Insekterne er dine venner. De hjælper dig med at holde bestanden af skadedyr nede. Lav et luksusophold med spa til dem i din have.
TEKST: MARIANNE
FOTO : LONE, METTE OG MARIANNE
Når jeg sidder med en havebog og kommer til siderne med insekter og skadedyr, så bladrer jeg altid hurtigt forbi. Det er så klamt at se på, synes jeg - jeg bliver helt utilpas. Ødelagte planter og blomsterknopper, spind og slim. Whaddddr! Når jeg går i haven er jeg mere rolig. Der ånder og lever de, og ja ja - nogle af dem er da ulækre, f.eks. hvis jeg flytter en stor sten eller rydder op i skuret om foråret, hvor alverdens kryb har gemt sig i sprækker og kroge. Men jeg ved jo de hører til og gør gavn. De fleste af dem. Så nu kommer udfordringen at få nogle af dem til at bo i haven, så de kan spise dem vi ikke vil have.
For insekter er ikke bare insekter. Der er vel identificeret omkring 1 mio. arter på jordkloden og man finder stadig flere. Biologer mener, at der findes omkring 30 mio. arter, så mon ikke de nok bare er kommet for at blive. Nogle af dem er skadedyr - andre er nyttedyr. De lever jo nemlig af hinanden. Det er simpelthen så smart at en guldøje eller en mariehøne spiser de bladlus, vi ikke bryder os om på vores elskede roser - f.eks.!
Der er dog enkelte ting, der er gode at overholde:
Det må gerne stå beskyttet, evt. med tag over til at give læ. Dernæst er det godt at det består af så mange sprækker som muligt. Og så er det bedst, at det er lavet af naturmaterialer. Blikdåser er dog også set brugt som opbevaring til f.eks. bambuspinde i samlet flok. De små insektfætre kan nemlig godt lide at kile sig ind mellem sprækkerne i sådan en. Men ellers er det bare at give sig i kast med det - du kan ikke gøre noget forkert! De kan både være store og små - hotellerne. Mit eget er lille, det etablerede jeg på et gammelt foderbrædt, der hænger på vores skur. Det har tag, tjek, så var den hjemme. Det kan nås af vandslangen, så det kan få en lille dusch ind i mellem. Tjek igen. Resten fandt jeg, da jeg var på jagt i skuret:
- Nogle gamle sivsko (nå det var derfor de blev gemt!)
- Mursten med huller i
- Udtjente fuglehuse i pileflet
- Urtepotter
- Kogler
- Kviste og optændingsbrænde
- Halm
- Valmuefrøkapsler
Hvis du nu skulle få lyst til at lave et luksusophold til dine insektvenner, så har vi kikket ud i den store verden for at give dig lidt inspiration. Begge er fra England, det ene her er fra Hidcote Manor´s køkkenhave og det understreger endnu en gang, hvad en stabel paller kan bruges til.
Det andet her til højre, er fra Mettes svogers have i Thornbury i England, hvor hun bare måtte forevige det flotte insekthotel. Hun har brugt det som inspiration i sin egen have. Mette beskriver også på sin dejlige blog; Mettes have, hvilke insekter hun tiltrækker.
Du kan læse mere om hvilke dyr der er haveejerens venner, og hvilke der ikke er på Bolius' haveside. Desuden kan du læse om danmarks insekter på en meget spændende og informativ side. Du kan også tage en runde på Havenyts altid velskrevede side - her om skadedyr og nyttedyr. Og endelig kan du klikke ind på Naturstyrelsens insektside, der er fuld af insektfotos, så du kan genkende, hvad der er hvad, når du ser dem i haven.
Hvis du nu hverken har tid til at gå i design- og DIY-'mode', eller hvis du ikke har mærkeligt ragelse i dit skur, så kan du alligevel godte dig over at kunne stille et "Zimmer frei" skilt op til dine insekter. Første skridt er helt at droppe, hvad du måtte have af oprydningshysteri, og så lade en grenbunke blive liggende i et hjørne af din have. Eller du kan glæde dig over at din brændestabel. Begge dele er glimrende overvintrings- beboelses- og parringssteder til alle dine insektvenner.
Fint! Tröstar mig med att jag har en lagom ostädad trädgård på landet, tror att mina insektskompisar kan hitta många ställen att bo på. :-)
SvarSletSådan et hotel har jeg tit tænkt på at bygge. Måske skulle jeg bruge denne anledning til at gøre alvor af tanken. Tak for tippet!
SvarSletSjovt nok har jeg altid fniset lidt af sådanne hoteller når jeg så dem i diverse haveblade oglig. men ideen er faktisk god, det kan osse blive et finurligt indslag i haven, Jeg har ikke turdet fortælle det til nogen endnu ,men jeg lurer nu på at lave et i den stil i al hemmelighed, stille det op og kalde et kunstværk. Mon ikke den går?? hihi
SvarSlethilsner Gunvor
Absolut. Se bare mit.... Det rene Rembrandt. ;-)
SletJa man bliver klogere på insekter, når man bliver havemenneske.
SvarSletRose