ANNONCE

søndag den 11. november 2012

TEMA: STEDSEGRØNNE



UGENS LEDER

Som ung studerende i Aalborg købte jeg ofte en buket billige blomster i supermarkedet og svor, at den dag jeg fik have, ville jeg have den proppet med blomster. Årene er gået, og jeg fik som 26-årig min første villahave, og siden har jeg tegnet, plantet, indrettet, flyttet rundt og komponeret bede på ny i næsten hver sæson. Drømmene og projekterne vil ingen ende tage.

I 2000 fik jeg bogen ”Den store bog om havearkitektur” af engelske Rosemary Verey og så tog drømmene for alvor fart. Jeg blev forelsket i de engelske haver og den smukke kombination af stauder, løg, stedsegrønne hække samt smukke træer og buske som Rosemary Verey mestrede så storartet.

Starten var et lille bed i baghaven fyldt med hvide blomster og en kant af buksbom hele vejen rundt. Resultatet var imponerende, syntes jeg, og hurtigt glemte jeg alt om sliddet med opgravning af græstørv og jordforbedring i den plastiske ler, for jeg kunne se det første stykke af min drøm for mig!

Og så var det, det uundgåelige ramte mig. Min nærmeste haveven og trofaste havevandringskvinde – min mor – kom forbi. Og hun konstaterede tørt, at det lignede en gravplads! Og det gjorde det. Ja, det gjorde det faktisk! Bedet fik lov at leve en enkelt sæson, og siden blev det gravet op igen, nedlagt, sået til med græs og planterne fordelt i den øvrige have.

Men drømmene fortsatte. I 2004 anlagde jeg ”cirkelbedet”. Et bed, der var en del af en cirkelbue med en diameter på ca. 8 meter. Det var noget af et bed og bagkanten fik selvfølgelig en buksbomkant! For… det var jo drømmen! Og det virkede! Buksbomhækken gjorde det, den skulle. Den skabte ro i vækstperioden, hvor valmuer og akelejer – senere knopurt, pileurt og høstanemoner - skabte kaos, og om vinteren holdt den formerne med sin fine, grønne farve. Den var det trofaste element.

Det bed har så levet her i haven i 8 år, indtil jeg nedlagde det her i forsommeren. Nye planer, sådan er det jo! Nu er hækken bunden af mit længste staudebed på ca. 30 meter, og her står den godt og solidt som et trappetrin i bunden af det skrånende bed. Jeg er tilfreds!

Min konklusion er, at stedsegrønne er smukkest, når de er mange i flok – som hæk eller som gentagelser – eller når de har imponerende størrelser eller former. Min have er fyldt med stauder, for det er blomsterne jeg elsker så højt, men det er buksbom, portugisisk laurbær og kirsebærlaurbær, der holder formerne hele vinteren, og det vil jeg ikke være foruden. Jeg hører ofte den med gravpladsen og kirkegården, hvis talen falder på de stedsegrønne, men jeg aner også at flere og flere får øjnene op for brug af buksbom og taks, som de trofaste elementer de er. Ja, selv min mor har nu både buksbom- og takshæk!

I denne uges udgave af HAVEFOLKET vil vi så gerne give lidt inspiration til brug af de stedsegrønne; både i staudebedet og som solitære – og ikke mindst til dekoration. 

Rigtig god fornøjelse!


Ugens artikler om STEDSEGRØNNE:

HAVENS TROFASTE ELEMENTER
Om brug af stedsegrønne planter i haven






HAVESELSKABETS HAVE
Om de dejlige gamle og velformede






KÆMPERNE VED SUDELEY CASTLE
Om stedsegrønne i store størrelser





STEDSEGRØNT TIL DEKORATION
Godt dekorativt grønt fra haven










LÆS ELLER GENLÆS OGSÅ:

KREATIVE ENGELSKE HÆKKE
På en haverejse til Cotswold fandt vi smukke, engelske hække. 





Lederen er alene et udtryk for skribentens personlige holdninger og betragtninger.

1 kommentar:

  1. Det med gravpladsen skyldes jo, at især på gamle kirkegårde er gravene indkranset med buksbom.
    Da vi for mange år siden flyttede ind var alle bedene omringet af buksbom. Jeg må sige, at jeg synes at haven lugtede af og lignede en kirkegård, men det var jo nok fordi blomsterne manglede!
    Så her er de alle revet op. Jeg har altså buksbom og andet stedsegrønt, men som træer. Det er skønt med grønt om vinteren også, så jeg vil heller ikke undvære det stedsegrønne.

    SvarSlet

ANNONCE