ANNONCE

søndag den 18. november 2012

TÆNK OGSÅ PÅ PINDSVINET

TEMA: DYR I HAVEN

Har du et hjørne i haven, hvor det ikke gør så meget at du roder, skulle du tænke på pindsvinet og lave en lun vinterbolig til den.

TEKST & FOTO: LENE
 





Pindsvin spiser orme, snegle, biller, bænkebidere, ørentvister og andre små dyr. Hvis du holder din have alt for ren, dvs. fjerner visne blade og plantedele, bliver der for tørt til at disse små kryb kan bo der, og så har pindsvinet ikke noget at leve af.

Det er vigtigt at pindsvinet kan få nok at spise, så det kan blive "fedet" op inden det går i vinterhi her i november. Husk at pindsvin ikke kan tåle mælk (det kan de dø af - især de unge). De skal blot have frisk vand, og så elsker de i øvrigt kattetørkost. 

VINTERBOLIGEN
Hvis du alligevel beskærer buske og træer her i efteråret, kunne du - i stedet for at køre grene og småkviste på genbrugspladsen eller brænde dem - lægge dem i en bunke et roligt sted, hvor du ikke kommer så meget på denne årstid.

Jeg har selv et flettet pindsvinebo, som desværre har set bedre tider, men dækket af lidt plast og visne blade og kvas, kan det godt gå an.

Sidste år havde jeg ikke det store held med at få et pindsvin til at flytte ind, men i år har jeg gjort det ekstra komfortabelt med dejligt, tørt halm. Hvis jeg så også sætter en skål frisk vand og lidt kattetørkost ved indgangen, kan det måske lokke!

Man kan købe fine pindsvinebo, men du kan også lave det selv af en gammel palle.

Der findes en forening, Pindsvin.dk, der bl.a. tager sig af syge pindsvin, og de har plejestationer over  hele landet. På foreningens hjemmeside kan du læse alt om, hvad der er værd at vide om pindsvin.

4 kommentarer:

  1. Jeg syntes pindsvin er noget af det sødeste - og ville ønske jeg kunne ha´nogle i haven. Men det går bare ikke med vores hunde, som finder dem lige med det samme. De gør dem ikke noget -altså bider i dem og sådan. Men de gør og gør - og det må da stresse de små med piggene. Så når de kommer - så skynder vi os at bære dem ud igen. Over vejen og bag et stendige. Og håber de klare skærene dér.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet
  2. Pindsvin er vidunderlige. Er SÅ begejstret for den lille familie, der her i sommer har boet under vores terrasse. De skønneske små kræ med pigge og kommodeben...ikke til at stå for!
    Her må de dog selv konstruere deres bo, men i de vilde hjørner burde der være gode muligheder for at lade pindsvinekreativiteten blomstre:0)

    Avocado er ligeledees glimrende pindsvineføde - og det forsvinder hurtigt er min erfaring...

    Mange hilsner fra Katinka

    SvarSlet
  3. Her har fru Pind frit valg mellem diverse grenbunker. Gennem årene har hun opforstret adskellige kuld , noget så søde når de tøffer rundt i haven. Sommetider finder de osse ind i stalden til kattens mad. det er de velkomne til. Vi vil bare ikke sætte noget ud ,af hensyn til rotterisikoen.
    Jeg tror "pindfolk" er mere end velsete i alle haver, de er bare uimodstilige.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
  4. Har selv mange pindsvin i haven og nyder synet. I mange år har vi haft Big Mamma boende i garagen, og selvom hun roder, nænner vi ikke at flytte hendes bo. Hun bor under en palle med en stor kasse ovenpå, og hver år slæber hun, hvad der minder om en bigballe (halm) ind i hulen (vi lægger den ikke langt fra hendes bo:) Bilen har hun forlængst fortrængt og trillebøren får også lov til at bo udenfor! Hun har efterhånden en del år på bagen, og hun er det største pindsvin jeg nogensinde har set. Hvert år får hun unger, og sidste år boede der ialt 4 i garagen i halmbo.

    Kh Downtown Sjolte

    SvarSlet

ANNONCE