Dahlia frister med smukke former og farver – og så står de lige indtil den første frost. Her er lidt inspiration til anvendelse af planten i haven.


TEKST OG FOTO: SIGNE OG LONE

Dahlia kan indgå i mange forskellige sammenhænge. Her vil vi give eksempler på brug af den farverige dahlia i haven. Måske er der nogle eksempler, der kan give dig lyst til igen eller for første gang at tage planten ind i haven, når der igen skal planlægges til næste års blomstring.

Mon ikke mange kender dahliaens rolle i en køkken-/skærehave i landbohaven. Her står dahliaerne i rækker blandt grøntsager og diverse andre blomster som valmuer, ridderspore og morgenfruer.

dahlia, georginer

Dahliaerne er ofte repræsenteret i en skærehave. Her ses et imponerende eksempel fra den engelske have West Dean Garden, hvor planterne i juni måned er sat ud i buksbom-omkransede bede i den store del af køkkenhaven, der er udlagt som 100% skærehave.

dahlia, georginerDahlia er også meget anvendelige i staudebedet. Herunder en vovet kombination med farverige pæoner og roser.

dahlia, georginer

 

dahlia, georginer
dahlia, georginerVed brug af planten i staudebedet vil der ofte være en periode, hvor planten syner lidt ensom i bedet, men efterhånden som stauderne udvikler sig hen over sommeren, går det hele ofte op i en højere enhed.
Planten er også fantastisk ved kombinationen af flere forskellige typer af dahlia, idet flere farver og former supplerer hinanden flot i et festfyrværkeri i haven.

dahlia, georginer

 

dahlia, georginer

Dahlia er smukke i krukker og kar. Her i skønne trækar, der er meget velegnede til dahlia.

Der er et kæmpe spænd af farver og former – som man også ser i georginemarken i BoesMen i haven ses oftest de farverige, men samtidig måske mest afdæmpede i formen. Mon ikke der også er én eller to, der passer til dig?

dahlia, georginer