ANNONCE

søndag den 28. oktober 2012

PØ OM PØ BEDE

TEMA: FIASKOBEDET

Carl Larsson, den elskede svenske maler, byggede til og udvidede sit hus i takt med at børnene og idéerne blev flere og flere. På samme måde har jeg opdaget, at jeg har det med mine bede.

TEKST: MARIANNE
FOTO: SIGNE & MARIANNE





Nogle gange får jeg et træ eller to forærende af nogle haveveninder. Eller jeg bytter mig til nogle planter, der bare står  godt sammen ved siden af denne her busk. Ja, og så har vi balladen, for noget må jo op af jorden for at de kan komme ned. Og hvor gør jeg så af det overskydende? Nå, det kan jo komme her hen, hvis jeg graver mere græs væk og udvider lidt.

Sådan går det slag i slagMin have er et puslespil, et evigt maleri, der forandrer sig fra år til år. Jeg er vild med det og hører nok mere til den "intuitive gartner" end hende med haveplaner på kvadreret papir eller smarte it-programmer. Jeg sætter mig naturligvis ind i, hvor planten trives bedst, dens højde, drøjde, farvesammensætning og blomstringstid. Og så er der jordbundsforholdene; vil den have det tørt eller til den fugtige side, og hvor solrigt kan den tåle at stå? Ja, der er meget at holde styr på. Og det er så sjovt!

Jeg ved godt at den allerbedste plantetid er her i efteråret og jeg har også rigtig travlt lige nu. Min have er, for nu at sige det lige ud, temmelig meget under ombygning. Eller i anlægsfasen, som en entrepreneur ville kalde det. Jeg har jo boet på denne matrikel i 14 år, men er først rigtigt kommet i gang med haven inden for de seneste par år. Og budget, tid og kræfter er ikke lige til at lave de store omvæltninger på én gang, så mine bede bliver til pø om pø. Det muliges kunst er også en kunst.


Af samme grund hører jeg til dem, der flytter planter det meste af sæsonen. Om sommeren har en skyggende parasol stået helt umotiveret for det utrænede blik, og det har jeg selvfølgelig høstet mange spøgefulde og undrende spørgsmål til. Men når jeg så får besøg af haveveninder eller andre havefolk, kan de altid se fordelen i, at de nyplantede får noget skygge.

Noget af alt "flytteriet" udsætter jeg til næste år - eller bare en anden gang. Det kan også være det vokser til og ser ok ud.


Jeg sidder tit og ser bedene for mit indre blik, og når jeg træffer beslutninger, træffer jeg dem altså om igen, hvis det ikke lige dur. Det skal nemlig føles rigtigt - og det kan jeg bedst mærke, når planterne først står der. Det er selvfølgelig en god idé at stille dem i potterne først - men nogle gange bliver jeg nødt til at grave dem ned for at kunne se det ordentligt. Og så tænker jeg: 'Så! Nu er den der! Lige ind til næste gang, jeg får en idé.

Der er så meget at gå og glæde sig til.

5 kommentarer:

  1. ja sådan er min have osse blevet til. Vi har boet her i snart 30 år, og der popper stadig nye ideer op, osse fordi gamle haver har det med at blive mere skyggefulde end godt er. Så noget der var godt engang er blevet øv. Og træer bliver overtalt til at blive fældet, så kan der blive et nyt solbed, hurra.
    Men en rigtig fiasko var et bed lavet efter en kloarkgravning, bestemt af kommunen så der var ingen valgmuligheder. Det er først nu flere år efter jorden og planter er ved at komme sig. råleret kom jo op til overfladen og det er ikke sådan at få til at blive plantejord igen. Det var snøft snøft.
    efterårshilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Gunvor! Vi har vores udfordringer, vi haveejere.

      Har du tænkt på, at de træer, der ikke lige 'lader sig overtale' til en fældning, måske kan opstammes og derved både udgøre et "loft" i haven, blive "espallier" for en klatreplante og måske alligevel sol til et bed?

      Slet
  2. Ja der kan gå meget tid med at flytte rundt på planterne, men tiden skal jo gå med noget :) og vi elsker det.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er jo spørgsmål som mange filosoffer og travle danske haveejere stiller meget ofte. Skal tiden det? Jeg tror vi er haveejere på mange forskellige måder, nogen etablerer haven og så er den som den er i mange mange år. Andre flytter konstant rundt. Og så er der dem, midt i mellem.

      Den midterste gruppe gør det vist, fordi de (vi) virkelig kan lide det!

      Slet
  3. jo du kan tro der blir opstammet, for jeg vil ikke undvære den virkning de gamle træer giver. Nogle af æbletræerene stod her faktisk og var gamle da vi flyttede ind.
    Men jeg elsker at finde på nyt og flytte rundt så det gør ikke noget . Diverse bøger og nu osse blogs bliver støvsuget for anderledes ideer der kan "konventeres" til vores matrikel.
    Selvom gemalen ryster på hovedet, hihi. Godt der findes ligesindede bla. herinde.
    efterårshilsner Gunvor

    SvarSlet

ANNONCE