ANNONCE

tirsdag den 20. november 2012

PARADEHUSET

 MARKEDER

I mange år har det været en tradition at besøge forskellige julemarkeder, men der er ét sted jeg altid vender tilbage til - Paradehuset!


TEKST & FOTO: LENE










Paradehuset bestyres af Greg Kobett, der er uddannet landskabsarkitekt og Stig Lauritzen (th.), der er uddannet arkitekt, men som nu bl.a. arbejder som havedesigner, og er kendt fra TV-udsendelserne "Have haves". De har begge en sublim smag, og der er så mange smukke og spændende detaljer som fanger øjet. Jeg tog mere end én runde for at få det hele med!


Det er en lise for øje og sjæl at komme til Paradehuset ved Gisselfeld Kloster, og allerede udenfor mødes man af skønne opstillinger.




At træde ind i Paradehuset er som at komme til en anden verden med dæmpet klassisk musik, næsepirrende dufte, tropiske planter og rislende vand.


Gisselfeld og Paradehuset ligger lidt uden for Haslev på Midtsjælland, og stedet er værd at besøge på alle årstider, men især op til jul åbenbarer der sig en eventyrverden uden lige.




Eventyret er også at finde i den skønne butik, der ligger i forbindelse med orangeriet. Her kan du gå på opdagelse i lækre potter, skønne planter, gedigne haveredskaber, finurlige ting, kort og sæber mm., og du kan garanteret finde én eller flere ting til din ønskeseddel!




Der er naturligvis også andet at se på end Paradehuset. I Peder Oxe stalden ved hovedindgangen er der et mere traditionelt julemarked med mange forskellige udstillere, og især i de små stalde er der hyggelige, små stande. Udenfor er der salg af forskellige fødevarer, og boder hvor man kan spise og drikke. I slottets gård og gamle stalde er der også små stande. I det hele taget er der masser at købe og lade sig inspirere af.

Du kan endnu nå at besøge årets juletorv på Gisselfeld. Der er åbent hele næste weekend - fredag fra 15.00-20.00 og lørdag og søndag fra 10.00-16.00. Entreen er 50 kr.

Læs mere om Paradehuset her.

11 kommentarer:

  1. Tak for dejlige inspirationsrige billeder:)
    Jeg så julemarkedet og Paradehuset i søndags og du har ret der er virkelig mange lækre ting. Priserne i paradehusets butik var desværre liiiiige for høje til min pengepung.

    SvarSlet
  2. Det var da lige noget for mig, men der er lige så langt fra vestjylland til sjælland som omvendt og jeg har jo selv åben i min julehave. Så tak for de fine billeder, dem vil jeg studere nærmere :-)

    SvarSlet
  3. Uha... det kunne jeg også rigtig godt tænke mig men det bliver nu ikke før til foråret, - og så er det vel en anden udstilling!! ;o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er også mange lækre ting at se på om foråret - og sommeren :)

      Slet
  4. Åh, jeg glæder mig. For her i Nordjylland har vi nemlig hvert år i december fornøjelsen af Stig og Greg. De julepynter Voergård Slot på allerflotteste vis og det er min juletradition at se det sammen med en god veninde.

    http://www.voergaardslot.dk/jul_paa_slottet.php

    Flere oplysninger på linket og skønne billeder.
    Hilsener fra Helga


    SvarSlet
  5. Det var hos Stig og Greg jeg for alvor blev stukket af pelargoniebacillen! De har mange lækre ting og en god smag, men det er desværre også høje priser de har! Men der er en fantastisk stemning i Paradehuset. Jeg har nu aldrig været der til en juleudstilling. Der er så mange at vælge imellem omkring hvor vi selv bor, så det bliver nok dem jeg vælger igen i år.

    SvarSlet
  6. Gisselfeld er et årligt tilbagevendende udflugtmål for hele familien. Enten om foråret eller til julemarkedet. I år var vi der i foråret, at træde ind i Paradehuset og nuldre nogle duftpelargonier er bare skønt. Vi spiste i den lille cafe, hvor et ungt par lige havde slået dørene op som nye forpagtere. Det kan bestemt anbefales, maden var hjemmelavet og lækker.
    Julemarkedsudflugten går omtrent hvert andet år til Christiania - noget af en kontrast til Gisselfeld, dog med lys i faklerne og kunsthåndværk begge steder.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  7. Jeg var selv forbi paradehuset i søndags, som så mange andre er det en tilbagevendende tradition ved juletid. Stedet er fuld af eventyr og god inspiration!

    Men jeg må her også anbefale et besøg, som ligger uden for julesæsonen, altså på et tidsunkt hvor der ikke er julemarked. Så er der ikke helt så mange mennesker og der er plads til en lille snak.. Det holder jeg af..

    SvarSlet
  8. Hvor smukt, det må jeg besøge.
    Rose

    SvarSlet
  9. Sikke nogle skønne opstillinger !
    dejligt at kunne hente lidt inspiration her på bloggen :o)
    hilsen Mona

    SvarSlet
  10. Hejsa
    Sikke smukke billeder. Jeg er især forelsket i den adventskrans der er vist.
    Nogen der ved hvad det grønne stikke lignende er?

    Tine
    Www.haveglaeder.blogspot.dk

    SvarSlet

ANNONCE