ANNONCE

søndag den 18. november 2012

BIRDIE NAM NAM

TEMA: DYR I HAVEN 

Er man ikke den store gør-det-selv-type så ta' smutvejen. Her kommer 24 fantastiske fuglefristelser.  (Dem der kan købes for penge)    

TEKST: KARINA
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORHANDLERE



Og her er nok at vælge imellem! Er du til det klassiske, eller måske det mere naturlige. 
Trænger haven til et feminint indslag, eller måske det helt modsatte, så se med her. 

DEN KLASSISKE 
De helt enkle foderholdere, fra Kija Design er designet af Ib Laursen og er begge fremstillet i zink. 
Den transparente foderkugle vandt i 2012 en award for sit smukke design. Kuglen er fra Eva Solo og er lavet i mundblæst glas. Det næste bud på en foderholder er fra Side By side. Mejsekuglerne fastgøres under det enkle tag af lærketræ, mere simpelt kan det da ikke gøres. Side By Side er fra Designdelikatessen.   












DEN NATURLIGE 
Foderhuset med plads til hele den store fuglefamilie er flettet i grå pil og kan købes hos Frk. Mage.
Det lille, runde fuglehus, som vil falde naturligt ind de fleste steder, er fra Bloomingville og kan købes hos Aura4Laura
Skal det være mere rustikt er foderhuset fra Garden Life måske sagen?
Det sidste bud i den naturlige afdeling er det væghængte fuglehus designet af Mats Theselius. The Hermits Nesting Box, som huset hedder, er lavet af 100 år gammelt, svensk tømmer og kan købes hos Thorsen Møbler.  


   
DEN FEMININE 
Birdy fuglehuset i fibercement er fra det schweiziske firma Eform og kan købes hos Lerche Design fra foråret. Bag de tre smukke, hvide træhuse står designeren Sophie Conran. Husene fås både som redekasse, med eller uden insekthotel og som foderbræt. De fine huse kan købes hos Living Design shop.  Hvorfor ikke fodre sine fugle under moderne arkitektoniske rammer? Umbra foderautomaten kan rumme 2 kilo frø og har drænhuller i bunden. Det lette og elegante Phoenix foderbræt fra Zone er designet af Jesper Møller Hansen og Dorthe Weis. Brættet kan både hænges op i et træ eller monteres på en stander. Umbra og Phoenix kan købes hos Dubuy.













DEN MASKULINE
Bliver det  hele en kende for sødt, så se med her.  
Geo Birdhouse fra Aware er inspireret af Buckminister Fullers geodætiske kupler og er designet af Kelly Lamp. 
Geo Birdhouse er udført i keramik og kan købes hos Designdelikatessen.
Det ligner nærmest noget fra en Batman-film. Pi:p bird feeder er designet af Koziol Werksdesign
For at forhindre at fuglene hopper rundt i foderet er huset designet således at foderet løber langsomt ud fra den indvendige silo i takt med at det bliver spist. Pi:p bird feeder kan købes hos Casanova Furniture
Barcelona fuglepavillonen er inspireret af Mies van der Rohes Barcelona pavillon fra verdensudstillingen i 1929.
Pavillonen i akacietræ er tilmed udstyret med et lille, sort spejlbassin. Praktisk og moderne i ét smæk. 
Barcelonapavillonen er fra Menu og kan købes hos stormagasinet.dk
 Den sorte bungalow med et par enkelte, hvide detaljer er måske lidt mere nede på jorden til din smag og fås hos Garden Life.
Den sidste i rækken er den glaserede redekasse i keramik fra Eva solo
Redekassen fås også i en stribet udgave, og de små indgangshuller kan skiftes til 4 forskellige størrelser.












DEN VOVEDE 
Så skal vi til den farverige afdeling. 
Det gule fuglehus fra Pling Collection kan laves om til et foderbræt om vinteren og fås i forskellige farver. Pling-huset kan købes hos Helberg Design.
Droog - Bird House er designet af Marcel Wanders og vil være et godt farveindspark til haven. 
Doog kan du købe hos Designdelikatessen
Hos Garden Life kan du købe redekassen Ellipsen. Den en tegnet af Morten Kristoffersen og er fremstillet i pulverlakeret stål.
Til sidst kommer PipPip foderbrættet designet af Stina Sandwall. Det svenske design er blevet til en bestseller indenfor fuglekasser og kan købes hos Casanova Furniture.
Ja, det var en hel del. Mon du har fundet din favorit? 
Jeg ved at jeg har et par stykker.

2 kommentarer:

  1. Skønt indlæg. Er vild med dyr i haven, så der var lige noget til ønskesedlen.

    Hilsen
    Lise Lotte

    SvarSlet
  2. Skønt insekthotel.. Der ville jeg gerne bo hvis jeg var et lille dyr.. :)

    SvarSlet

ANNONCE