En af de populære danske haveblogs er Frøken Solhat, og man skal ikke have besøgt hendes blog mange gange for at opdage, at netop purpursolhat har en stor plads i hendes varme havehjerte. Vi har lokket hende til at fortælle lidt om sine erfaringer med såning af disse.


TEKST & FOTO: FRØKEN SOLHAT – GÆSTEBLOGGER, INTRO: HAVEFOLKET

Hører du til dem der nåede at samle frø fra dine purpursolhatte i efteråret, inden de smukke frøstande desværre begyndte at rådne i det våde vejr, så er det ved at være tiden til at få de små, buttede frø i jorden.

Med purpursolhat forholder det sig sådan, lige som med mange andre staudefrø, at frøene jo er kuldekimere. Det vil sige at frøene, for at spire, skal  udsættes for kulde og for purpursolhats vedkommende også gerne høje temperatursvingninger.

Skiftende perioder med kulde, meget gerne frost og perioder med varme, er lige det der skal til for at lokke spirerne fem. Derfor er januar et godt tidspunkt at finde såjorden frem – så er der nemlig rig mulighed for at de små frø kan nå at få den kulde og frost de behøver.

Fremgangsmåde:

  • Så frøene i flamingobakker eller lign. og dæk med et tyndt lag jord eller sand. Fugt jorden.
  • Stil frøbakkerne ud i drivhuset eller et andet beskyttet sted i haven (fuglene vil gerne spise frøene) og vent på en periode med frost.
  • Når frøene har fået frost en periode – gerne on/off i nogle uger – tager du bakken ind og trækker en tynd plastikpose over, og stiller den lunt. Jeg bruger gulvvarmen på badeværelset. Her står frøene lunt og posen sørger for en høj luftfugtighed. Luk ikke posen helt tæt til, men sørg for lidt udluftning ind imellem – ellers rådner frøene.
  • Når frøene på denne måde er blevet stratificeret/udsat for høje temperatursvingninger, begynder de så småt at spire. Tag posen af når det sker, og stil bakken lyst og lunt.
  • Når frøene er spiret, stilles bakken et køligere sted, så planterne ikke bliver alt for ranglede i deres vej frem i verden.

 

White swan, Magnus og Pallida

Jeg har i flere år selv sået bl.a. den almindelige Echinacea purpurea ‘Magnus’ og ‘White swan’ uden problemer, og i 2012 såede jeg for første gang frø fra min nye Echinacea Pallida. Det var en stor succes, og jeg fik adskillige små nye planter ud af det.

Sunrise

Echinacea purpurea ‘Sunrise’ som jeg også såede sidste år for første gang, var desværre lidt mindre spirevillig end Pallida – ud af de frø jeg havde samlet og sået, kom desværre kun en enkelt plante. Mange af de nye sorter på markedet er sterile og lader sig kun formere ved deling, så der kan altså ikke samles frø fra alle solhatte.

Har man som jeg flere arter af de skønne purpursolhatte i sin have, må man dog ikke regne med at de er frøkonstante – dvs. at udfaldet af blomsterne kan variere, da de summende bier sørger for at især arterne let krydser med hinanden – men det har bestemt også sin charme. Det er jo på denne måde at der pludselig dukke en anderledes udseende blomst op, der så kan forædles videre på – en proces der dog kræver tålmodighed.

Du kan besøge Frøken Solhats blog her.