Få år efter vi i 1999 flyttede i hus forærede min svigerfar mig to store, relativt gamle akacietræer. De havde stået på en vindomsust plads i deres have og var noget ilde tilredt.


TEKST & FOTO: LONE
Jeg tog med kyshånd imod de to træer og fik dem plantet i morgenhaven, hvor de hurtigt voksede sig sunde og smukke og fungerede som en naturlig parasol ved morgenbordet. Men efter nogle hårde og kolde vintre de senere år, var de igen begyndt at blive skæve og så ærligt talt ud som om de var ved at give op. Missionen var klar – beskæring skulle der til!
Jeg vil starte med at bekende, at jeg til denne opgave fik hjælp. Hjælp af en der er noget stærkere end mig, for jobbet blev klaret med en motorbeskærer med forlænger. Ja, faktisk var det overstået på under et kvarter, tror jeg, så det gør virkelig en forskel at man har det rette udstyr til jobbet. Skulle jeg selv have været i gang, havde det taget mig en halv dag med den store beskærersaks.
Træerne var før beskæringen op til 3 meter i diameter, men efter de sidste års hårde vintre var de som sagt blevet skæve, begyndt at skrante og så i bedste fald ud til at mistrives. Min tanke var faktisk, at det måske var deres endeligt, og da jeg knækkede i grenene virkede de noget døde. Så det var bare med at komme i gang – noget drastisk skulle der ske.
Herunder ses et billede af træerne, som de så ud i marts måned lige efter beskæringen. Man kan se afklippet, der ligger på jorden ved siden af!
Jeg må nok erkende, at jeg var lidt betænkelig ved formen, da vi var færdige, men min ven betroede mig, at jeg kunne være helt rolig. De skulle nok blive flotte og runde igen.
Og her til venstre kan du så se et foto taget i september. Ja, sådan så begge træerne ud – til min store glæde. Igen sunde og kuglerunde som de skal være.
Det eneste synlige levn efter beskæringen er her ved vintertide, hvor grenstrukturerne jo er tydelige, men det kan jeg absolut leve med.