Når man taler om dyr i haven, er fuglene ikke til at komme udenom. Få her  lidt inspiration til hønsehuse og dueslag fra havevandringer i tre engelske haver.


TEKST & FOTO: LONE

Ved det engelske hus Stone House i Wyck Rissington ligger en harmonisk have, der – udover fint komponerede haverum og smuk udsigt til den uopdyrkede natur – også rummer fine løsninger til havens fugle.

Her hønsehuset, der er placeret i kanten af et engareal.

Udover høns, huser haven også duer. Dueslaget er godt gemt, placeret i gavlen af en af grundens udhuse. På en stille vis minder dueslaget om boligens arkitektur med de runde buer og 45 graders taghældning.

 

Dueslaget i haven ved Sissinghurst Castle i Kent har en helt anderledes romantisk stil. Her står dueslaget solitært i den skønne eng med frugttræer. (Den fine rose er “Rambling Rector”).
Til sidst også et kig i haven ved Snowshill Manor. Her har duerne helt anderledes mægtige forhold. Et kig fra huset mod udsigten giver også et kig til duernes bolig. Dueslaget er bygget i lokale, gule sandsten, så det passer med grundens øvrige bebyggelser, og indgår i fin komposition med den øvrige opdeling af haven og inddeling i skønne haverum.



Et kig ind i huset viser den sirlige opbygning af duernes mange rum på
hele bygningens indvendige flade. Også duernes adgang til dueslaget er
der sørget for med nøje konstruerede åbninger i både husets tagryg og
gavl.

Mon ikke dette kan betragtes som luksusudgaven af et dueslag i den private have?