I 4. og sidste indlæg af denne lille fotoguide ser vi på to af de ting, der gør at motivet står frem og taler sit eget tydelige og levende sprog. Der er få nøgleord, der er vigtige her. Det ene er afstand fra motivet. Det andet og helt afgørende er beskæringen.


TEKST & FOTO: SIGNE, INTRO: MARIANNE

Næsten alle de billeder jeg tager kommer igennem en beskæring. Nogle gange er det kun ganske lidt det drejer sig om, og andre gange er det en ret kraftig beskæring. Til gengæld er det meget, meget sjældent at jeg gør andet ved billederne end bare at beskære dem.

 

Når jeg på et tidspunkt synes jeg får råd, har jeg tænkt mig at investere i et professionelt fotobehandlingsprogram, men indtil videre er det Picasa, der får lov til at klare arbejdet. Det har også den fordel, at det taler fint sammen med Blogger, så det er nemt og hurtigt for mig at redigere og uploade billederne til min blog.
Netop muligheden for at kunne beskære mine billeder har stor indflydelse på min måde at tage billeder på. Det betyder at jeg nogle gange tager nogle billeder, hvor jeg kan se i kameraet at det ikke vil kunne fungere ubeskåret. Men jeg fornemmer også, at der måske kunne være et flot motiv, når det kommer igennem en beskæring – uden måske på forhånd helt at vide hvordan.
Hvis man f.eks. tager dette billede af et par lyserøde stolte kavalerer, så tror jeg ikke engang jeg var opmærksom på blomsterfluen, da jeg tog billedet. Men da jeg sad og redigerede, forsøgte jeg bare for sjov at beskære det helt tæt omkring fluen – med dette resultat.

I midten ses her det ubeskårede billede af en regnvåd krokus (Blue Pearl). Til venstre er det beskåret, som jeg havde forestillet mig det, da jeg tog billedet. Men de ualmindeligt dekorative regndråber kunne friste til at lave en endnu tættere beskæring, som man kan se til højre.

Mange gange har jeg på forhånd en klar fornemmelse af, hvordan billedet skal beskæres, når jeg tager det, men det kan måske være svært at komme tæt nok på eller fange den rigtige vinkel – eller også vil jeg måske gerne have lidt større bevægelsesfrihed, når jeg skal beskære.Jo mindre der skal skæres væk, des færre muligheder er der selvfølgelig også for at eksperimentere med beskæringen.

Men selv hvis jeg ved hvad motivet skal være, og hvordan det skal beskæres, så kan der være andre grunde der taler for at man alligevel træder et
skridt tilbage, før man trykker på udløseren.  Når man arbejder med nærbilleder af blomster (og alt mulig andet for den sags skyld), så sker der det, at jo tættere man kommer på motivet med kameraet, des mere går det ud over dybdeskarpheden. Da blomster er tredimensionelle betyder det, at når man kommer rigtig tæt på vil det ikke længere være hele blomsten, men kun dele af den der er skarp, og baggrunden (og forgrunden) vil blive mere og mere sløret.
På eksemplet her kan man se at det i venstre side er støvdragerne, der er skarpe, mens det i højre side er de nærmeste kronblade – men på ingen af
billederne er hele blomsten skarp.
Det kan i sig selv give en flot effekt, men hvis man ønsker at et større område skal være skarpt, så kan man træde et skridt eller to tilbage fra motivet og i stedet efterfølgende beskære billedet lidt hårdere. På mit lækre, nye kamera kan jeg også i en vis udstrækning ændre på
dybdeskarpheden i  kameraindstillingerne, men den mulighed var der ikke på mit gamle lommekamera.
Disse to billeder (af en spæd, blå anemone) er tilsyneladende ret ens – stort set samme motiv i stort set samme størrelse – men hvis man kigger
nærmere efter er der forskel på dybdeskarpheden på de to billeder.

På collagen her kan man i midten se de to ubeskårede billeder, og her kan man se at jeg var lidt længere væk, da jeg tog det venstre billede.Resultatet er at både stilken og blomsten er forholdsvis skarpe i modsætning til det højre billede, hvor fokus ligger et sted mellem stilken og blomsten og dybdeskarpheden er så lille, at hverken stilken eller blomsten rigtig er skarpe. Selvom man kan ændre på kameraindstillingerne er det mange gange lettere at træde et skridt tilbage (og måske kan man heller ikke helt huske hvad det lige var der stod i manualen om at indstille dybdeskarpheden).

I starten var jeg nervøs for at beskære mine billeder for meget, af frygt for at det ville gå ud over kvaliteten. Det gør det selvfølgelig også, og det betyder at der er en del af mine (hårdt) beskårne billeder, der ikke kan blæses op i plakatformat. Men til brug her på internettet, og primært på min blog, kan man beskære ret meget uden det er et problem.
Når jeg tager et billede er det ca. 5000×3500 pixels. De bredeste billeder her på HAVEFOLKET er 800 pixels brede, så det efterlader en del albuerum i forhold til beskæring.

Jeg er på ingen måde fotograf, jeg holder bare rigtig meget af at tage billeder – ikke mindst i min have. Men jeg håber, at denne mini-foto-guide her alligevel har kunnet give lidt inspiration og gode råd – også til jer der kun har et lommekamera.