ANNONCE

torsdag den 27. december 2012

JAPANSK SNEKLOKKE - ET VÆLD AF KLOKKER

japansk sneklokke
PLANTEPORTRÆT

Et lille træ, japansk sneklokke, til den lune vokseplads. Træet har de fineste, hvide klokker i juni og juli.

FOTO & TEKST: LONE







Da jeg i år besøgte haven ved Nymans, faldt jeg over dette helt fantastiske træ. Det var som at gå ind i en hel sky af smukke, hvide blomster, og jeg lovede mig selv at næste gang jeg skal plante et træ, så må det være dette.

japansk sneklokke


japansk sneklokkeTræet er et Styrax japonica - en japansk sneklokke - og den er fyldt med hvide blomster i juni-juli.

Træet skulle blive 4-6 meter højt og ynder en lun vokseplads med sol eller halvskygge. Jeg læser mig til at hvis man skal have en japansk sneklokke i en dansk have, så skal man på planteskolen spørge efter et træ der er afprøvet til danske forhold, så det er tilstrækkeligt hårdfør.


Udover at japansk sneklokke i forsommeren har et fantastisk væld af smukke, klokkelignende blomster, har det en meget fin grenstruktur, og jeg kan kun forestille mig at træet også må være meget smukt om vinteren efter løvfald.

japansk sneklokkeJeg har læst mig til, at træet har smukke, gule høstfarver! 
Har du erfaringer med den japanske sneklokke, må du endelig give dine besyv med. 


7 kommentarer:

  1. Ja sikke et smukt træ.Her i haven er det svært at finde en lun plads p.g.a.vestenvinden.

    SvarSlet
  2. Jeg mener faktisk, jeg har dette smukke træ, det var meget lille, da jeg købte det og er ikke vokset specielt i den tid jeg har haft det, men inden det begynder at vokse, skal jeg vist have det flyttet, for der er ikke plads nok til det, der hvor jeg har plantet det. Jeg har plantet det inde i min lille skov, for at det skulle stå lidt i læ, men så flot et træ, skal da vist stå solitært, så vi må finde en anden plads.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da godt Lisbeth. Ih, hvor jeg gerne vil se billeder af det, når det er flyttet. Ja, det ender jo med, at jeg skal med på vognen når det meste af redaktionen triller til blog-træf hos dig. Du lokker med mange godter, gør du :-)

      Slet
  3. Hej Lone
    Har du da været i tvivl om, at du skulle med :) det er du da nødt til i hvert fald, hvis du får tid. Du er meget velkommen, glæder mig til at se alle, der har lyst til at tage turen herover.

    SvarSlet
  4. Et vidunderligt træ, som desværre er svært at få i gang. Jeg har haft et der nåede at blomstre og sætte nogle fine frugter. De to hårde vintre tog livet af toppen, selv om den var pakket ind i fyr og gran. Den nåede at blive 1,5m høj.
    Nu har jeg kun nogle små at starte med. Hvis man bruger podegrene fra et dansk træ, skulle der være en chance for at disse podninger er mere hårdføre. Men det tager tid inden det bliver et træ.
    Hilsen
    Anne Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er flere eksempler på danske blogs med havefolk, der har positive erfaringer med træet, men det med at at være en langsom starter, kan jeg se er en genganger, når træet omtales... som du også skriver.
      Dejligt med dine input!

      Slet
    2. jeg har haft to "Store" 230 cm og tilsidst gravede jeg dem op og forærede dem væk .....så aldrig blomster og der var ingen tilvækst trods de har været i haven i 5 år.
      Vurdere dengang at de ikke kunne li vores kalkrige jord
      de stod ellers i go læ

      Slet

ANNONCE