ANNONCE

torsdag den 15. november 2012

LÆKKERT GREJ

GODT GREJ

Beskær, når kniven er skarp!
Sådan lyder et gammelt gartnerråd.
Men hvilken kniv? 

TEKST: KARINA 
FOTO: VENLIGST UDLÅNT AF FORHANDLERE & PRODUCENTER.






Når man skal ud og anskaffe sig nye haveredskaber kan det godt være lidt af en jungle. HAVEFOLKET har slebet machetten og baner nu vejen for dig. Kig med her, hvis du er helt og aldeles rådvild, hvis den gamle grensaks trænger til udskiftning eller hvis vandkanden ikke holder vand. Her kommer vores bud på lidt lækkert havegrej.

Hækkesaks kan købes hos Dansk Skovudstyr. Bentley løglægger kan købes hos Hayes Gardenworld
Haws vandkande kan købes hos Living DesignshopOpinel gartnerkniv kan købes hos Udeliv.


















  • Hækkesaksen fra Dansk Skovudstyr er fremragende både til beskæring af stedsegrønt eller hække. Saksen er fremstillet i aluminium, hvilket gør at vægten er betydeligt lettere end alternativerne. 
  • Løglæggeren fra Bentley er fremstillet i rustfrit stål, med indgraveret mål som gør løglægningen helt præcis. Og så er den da i øvrigt også ret flot.
  • Ikke alene er den klassiske vandkande fra Haws smuk i sin udformning, den er også en af de bedste vandkander der findes. Vandkanden er både galvaniseret og pulverlakeret og fås i flere farver.   
  • Det franske firma Opinel, har været kendt for deres knive siden slutningen af 1800-tallet. Knivene er blevet solgt i millioner af eksemplarer og firmaet har vundet flere priser for det smukke og uopslidelige håndværk. Vi har på redaktionen ladet os fortælle at det også er Prinsgemalens foretrukne værktøj, mere fornemt kan det da næsten ikke blive!



Siger man Felco vil de fleste havenørder nikke anerkendende på hovedet. Felcosaksen er gartnerens foretrukne, og den er da heller ikke mindre end fantastisk! Saksene fås i forskellige modeller, den viste er model 2. 

Går man i øvrigt ind på Felco's hjemmeside vil man også finde modellerne 6CC og 8CC. 
De er begge lanceret som special editions i forbindelse med firmaets 60 års jubilæum og de er guddommeligt lækre! 









HORI HORI betyder "grav grav" på japansk og er også navnet på dette værktøj fra GROW TECH.  
Værktøjet er en smart, lille krydsning af en skovl og en staudesav. Den er lavet i carbonstål og er blevet rigtig godt modtaget af professionelle gartnere verden over. 
Grensaksen her er fra Berger og har et krombelagt skærehoved som beskytter mod rustdannelse. De forædlede blade holder værktøjet skarpt og den antivedhæftende belægning sørger for helt rene snit. 
Berger grensaksen kan købes hos: Livingdesignshop.dk


Som I kan se er der nok af lækre sager at fylde redskabsskuret med. 
Måske har du fundet noget til dit? 
Eller måske har du fundet gaven til din allerkæreste haveven?

5 kommentarer:

  1. Godt værktøj er det halve arbejde.
    Den dér HORI HORI ville jeg frygtelig gerne eje, mon den kan købes af private et sted? (Det må jeg undersøge)
    Felcosaksen og Jacksaven er mine favoritter og de har begge fulgt mig siden 1979. De holder et helt liv når blot de bliver smurt med olie. For saksens vedkommende sliber jeg bladet med en fil i løbet af sommeren og med års mellemrum skifter jeg bladet. Man kan også stadig købe klinger til Jacksaven - det er bare superværktøj:)

    SvarSlet
  2. Hvor er det sejt at du har haft dine værktøjer siden 1979 !
    Det siger både noget om kvaliteten og ejeren :-)

    SvarSlet
  3. Spændende jeg kunne godt bruge en ny havesaks :)

    SvarSlet
  4. Så håber jeg at vi har inspireret til ønskesedlen:-)

    SvarSlet
  5. Jeg anskaffede mig en Felco saks for et par år siden, og har aldrig fortrudt. Jeg har i det hele taget investeret i nogle lækre haveredskaber de sidste par år. I har ikke vist spader, men jeg har en lille Burgon & Ball damespade, som er vidunderlig, når man skal grave en plante op i tætbeplantede bede. Den ruster ikke og jeg har fået den slebet, så den er skarp. Jeg har også købt en SKØN Burgon & Ball planteskovl. Ikke en almindelig "graveskovl", men en dyb en af slagsen, som der kan være masser af jord på og derfor er god, når man skal plante i krukker, og bakser rundt med jord. Naturligvis kan man benytte "klør 5", men denne er meget mere effektiv, når der skal plantes mange og store krukker til.

    Vandkanden er på min ønskeliste. Den er smuk som bare pokker.

    SvarSlet

ANNONCE