Næsten alle familier har et eller andet, der gør julen til deres. En tradition, en skik, en farve, en sang. Her bringer vi en gæstebloggers lille indslag om en juletradition, der ikke er til at stå for.


TEKST: MARIANNE & GITTE, FOTO: KARINA

Sidste år ved denne tid kunne man på den danske haveblogrull læse om, hvordan man i Gittes familie har indført en sød tradition omkring julebordet. Den stod stadig i vores erindring som indbegrebet af hygge og højtid, og derfor har vi fået en eksklusivaftale med Gitte H om at bringe den her i HAVEFOLKET: 

 

“Alle danskere kender til mandelgavetraditionen, men er der mon nogle af jer der kender lysgavetraditionen?

Lysgavetraditionen
stammer fra min mands bedsteforældre. Hans farmor hørte om lysgaven i
et radioprogram og indførte derefter selv traditionen i 1978.

Hver
person får et juletræslys i en lille stage. Alle lysene tændes
samtidig, når julemiddagen begynder. Vinderen af lysgaven er den person,
hvis lys går sidst ud. Jeg synes traditionen er hyggelig og sjov, og
jeg kan anbefale andre at prøve.

Det er sjovest at
bruge de ikke selvslukkende juletræslys, da vægen kan ligge længe og
brænde i næsten ingen stearin, hvis den da ikke vælter og drukner.

Hvert
andet år, når mine svigerforældre holder jul hos os, har de de
“rigtige” lysgavestager med. De andre år laver min datter nogle
éngangsstager i dekorationsler. Hun sætter juletræslyset fast i leret og
maler dem, når leret er helt tørt.

I min mands familie var lysgaven altid noget der kunne relateres til lys. Jeg er ikke så kreativ, så lysgaven er lidt á la mandelgaven. Det kunne f.eks. være et stykke fint jule(træs)pynt, god chokolade eller andet spiseligt, eller måske en sjov ting jeg er faldet over.

Hvad jeg finder på i år – det må tiden vise 🙂

Du kan læse Gitte’s indlæg om lysgaven fra sidste år på Frafrøtilblomst