De ligner ingenting – roserne – når de ankommer med posten med deres bare ben og rodnet. Men bare vent! Her fortæller vi, hvordan du planter.
TEKST: MARIANNE, FOTO: LENE & MARIANNE
KØB
Klikfingeren er gået amok – igen. Hjem er kommet 3 bundter med barrodede roser. Eden Rose 88/Willestrup/Pierre de Ronsard, Rose de Rescht og Burgundy Ice – 15 stk i alt. Nogle bytter jeg eller forærer bort. Andre – langt de fleste – ryger i jorden. En helbredende have skal nemlig være fuld af roser, skal den. I starten skulle det kun være dem, der duftede. Men nu er jeg faldet for flere roser, hvoraf nogle af dem bare er så formidable og skønne, at de helbreder bare ved synet og dét at de er her. Så må vi håbe, at man ikke skal fægte sig frem med torne i håret og forrevne arme – når der nu skal være plads til begge dele i en lille forstadshave.
VENT
Ja, det er noget af det sværeste, men også det bedste. Alle de billeder, man kan google. Og alle de billeder, man kan se for sit indre blik af haven med blomstrende rosenbuske og buer og stakitter. Forventningens glæde overgår alt, siger man. Jeg vil egentlig tro, at når det gælder roser, så er det dejligt at glæde sig, men de overgår i sig selv alligevel de hedeste rosendrømme med al deres pragt og ynde.
PAK UD
Ja, så snart dine roser er landet i din have, så må alt andet vente. Hunden, hønsene, aftensmaden. Ud med roserne og i vand. De har jo været på rejse på vej til dig. Hvis nu hund, høns og familie alligevel insisterer, så sæt dem (roserne) så køligt som muligt i indpakningen – eller evt. i vand. Jeg har hørt kloge hoveder fortælle, at de ikke tager skade af at stå i vand i op til et døgn. Det vigtigste er, at deres rødder ikke tørrer ud.
SÆT I VAND
Ja, altså i vand med dem. Jeg selv bruger så vidt muligt opsamlet regnvand. Og så sørger jeg så godt som muligt for, at podestedet IKKE står under vand. Kun rødderne. Nogle gange skvatter de ned, så skal de lige hjælpes.
BESKÆR RØDDERNE
De er jo netop opgravet fra rosenplanteskolen, så for at stimulere rødderne til at danne nye rødder, så planten kan etablere sig ordentligt i din have, klipper du 5-10 cm af rødderne. Nogle gange er det gjort i forvejen. Kig lige efter inden – og hvis de er blevet studset, så klip bare kun lige spidserne. Eller lad helt være.
GRAV ET HUL
Mens de står og trækker vand, graver du hullerne. Jeg har normalt gravet inden og løsnet godt med greben også i siderne. Det er også vigtigt, at plantehullet er større end selve rosen. Og husk så endelig at der skal gå 3-4 år inden du planter en rose, hvor en anden har stået pga. jordtræthed. Hvis du bare ikke kan leve uden en rose lige der, så sørg for at udskifte al jorden ca. 1 m2 omkring den.
PLACER PLANTENS RØDDER
Placer planten med podestedet ca. 7-10 cm. under jordoverfladen og fold rødderne vandret ud, så de ikke bøjer opad. Fyld lidt af jorden i, så rosen kan holde sig oprejst.
VAND OP
Inden selve plantningen vander jeg hullet ca. halvt op. Det giver gode fugtige omgivelser, som gør det nemt for rosen at etablere sig. Lad vandet sive ned.
EN ROSE ELLER FLERE?
Hvis du gerne vil have en busk hurtigt og hvis den gerne må blive kraftig, kan du godt plante to roser i samme hul. Bare du sørger for, at de har plads nok.
ANDET SELSKAB?
Klematis og klatreroser klæder hinanden helt vidunderligt. En klematis kan klatre i rosens stive grene, og når rosen ikke er helt i udspring eller blomst, kan klematis’en give rosen lidt selskab.
FYLD JORD I
Giv den lidt godt med ned i hullet – men lad være med at overgøde, det svider rødderne. Jeg plejer at tage den anbefalede håndfuld pudevår (dun indeholder benmel), to håndfulde kattegrus (det består af moler, der holder på vandet) samt en skovlfuld kompost iblandet velomsat hønsegødning. Det blander jeg så op i den opgravede jord, som ligger og venter i trillebøren. En lidt sær madpakke, men roser elsker den.
TRAMP TIL
Så er det nu, du skal trampe – eller rettere – trykke jorden fast med din træsko/støvle. Clogs er ikke de smarteste (eller mest vandtætte) at have på – jeg taler af erfaring.
VAND EFTER
Når jorden nu er trykket godt fast om planten (den må ikke kunne hives op eller rokkes, så står den for løst), så er det frem med vandslangen og giv den et grundigt brus. Bemærk de kommende dage og uger, hvor meget nedbør der kommer. Nogle dage her i efteråret kan være ret varme og tørre, selvom det ikke er det vi husker.
EVT. AFLØVNING
Jeg har både prøvet at modtage planter efter deres løvfald og inden. Nogle gange var roserne blevet afløvet inden afsendelse, andre gange ikke. Om du selv gør det er en smagssag – eller rettere afhængigt af vejret. Hvis planten ikke har blade på, kan den nøjes med at koncentrere sig om rødderne. Men kommer der en varm periode, er det bedst at de stadig kan få lidt næring gennem bladene. Det bedste er at plante barrodede roser efter løvfald, men det er ikke altid til at planlægge, når man sidder og bestiller hjem.
BESKÆRING
Det evige spørgsmål. Og i efteråret er der ingen grund til at gøre ret meget ved den side af rosenglæderne. Men hvis de er blevet beskåret på planteskolen med en maskine, så kan de være ret flossede i grentoppene, og for at undgå utøj eller andet fjas, så beskærer jeg dem altid let – ½ cm eller sådan noget.
PLANTESKILTE
Når man som jeg pludselig planter flere slags roser, og man kan fornemme på sig selv, at det her godt kan gå hen og blive en dille, så er det en ret god idé at skrive nogle navneskilte. Jeg har lavet træskilte, men har planer om at skrive navnene på flade, ovale sten til sommer. Selvom jeg kan genkende mine roser endnu og også nogenlunde huske, hvor hvad er plantet (og har indtegnet det i mine notater over bedene), så er det rart at have en støtte i form af et skilt.
Det var det. Vi stiller tilbage til drømmene…
Roser her i artiklen:
Øverst: Ghita Renaissance
I buketten: Jubilee Celebration.
Derudover består buketten af rød røllike, Irlands klokke,
morgenfrue, pink lathyrus fra blanding, solsikke “Evening Colours”,
cosmos og montbretia “Lucifer”.
… den dejlige, smukke Kenzo-buket igen, tak for det 🙂 Hvor er det godt at du nævner fjerene i plantehullet til roserne, det er nemlig ikke indlysende, men helt klart en god ide.
Ulla
Tak for roserne til buketten (muha ha)!
Det med fjer er en fabelhaft idé – blot blæser der ALTID en halv pelikan, når man står og skal plante, synes jeg.
Tak for meget udførligt indlæg Marianne, jeg kan godt forstå, du er fladmast efter det. Men du har klaret det flot. Mine roser får ikke så fin en madpakke, som dine før. Heldigvis klarer de sig alligevel, måske ville de blive endnu smukkere, hvis jeg behandlede dem, som du behandler dine.
KH
Lisbeth
Nej, det er heller ikke alle mine, der få¨r sådan et wellnes-ophold. Nogle bliver bare smækket i jorden og kommer gladeligt alligevel.
Det er en fyldestgørende plantevejledning,som jeg i fremtiden vil tage frem når der skal plantes roser.Der var flere tips,som jeg ikke i forvejen var bekendt med.
De sidste roser jeg plantede er jeg meget spændt på.De blev plantet i øsende regnvejr,-ikke optimalt,men de skulle i jorden.
Godt at høre, Lise, at du kan bruge "opskriften". Lige roser tror jeg godt kan klare at blive plantet i regnvejr – selv om jorden har det med at "slemme" sig for tæt om rødderne, når ilten er væk (hvilket sker i regnvejr). En omgang lecakugler kan lufte lidt, hvis du har en pose stående til en anden gang. 🙂
Pøj pøj med den! (PS. er jo vildt nysgerrig! Hvilken rose plantede du? )
Tak for en udførlig vejledning. Det kan vel ikke gøres meget bedre :o)
Tak, søde Christel.
Tak for det flotte indlæg, hold da op, der lærte jeg noget. ER så glad for jeres blog. Følger den mindst en til to gange ugentlig.
Hilsen
Rose (ja det er ikke en joke)
Hi hi. (Griner lidt hyggeligt alligevel, det må jeg godt ikke ;)) Hvis jeg havde dit navn var jeg sikkert gået rosengak for længe siden. Lidt sværere med mit 😉
Lyder godt med din læsefrekvens! Så er der jo lidt ekstra guf – for vi poster jo hver eneste dag. Om søndagen med tema, som indeholder flere artikler.
GLæder mig til at "mødes" igen.
Jeg elsker udførlige instrukser, og denne formidable rosen-opskrift giver mig lyst til at kaste mig ud i "roseriet", måske allerede her i efteråret. Jeg overtog for to år siden en kæmpestor, gammel vildtvoksende landhave, og fik fra den forrige ejer at vide, at roser, det kunne jeg godt opgive, for rådyrene åd alle knopper, inden de nåede at springe ud. Men nu er der både hunde og vildthegn her på grunden, og det holder rosen-æderne lidt på afstand, så jeg tror, jeg vover pelsen og går en tur på nettet, inspireret af dette dejlige nummer af Havefolket.
Det er jeg virkelig beæret over, at du siger, Mette! Sådan noget motiverer virkelig, når det, vi skriver kan inspirere og skabe "mer-lyst" og mod på haver og haveprojekter!
Det lyder som om I har taget jeres forholdsregler, så I kan have glæde af roserne MED blomst, hvilket nyden af den jo unægteligt vinder betragteligt ved. 🙂 Er jo pludselig spændt på at høre, hvad du/I vælger. Så du er meget velkommen til at fortælle os om det her, hvis du har lyst!