Jeg har en masse ønsker til min have, og de kommer  med garanti ikke til at ligge under juletræet – men ønske, det må man altid har jeg lært.


TEKST: MARIANNE, FOTO: FORHANDLERNE & MARIANNE

Jeg er ret glad for min ægtemand, men handy, dét er han ikke. Derfor – nu hvor jeg er blevet det, man kunne kalde en havefreak – ønsker jeg mig en handyman. Sådan én, der kravler ned gennem skorstenen med en gavesæk og spørger mig: “Hvad kunne du tænke dig at få gjort i din have, Madam Olsen”? Han har taget uddannelsen “park og anlæg” eller sådan noget, i hvert fald har han en masse armkræfter, en god ryg og snilde med en masse maskiner og et vaterpas. Og hvad skal han så lave i min have? Mange forskellige ting – lad os skride til en ønskeseddel:

En forsænket stenmur og et gærde Vores have er flad som en parkeringsplads, og jeg har altid ønsket mig en have i terræn. Derfor ønsker jeg mig bl.a. et stengærde og en kampestensmur (kaldet terrænmure) i en fordybning i baghaven. Tænk dig at sidde forsænket i en sensommersolplet i haven op ad en kampestensmur, hvor der vokser lavendel, husløg og roser. Og hvor jeg kan have potter stående i varmen med pelargonier i. Hvor vi kan have et lille bålsted og sidde og nyde sommeraftenerne. Her er stenarbejdet udført af EH Haveanlæg.

 

Kurvefletmøbler
Selvom jeg går og drømmer om sten, er græs også ok. Lidt græs, ikke så meget at det kan blive til fodbold på plænen mere. Men jeg kan godt lide det grønne, frodige islæt, som et mindre stykke græs giver. Det er som om øjet får ro. Og på det græs drømmer jeg om at vi skal sidde under hasseltræet i disse her helt fantastiske og kolonistilagtige og vejrbestandige fletmøbler fra Sika-design. Man kan også få spisebord og -stole til og en helt vidunderlig, enorm liggestol. Der vil det være fuldstændig vidunderligt at kunne sidde med vores lille, spæde barnebarn, der jo kommer til april. Se lige barnevognen for dig i baggrunden. Og mormor med pegebøger og saftevand de kommende år. Når vi altså ikke mosler rundt og får sorte negle!

Grusstier med båndstål som kant
Og nu vi taler barnebarn, så skal der jo være et sted hvor man kan køre på en rød trehjulet. Det må være en menneskeret i det 21. århundrede. I Danmark i hvert fald. Så vi mangler simpelthen nogle grusstier som belægning rundt i haven. Det ville vi andre i husstanden oven i købet også glæde os over! Hen til drivhuset, til komposten, hen til hønsehuset, rundt om husets syd- og vestside – tørskoede. Jeg er kommet frem til at det jeg husker fra kirkegårdene og bondehaverne er det, jeg bedst kan lide. Det er der sådan en god lyd i. Det er også det smukkeste – det der giver mest ro og bedst kontrast til græs og bede, synes jeg. Det matcher vores gulstensmurermestervilla bedst.
Så kommer det store spørgsmål: Skal det være en belægning af stenmel med skårede sten eller med perlesten? Uanset hvad: Jeg kan lige høre det for mig: Lyden af træskoene, der går gennem gruset – denne rolige, knitrende lyd af tryghed og ro – og så alligevel levende liv! Og kanterne skal være af båndstål, som skal løbe rundt om huset, så gruset ikke siver ud i græsset. Det rammer også huset så fint ind – giver en fornemmelse af lidt orden og stramhed og herlige muligheder for at lave små bede mellem huset og grusbelægningen. Jubiiii! Jeg har allerede fundet en side med alt muligt grus på grusdirekte.dk.  Men Ak og ve! Her forestiller de sig også, at man selv stiller med handymanden, så derfor må vi også have fat i sådan én – f.eks. fra GSA – Græsted skov og anlægsfirma. Men det er såmænd ligegyldigt hvorfra, bare han kan sit kram. 

En muret mur
Når så gruset og perlestenene er lagt, ønsker jeg mig en murstensmur ind mod naboen. Er det gaven til haven? Ja, for haverummets vægge er jo hegn, hæk og mure. Og langs huset mod vest har vi et lavt, skævt, gammelt metalhegn (kaldet djævlehegnet). Langs det hegn er der fuldt udsyn (eller rettere indsyn) fra deres indkørsel, gangsti og hovedindgang til vores del af haven mod vest. Meget meget kedeligt! Naboerne er såmænd søde nok, men jeg ønsker privatliv på den lille plet. Jeg ser for mit indre blik en lukket gårdhave med en muret mur, hvor roser vokser trygt, varmt og godt op ad den. En rigtig walled garden – lidt engelsk – lidt klosterhaveagtigt.

Et væksthus
Ja – og nu kommer diamanten over dem alle. I gårdhaven skal der gro krydderurter, lægeurter, balance og indre ro. Det bliver en oase af varme og lys. Et sted, hvor jeg ved jeg vil befinde mig meget. Op ad en del af den omtalte mur skal diamanten så stå. Med fast side mod vest. Og gerne let nedgravet med en murforhøjning på omkring en halv meter. Og væksthuset ovenpå.
Sådan ét af de svenske, specialbyggede drivhuse fra swedengreenhouse, som man bare er klar til at lægge sig til at dø i, mæt af nydelse og haveglæde en gang om 30 – 40 år. Det ville være himlen på jord! Glæderne ved sådan et hus er slet ikke til at se bort fra. Faktisk ser jeg på det hver dag. Og drømmer og forestiller mig i en uendelighed: Hvordan sæsonen kan forlænges i begge ender. Forår og efterår + det løse. Hvordan klematis og passiflora kan vokse oppe under glastaget, hvordan udvalgte chili- og tomatsorter kan skabe en krydret frodighed på en bund af basilikum. Hvordan jeg kan stå med staudesåningerne både sent efterår, og tidligt forår. Og prikle og potte med regn og blæst omkring glastaget udenfor og hygge og pejseild indenfor. Hvordan vi i min familie til lysfesten omkring solhverv kan sidde i det og holde mørkningstime, mens vi synger og glæder os til at samles igen i det inden julemiddagen i stuerne indenfor. Oh, salighed!

 

En terrassepejs
Vi har også en dejlig terrasse i lyst gule og varmt, blegrøde klostersten. Den er vi glade for! Både at se på og være på. Der er det også rart at kunne sidde længe ude om aftenen og varme os ved denne her havepejs fra Nexø Pejse. Den virker rustik og gedigen. Og uden at den bliver alt for firkantet. Sådan lidt .. genuin.

Man kan også grille på den og det synes jeg er en rigtig god idé at kombinere. Men nu vi er ved det: Gad vide om den findes i ståhøjde med et udekøkkenbord til ved siden af? Jeg ved det ikke.

Men sådan ét ville også være rart. At kunne stå udendørs og snitte og skylle og brase og stege og sautere og koge. Spejderen i mig fornægter sig ikke. Madlavning udendørs er tilnærmelsesvis så grounded, som det kan blive. Nak og æd. Jo tak. I ordentlig ståhøjde. Og med fuglefløjt og aftensol og grill-dæk-sparkende mandfolk omkring mig. 

Hvis handymanden og alle de her ønsker nu slet ikke kan presses ned igennem skorstenen, så ønsker jeg mig altså også lidt mindre ting. Det her fuglefoderhus i pileflet fra Tenja Skotte, f.eks:
 

Et fuglefoderhus i pil
Der er noget helt særligt over pileflet, som jeg bare elsker!
Det er både strukturen og overfladen, det er også måden, materialet falder ind i den omgivende natur på. Og så er det tanken om, at nogen har siddet og mediteret eller lyttet til fuglenes kvidren, der gør mig så varm om hjertet, når jeg ser det. Jeg er sikker på at man kan få dem så tætte, at fuglemaden ikke bliver våd og jeg og også sikker på, at fuglene vil elske det lige så meget som min familie.
 
 

Gavekort til Aldershvile Planteskole
Gennem skorstenen er der i hvert fald plads til ugler i flok i granit – set i Aldershvile Planteskole. De er bare bedårende og minder mig om min eks-svigerinde, fordi vi begge to faldt for dem en dag på planteskolen.

Samme sted kan man købe de dejligste, hånddrejede krukker i frostsikker terrakotta – jeg kan bedst lide de sandfarvede. I det hele taget vil et gavekort til Aldershvile Planteskole være fantastisk. Den er velassorteret, personalet er veluddannede, og den ligger i baghaven – så at sige, for jeg bor i Bagsværd og de har et utal af lækre planter, træer og buske – og jeg ønsker mig en hel del. De har f.eks også nogle gode rosenespaliers, som ville give støtte til nogle af alle de roser, jeg netop har nedgravet i min have og som snart vokser op og sukker efter en god støtte. 

Ud af asken må også godt rejse sig en pengekat. Sådan én, der mjaver og fortæller mig, at der er penge nok til hele arrangementet – så handymanden bare kan gå i gang. Det er, hvad jeg ønsker mig! Men jeg er ikke svær at gøre tilfreds! Bare at skrive ønskesedlen har været en fornøjelse. Har været på hver eneste plet i haven og nyde-afprøvet det hele i mine ønskedrømme.