ANNONCE

lørdag den 23. februar 2013

FORÅRPAUSE I DUBLIN

POSTKORT

Indimellem har man brug for pauser, og der er næsten ikke noget som en tur i haven, der kan skabe ro i et overfyldt hoved - også når man er på farten.

TEKST OG FOTO: SIGNE





I starten af februar var jeg til en konference i Dublin. Det foregik i smukke, gamle bygninger på Royal Hospital Kilmainham, der oprindeligt blev bygget som hospital, men i dag bl.a. fungerer som museum for moderne kunst.

Jeg sad i mange timer og lyttede til det ene oplæg efter det andet - på mere eller mindre flydende engelsk og fransk. Efterhånden fik jeg den følelse, at nu kunne der vist ikke proppes mere lærdom ind i mit overfyldte hoved, så jeg listede mig udenfor i forårssolen et øjeblik.

Her opdagede jeg haven, der hørte til stedet, og synet af de grønne plæner, de klippede stedsegrønne vækster og ikke mindst de små forårsblomster var liiige netop det, jeg havde brug for. Jeg stjal mig til en halv times tiltrængt pause, hvor jeg kunne tømme hovedet, så jeg var klar til endnu en lang række oplæg - og det er der kommet disse pausebilleder ud af.
















I en travl hverdag kan man nemt komme til at glemme, hvor vigtigt det er også at tage sig tid til selv de små pauser. Pauser, hvor man kan nå at få pulsen ned og lade lidt op, inden man igen kaster sig ind i ræset. Mange gange koster det også et mindre, indre opgør med pligtfølelse og dårlig samvittighed for at kunne få dem trumfet igennem. Min erfaring er bare, at den tid man bruger på pauserne er rigtig godt givet ud, og for mig var en halv times tur rundt i haven her, lige hvad der skulle til på denne dag.

Her på HAVEFOLKET vil vi også rigtigt gerne høre om, hvor du finder dine små livgivende pauser, og hvad de betyder for dig, så vi kan hjælpe hinanden med at huske på, hvor vigtige de er.

Hvis du i øvrigt har lyst til at vide mere om Royal Hospital Kilmainham, kan du besøge deres hjemmeside her

4 kommentarer:

  1. Kære Signe!
    Det er helt utroligt, så dygtig du er til at fotografere! Skulle du blive træt af det (af og til stressfyldte ?) job, du har nu , kan du slå dig på fotografering. Og det mener jeg helt seriøst. Vi kan allesammen mere eller mindre finde ud af at lave planteportrætter. Moderne digitalkameraer gør jo en stor del ar abejdet for os; men dine planteportætter er noget ganske særligt, og du fotograferer absolut profesionnelt, når du kaster et blik ud i haverne og indfanger de store linjer. Ja, ikke bare professionnelt, men stemningsfuldt på helt din egen måde.. Det er altid en stor fornøjelse at se dine collager, som du heller ikke fedter med.
    Skulle du ikke lave en billedbog? Til afslapning som du opfordrer til og til inspiration og glæde for os havenørder?
    Happy Computer Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  2. Skønne billeder du fik taget i pausen. Det var da godt du trængte til at få tømt hovedet, så vi andre kunne få glæde af nogle skønne motiver fra Dublin. Helt fantastisk sted.

    SvarSlet
  3. Nydelige bilder og fantastiske omgivelser! Kos deg videre i Dublin :)

    SvarSlet
  4. For en vidunderlig plass å ha pause!

    Brita

    SvarSlet

ANNONCE