Hvis du hører til dem, der savner blomster i haven i de lange mørke vintermåneder, så skulle du overveje at anskaffe dig en kejserbusk.


TEKST OG FOTO: SIGNE
Det kan være tungt at komme igennem vintermørket for blomsterelskende havefolk, men den dejlige, vinterblomstrende kejserbusk (Viburnum Bodnantense) gør det en lille smule lettere med sine fine og velduftende, lyserøde blomster.
kejserbuskNår frosten har manet de sidste stauder i jorden, og kun de stedsegrønne står tilbage i det brune vinterlandskab, så kan man næsten få lyst til at gå i hi og først stå op igen, når de første små vintergækker, erantis og tidlige krokus melder deres ankomst.
Sådan havde jeg det i hvert fald indtil jeg fik mig en kejserbusk.
Allerede her fra slutningen af oktober, hvor bladene på kejserbusken skifter farve til rødgylden, begynder de første blomster så småt at titte frem.
I perioder med hård frost holder den en pause i blomstringen, men så snart der igen blæser lidt lunere vinde tager den fat, hvor den slap og blomstrer videre, og det fortsætter den med frem til en gang i marts.
Hvis man i den allerkoldeste tid ikke kan vente på, at den kommer i gang med at blomstre igen, så kan man evt. tage et par grene ind i stuen, hvor de ret hurtigt vil begynde at blomstre.
kejserbuskUd over en yndig, sart, lyserød farve, så dufter blomsterne også helt fantastisk. Man kan dufte dem bare man går forbi busken, men jeg kan nu alligevel ikke lade være med at stoppe op og stikke næsen helt ned i dem. Derfor er det en god idé at stille kejserbusken et sted i haven, hvor du ofte kommer forbi i løbet af vinteren, f.eks. langs havegangen op til hoveddøren.
Busken bliver omkring 3 meter høj og næsten lige så bred, men hvis den kommer til at fylde for meget, hvor den står, kan den beskæres om foråret, når den er færdig med at blomstre. Som med så mange andre buske, beskæres den bedst ved at fjerne nogle af grenene helt nede fra bunden af busken.
kejserbuskOm sommeren gør busken ikke det store væsen af sig.
Bladene er lidt grove i det, men ellers er den ret neutral at se på med sin afdæmpede mørkegrønne farve.
Jeg går næsten og glemmer at den er der, men når efteråret kommer, begynder den igen at tiltrække sig opmærksomhed.
Den får nogle ret flotte høstfarver, og så begynder de første blomster så småt at melde deres ankomst – klar til at glæde et blomsterhungrende hjerte endnu en vinter.