Der findes utallige opskrifter hvor laurbær indgår, og i julestegen er bladene for mig helt uundværlige.

TEKST & FOTO: KARINA

I dag er det nu ikke en opskrift jeg vil dele, men en simpel krans uden så mange dikkedarer.

 
Laurbær, på latin Laurus nobilis, er et stedsegrønt lille træ eller busk, som stammer fra Middelhavsområderne.
Laurbærplanten
blomstrer i marts-april med små, små bleggule blomster. Herefter sker
dannelsen af de små frugter, der først er grønne og siden bliver sorte
når de modnes.

Desværre tåler laurbær ikke at stå på friland, så anskaffer man sig en laurbær, skal man sørge for at vinteropbevare træet, som ikke tåler mere end minus 15 grader.

Laurbærtræet
skyder villigt hvert år, så der er nok at ta’ af. Det ideelle tidspunkt
at beskære sit laurbærtræ på er om vinteren, og derfor står man
lykkeligt tilbage med en masse skønne, grønne kviste, der kan bruges til
alle de herlige juleretter.

 


Jeg
havde så meget overskud efter at have beskåret mit laurbærtræ, at jeg
havde mere end nok til gryderne. Derfor gik jeg i gang med at binde en
krans til hoveddøren.






















Til kransen har jeg brugt:

  • Laurbærkviste
  • Grøn vindseltråd til at fastgøre kvistene med
  • Kraftig ståltråd som bruges til “skelettet”
  • Grensaks og en knibtang
 
Fremgangsmåden er ligeså simpel, som man måske allerede har gættet.

Den
kraftige ståltråd klippes af i en længde, så kransens diameter bliver
som ønsket. Dernæst lukkes de to ender sammen om hinanden, og holdes
sammen med vindseltråd. Det udgør grundlaget for kransen.
Så er det kvistenes tur. Én efter én vikles de rundt om den kraftige trådring med vindseltråden.Når
du har bundet kvistene fast hele vejen rundt, fortsætter du indtil du
synes at tykkelsen er tilpas. Jo flere kviste du bruger, des mere
bastant en krans får du. Jo færre kviste, des mere let og elegant bliver
den.

Når du hæfter ende på den grønne vindseltråd,
lader du et stykke blive siddende tilbage. Det kan du lave en løkke af,
som kransen kan hænges op i. Og så kan du jo vælge at binde et silkebånd
om kransen, hvis du synes at den trænger til lidt ekstra!


Lad os også lige kigge på, hvilken symbolsk betydning laurbær har fået gennem tiderne.

I
følge græsk mytologi var Apollon, lysets gud og kunstens beskytter,
håbløst forelsket i flodguden Peneus’ datter Daphne. Efter at have hånet
Amor, Afrodites søn, sendte Amor én pil mod Apollon og én mod Daphne.
Pilen som ramte Apollon fremkaldte kærligheden, mens den som ramte
Daphne forsagede selvsamme. Daphnes ugengældte kærlighed hindrede dog
ikke Apollons jagt. De grove tilnærmelser fik Daphne til at bede guderne
om hjælp, og sådan blev hun tryllet om til en laurbærbusk.Apollon
syntes at kunne mærke Daphnes hjerte gennem barken, og siden Daphne nu
ikke kunne blive hans hustru, skulle laurbærtræet til evig tid være
helliget ham. Derefter bandt han en krans af træets kviste og sagde
følgende:

Som pryd vil jeg lægge dig om mit hår og dig om mit kogger og dig om min lyre.


(Kogger: Pilehylster. Lyre: Musikinstrument)

Siden
belønnede Apollon alle sejrende mænd, og sådan blev kransen et
hæderstegn, som siden er blevet givet til både videnskabsmænd, digtere,
sportsfolk og musikere. Heraf kommer også ordsproget : “Du må ikke hvile
på laurbærrene”. Sagt med andre ord: Du må ikke lade sejren stoppe din
udvikling og dit arbejde.





Det er da i øvrigt et ret godt ordsprog, som jeg ikke har tænkt så meget over, men det vil jeg gemme bag pandelappen. Over panden kommer min laurbærkrans nu ikke til at sidde – den forbliver på hoveddøren.