hvis du vander lige så mange gange, som temperaturen viser, så er du på den sikre side. Hvis den er på 5 grader, så vander du (sparsomt) 5 gange hen over vinteren.

4) Tilpasning
Næste skridt – og kendere siger, at dette her er det allervigtigste for middelhavsplanterne. I hvert fald. De skal langsomt tilvænnes forårslyset og varmen. Akklimatisering, som det vist kaldes. Så når det igen bliver varmere i løbet af april/maj, så skal de ud – og ikke i direkte sol – i  nogle timer og tilbage igen.  Eller man kan dække dem med de hvide filtposer. På samme måde skal de ikke direkte fra en 3 graders efterårskold terrasse og direkte ind i et varmt hus.

Så får de et chok. Og det gør du også!