Du ved det godt! Skvalderkålen skal holdes nede. Helst helt væk! Også nu, hvor de jo kan nå at vokse sig kraftige. Men hvordan? Kunne vi ikke snart få en effektiv “kur”?


TEKST & FOTO: MARIANNE

Hør her, hvordan du “fortrænger” og overvinder de satans bæster. Det handler om ren KRIGSSTRATEGI!


Trut! Trutte rutttt! Der blæses til samling! Nu kommer slaget mod skvalderkålen … eller andet genstridigt ukrudt, som du taber humøret over! For det er faktisk ret let at miste. Men det har vi slet ikke lyst til at bruge energi på. Vel?

Man kunne selvfølgelig asfaltere hele haven. Eller luge og luge og luge, til man mister sin haveglæde eller underskylder sig hver eneste gang, man har besøgende. Eller lægge “grim, grimmere, grimmest” sort plast på.

Men haven er jo god for os. Ved vi. Alt det grønne. Alt det levende. Vi komposterer stress og udbrændthed, når vi er derude. Alle vores sorger og bekymringer bliver nulstillet.

Men skvalderkålen trives. I bedste velgående. OG det kan altså godt gøre nogen lidt irritable.

Her i HAVEFOLKET er vi tilhængere af, at man har det godt og har ro i sin sjæl, når man er i sin have. SÅ måske er det en idé indledningsvis at lære at leve med i hvert fald lidt skvalderkål. Vi kan (og skal) jo ikke styre alt! Der er jo liv udenfor haven også!

Én ting er, at der findes planter, man mindre gerne ser i sin have end andre. De kaldes ukrudt. En anden ting er, at de nævnte planter (ukrudtet) som regel er så genstridige og har så veludviklede overlevelsesstrategier, at de er at sammenligne med en hårdtarbejdende kvindes evne til at finde den hurtigste kø i Netto i ulvetimen. Læs: Hun kommer frem over alt. Hurtigt! Nærmest som et overraskelsesangreb. TOWANDA!

Ja, men når vi så ikke køber ind og laver mad eller er på job, så går vi jo rundt i vores have og synes, at alt er godt. Planter lidt om, gøder, beskærer roser, plukker til buketter og … haler lidt fremspirende skvalderblade af… så er dén ordnet. “Tømmer” måske et bed en gang hvert 5. år. Eller 10. Hvis det altså er.

Men så skal man til forældremøder, på fodboldbanen, til 50 års fødselsdag og på veninde-weekend, (dét er fedt), på kursus, eller på kærestetur til Barcelona og så – når man går en tur til i sin have næste gang, så er de der pludselig.

ALLE vegne!

Vi taler:

  • Skvalderkål
  • Ager – padderokke
  • Tusindstråle
  • You name it.

Mest skvalderkålen !

Ukrudt. Af den værste skuffe. Den slags, der skal hele ridderslag til at udrydde. Hvis man altså gider. For brynjen har man jo sådan set på i det daglige rotteræs. Så løsningen er, at der må andre “boller på suppen”.

Lad os derfor gå i gang!
Man kan nemlig også ty til kvindelist og overvinde dem (eller i det mindste slå dem i knæ for så at udpine dem over tid). Hæ hæ. HÆ!

Jamen: Hvordan?
Ved at plante nogen, der er stærkere, vokser hurtigere, er smukkere, skygger, skubber, maser, kommer først…VINDER!

Sæt “kamptropperne” ind:

Det kunne være:

  • Rabarber
  • Vinca
  • Pileurt
  • Efeu
  • Græs
  • Geranium “Rose Clair”
  • Geranium “Phaeum Rosa” eller “Samobor”
  • Lav kulsukker
  • Løvefod
  • Rudbeckia
  • Gyldenris

Er helt sikker på at listen er meget længere. Du er velkommen til at supplere i kommentarerne! Også med dine erfaringer!

Nå.

Giv den et forspring!
Hvis du nu ikke bare skal ende med at stå med endnu et problem (nemlig
at din have så bliver overtaget af de planter, du sætter ind som ”
kamptropper”), bliver du først og fremmest nødt til at overveje, hvad du
faktisk gider at kikke på.

Dernæst at afsætte mindst én sæson til at være snu i. Det vil sige; giv dem gerne et forspring. Du kan f.eks. “fore” plantehullet med en avisside og fylde gødet muld i og så plante dine “kamptropper” dér. Så får de en chance for at vokse sig stærke uden konkurrence.

Du skal sørge for at vande dem, men med fokuseret stråle, sådan at du ikke får vandet skvalderskoven lige ved siden af din “kamptrop”. Du kan nappe al det grønne over jorden på skvalderen af jævnligt, så den udpines. Ja, og ellers slå den med græsslåmaskinen. Eller leen. Husk at ønske den derhen hvor den evige ild brænder.

Og hvis du skal til så mange forældremøder, kurser eller hvad det nu er, at de alligevel vokser videre og når at sætte blomst, så sørg i det mindste for at få klippet blomsterstandene af inden de selvsår sig über alles.


God kamp!