ALBINUS FRØ

Det var en tilfældig opdagelse i hendes egen have der gjorde, at Tine Albinus fik blod på tanden og startede sit frøfirma. I denne måned kan du vinde skønne, trendy frøpakker fra Albinus Frø.

TEKST: MARIANNE, FOTO: TINE ALBINUS & KIRA BRANDT

Når man spørger Tine Albinus, hvor hun har sin have- og planteglæde fra og hvem, der har inspireret hende mest, så siger hun uden tøven: “Mine forældre”.

“De havde en kæmpe have gennem 40 år,
og jeg har set den forandre sig sammen med dem. Nu er de begge 80 år og
er flyttet fra haven til en meget mindre, som min mor allerede i det
første år fik en vidunderlig have ud af.”. Og det er én af Tines
allervigtigste pointer, når hun fortæller om sin glæde for planter og
haver; at haver forandrer sig sammen med dens ejer og ejerens
livsforløb.

“Det med have behøver jo slet ikke være så svært. Jeg synes det er dejligt at mange unge mennesker er begyndt at interessere sig for have, men det er meget synd at mange af dem, der netop har købt hus og have, går og tror at den kan forandre sig på
en weekend  -som ved et knips med fingrene – ligesom man kan se i en
vis type TV-programmer. Først står de med en brakmark med byggeaffald og
gamle betonterrasser, så blinker de med øjnene, og så står de med en
velplejet have med bede fulde af blomstrende stauder. Når TV-holdet så
er gået, visner det hele 10 dage efter og de har mistet lysten til at
nyde deres have”.

Som
hun også siger på sin webside: “5 år er ingen tid, når man regner i
havetid. Det er ikke uden grund, at de haver, som vi oftest forelsker os
i er gamle haver. De har taget tid, træerne har fået lov til at gro op,
man har måske oven i købet lavet et par fejltagelser undervejs, man har
fulgt et par modeluner og ladet andre passere”.

Tine
Albinus’ egen dejlige have på Sydsjælland er stadig til for hendes
fornøjelses og nydelses skyld, skønt den efter hendes eget udsagn bliver
noget mere forsømt nu, end da hun for omkring 3 år siden valgte at gøre
sin hobby til sin levevej. Hun fik pludselig ca. 3 timer “til overs”
fordi hun ikke længere pendlede frem og tilbage mellem Sydsjælland, hvor
hun bor i en godsforvalterbolig med sin mand, og til et job som
kommunikationschef i København. Og det var vel at mærke tre timer i
dagslys, der gjorde at hun kom langt mere ud i sin have.

Det var også der – i haven – at “kimen” til hendes firma Albinus Frø
så at sige blev sået. For som hun fortæller på sin webside var det som
et mirakel, da en gruppe riddersporers frø efter 1½ år kunne vokse sig
til kæmpemæssige grupper, der kunne placeres rundt i haven og som der
var så rigelige af, at de kunne foræres bort til venner og bekendte. Så
fik Tine blod på tanden og begyndte at eksperimentere med andre frø og
såninger. Nu indeholder hendes webshop både staudefrø, frø af
sommerblomster og 2-årige samt frø til køkkenhave og krydderurtebed.

Tines
shop er en af de få, hvor man også kan købe frø af vilde og sjældnere
planter og urter. Og Tine gør altid en dyd ud af at fortælle både
de nødvendige informationer om, hvordan deres vækstforhold er og
hvordan de opformeres. Og hun vedlægger dem ikke blot sammen med frøene i
kuverten eller skriver det på frøposerne, nej, man kan finde grundige
beskrivelser på hendes webside. Her fortæller hun også om
planternes kulturhistorie, om hvorfor de hedder som de gør (og her er
ofte mange sjove, små historier) og om hvordan de kan anvendes.
“Planternes historie binder os sammen på tværs af generationerne. Mange
af de planters frø, vi kan så i dag er jo afkommere fra planter, der i
sin tid har vokset i klosterhaver, eller er kommet hertil med
korsridderne fra sydligere himmelstrøg.”.

“Planternes historie binder os sammen på tværs af generationerne.”

På
et spørgsmål om hvorfra hun får sine idéer til nye og specielle
frøindkøb fortæller hun, at hun ofte sidder med avisens madsider og
lægger mærke til, hvad der serveres. “Og så tænker jeg; orv, sådan nogle
kan man da så i sin køkkenhave”. Og vi er også “i køkkenhaven”, når jeg
beder Tine om at komme med nogle bud på, hvad der er havetrends i
øjeblikket. Her fortæller hun, at hun kan se 2 hovedstrømninger:
Køkkenhaven med urter og spiselige blomster, og så de frodige, vilde og
blomstrende haver.

Køkkenhavetrenden er opstået
samtidig med – eller i kølvandet af – danskernes ønske om selv at dyrke
det de spiser. Det er de noget specielle ting der dyrkes. De mest
almindelige grøntsager køber folk jo som regel alligevel i
supermarkedet. Men de stribede rødbeder, de lilla gulerødder,
strandkålen, ramsløgene og portulakken og mange andre nordiske urter er
trukket frem af glemslen og bliver sået i urtehaverne. Og så alle de
spiselige blomster, der både pryder i bedene og i salatskålen og som
smager dejligt.

Den anden hovedtrend er de vilde,
overdådige blomsterbede, som giver indtryk af at det hele er lidt vildt
og tilfældigt, men hvor der ligger timers daglig omsorg og pleje bag –
den engelske, oprindelige og folkelige cottagestil. Det at have uanede
mængder af blomster at plukke af er mange – især kvinders – ønskedrøm.

Tine
vender her tilbage til de mennesker, der inspirerer hende inden for
haveverdenen. Her er Tasha Tudor et forbillede, selvom det hele er meget
opstillet og hyper-æstetisk. Tine morer sig lidt over at Tasha Tudor
går rundt med kyse, men hun kan ikke stå for alt det frodige, poetiske
og vilde i Tudors have. I samme åndedrag trækker Tine Camilla Plum frem.
Camillas interesse for alt, hvad der er sjovt, smukt, spændende og
levende er noget, der tiltaler Tine. “For Camilla har også sådan en
jordnær måde at sige tingene på, og så skriver hun godt”.

Selv holder Tine rigtigt meget af at researche og skrive, så hun udgiver et skattet nyhedsbrev. Det er her, hun har den direkte
kontakt til kunderne, som hun siger.

“Jeg har valgt at
fokusere min kundekontakt på webshoppen og på nyhedsbrevene, og har
erkendt at med et enmandsfirma må man fokusere og prioritere – man kan
simpelthen ikke være ordentligt til stede på alle platforme samtidig”.

At
Tine
gerne vil være med til at slå et slag for at det er let at så frø, er
åbenlyst. Samtidig vil hun ikke stikke blår i øjnene på folk. Så når
kapersplanten er svær at få til at lykkes, så skriver hun det uden
blusel. “Det er sådan ca. 20 % af frøene, der godt kan betegnes som
vanskelige. Og det har jeg altså
valgt at sige lige ud. Resten – omkring de 80 % er frø, der er lette at
få til at
lykkes.

Og
skulle man blive i tvivl, kan man nemt finde hjælp på Tines webside
samt i hendes nyhedsbreve, hvor hun beredvilligt og generøst deler ud af
sin viden om frøene og de planter, de bliver til.