At kalde Karinas have for en have dækker på en eller anden måde ikke helt. Den er både meget mere og meget, meget andet.


TEKST: MARIANNE, FOTO: SIGNE & KARINA

Hus og haverum er beliggende i en forstad til København og grunden er på i alt 300 m2, hvoraf huset tager de 100. ”Haven” er så resten af pladsen omkring huset og den er udnyttet til sidste krittemillimeter. Dels fordi der er rækværk omkring hele haven, dels fordi Karina og hendes mand evner at se muligheder i alle niveauer, opad, nedad, fra siden, i højden og i jordniveau. Og alt det midt imellem.

 

Haven er omgivet af et autoværksted, en danseskole og et Sikh-tempel, så det kræver mildest talt noget af en havearkitekt at omdanne den flade græsplæne, som Karina og hendes mand overtog for 5 år siden, til et hyggeligt haverum.

Og det er lige det, der ligger i maven på Karina, en havearkitekt. For hun har tæft for at tænke i muligheder og så omsætte dem til virkelighed. Jo sværere desto sjovere.

Selvom haven ånder af fred, kan man ikke kalde Karina for en tålmodig sjæl – tværtimod. Der skal ske noget, der skal skabes resultater, drømmen inde bag øjenlågene skal føres ud i livet. Nu!

Det der med at luge ’mindfuldt’ eller at nyde at plante ud, det er ikke Karina. Det er bare noget, der skal overstås, så den helhed hun ser for sit indre blik kan folde sig ud i virkeligheden – lige udenfor husets store vinduer.

Der er simpelthen vidt åbne sluser til hendes kreativitet næsten hele tiden. På spørgsmålet om, hvor meget tid hun bruger på sin have, ser hun først lidt rådvild ud. For ud over de par timer om dagen, hvor hun leger med lille, glade Vilfred på 3 år, er på planteskolen, maler et eller andet sort eller flytter rundt på stauder, buske eller træer, så er der HAVE på programmet på ”øverste etage” i omkring 80 – 90 % af tiden, indrømmer hun. Havearkitektur og havedesign er blevet hendes vilde passion.

At Karina har en baggrund som designer og ejer af eget tøjmærke, samt en adventurebutik på Vesterbro med musik, design og kunst, fornægter sig ikke i hendes haverum. Der er tænkt over enhver farvetone og –sammensætning.

Hendes favoritfarver bevæger sig fra kapow-orange tigerliljer over mod det dybt bordeaux og blommefarvede – til det rustrøde, visne løv i bøgehækken.

“I starten var min holdning til haven vakkelvorn og slap, den manglede styrke. Men det fik den!”, fortæller hun med et fast blik.

Jeg ser mig omkring i haven og kan kun bifalde. I haven er der både “skelet” og “organer” – her bor helt sikkert én, der har en holdning til sin have.Og som konstant revurderer, overvejer, samtænker og justerer.

 

“Skelettet” består af rumdelerne, stierne, pergolaen, smedejernslågen, portalen og selvfølgelig træerne, fortæller Karina.Hvis man undrer sig over, hvordan den sorte farve har fået en så fremtrædende og markant plads i haven, er svarene flere. Dels udgør de en del af “skelettet” i haven.Dels udgør de en god kontrast til det feminine og lette, som planterne repræsenterer. “Planterne er organerne – alt det organiske og bløde – hvis du forstår?” spørger Karina.

Og det gør jeg – i høj grad! For det er åbenlyst, at hun er yderst bevidst med hensyn til valget af både de ”hårde” og de ”bløde” elementer. Og alt spiller sammen og bliver til en levende helhed.

“Efterår og vinter går mange haveejere indendørs og glemmer helst alt om haven”.

Med et blik på plantelisten kan man tydeligt se, at hun har en helt bevidst holdning til, hvad haven skal byde på – hele året rundt. Som hun selv siger: “Man skal lige huske, at en have har 4 liv – eller sæsoner. Efterår og vinter går mange haveejere indendørs og glemmer helst alt om haven, men denne her have er så tæt på os, at vi altid kan se et eller andet fra vores vinduer”. Det flyder faktisk næsten sammen, rent synsmæssigt.

Derfor bliver det ekstra vigtigt at også efterår og vinter byder på smukke ”bløde” elementer som buske, hække, planter og træer. Og for Karina er der både nydelse i at se de stedsegrønne og i at følge planterne falme og gå i dvale.

 

Størstedelen af østsiden af huset er gulv til loft-vinduer med sprosser, der giver et kik direkte ud i haven. Det giver en rumfornemmelse, som jeg ikke har set andre steder. Huset har simpelthen fået nogle ekstra m2 på alle leder og kanter.

Nu omtaler Karina sig selv som “en vred gammel mand i en ung kvindes krop”, og selvom hun er skarpt skåret for tungebåndet, er der absolut ingen tvivl om, at der er uendelig meget kærlighed til livet, til familien og til at få det hele til at “spille sammen” i hendes haverum.