Du kan komme til at købe dig fattig i såudstyr.  Og hvis du i forvejen har en propstoppet skraldespand og lidt miljøbevidsthed, ligger det lige for at genanvende det, du ellers ville have smidt ud. Vi giver tips. 


TEKST & FOTO: MARIANNE

I disse dage, hvor temperaturerne svinger op og ned omkring de nul grader og frost og tø afløser hinanden, kan du sagtens nå at så staudefrø. Men hvis du har noget tilskudslys, eller blot et køligt sted mod syd, så kan du også godt tyvstarte diverse sommerblomster med lang udviklingstid. 

Det tager jo “ingen tid” at så. Men det lykkes rigtigt godt, hvis du forbereder dig bare en smule. Og nu hvor vi slet ikke kan komme ud, gør det formentlig ikke noget. Det er rigtigt hyggeligt at stå med sne udenfor vinduet og nusse med såbakker. Forventningen og drømmene spirer nemlig lige der på køkkenbordet. Du har hele marts og også april og lidt af maj til din såning, så hvis du samtidig vil spare lidt på budgettet til såudstyr, er det en god idé at begynde at samle sammen.

Vi nævner i flæng:

  • Mælkekartoner
  • Toiletruller
  • Farsbakker
  • Sandwichemballage
  • Papkrus
  • Plastbakker
  • Syltetøjsglas
  • Sodavandsflasker
  • Æggebakker
  • Flødebolleæsker

Min familie syntes de første par år, at det var lidt sært der stod mælkekartoner og yoghurtbægre på hovedet ved opvasken, men de kan vænne sig til det – det lover jeg. Når de er tørre gemmer jeg hele “skidtet” i en stor plastiksæk i skuret til den dag, hvor jeg skal lodde hullerne. Nå, vi må jo til det:

RENGØRING
Det er rigtig vigtigt at du sørger for at rengøre – især mælkekartonerne og farsbakkerne, inden du anvender dem. Ellers danner der sig mug på dem i løbet af ingen tid. Jeg selv vasker dem først i sulfo og dernæst giver jeg dem en kort skylning med kogende vand. Jeg hælder fra med det samme, ellers krøller de sammen. Læg dem til tørre.


JORDEN
Små nyspirede kimplanter kan ikke tåle at spire i gødet jord, så almindelig pottemuld er et “no go”.Det er lidt som at lave en fordej til et godt brød. Et par dage i forvejen kan du tage dine remedier frem. For at dine små frø ikke skal få et chok, må du derfor tage din så- og priklemuld ind i god tid. Forrige år var det næsten ikke til at opdrive så- og priklemuld om vinteren, så  inden sæsonen var slut købte jeg på tilbud og har haft det stående udenfor og vente på det rette tidspunkt. Det er blevet stivfrossent, så ind med det til optøning og lad det gerne stå, så det bliver lunt.

HULLERNE

En dag, hvor du lige har en halv time til det, kan du så finde (mandens?) loddekolbe frem fra værkstedet og gå i gang med noget af al din plastikemballage. Jeg kunne nøjes med at bruge en kniv, og det dur da også, men jeg synes det fungerer bedre med “runde” huller”. Dem lærte jeg at lave af Hanne i haven.

Har du ingen loddekolbe, kan du også bruge en kødnål.

Sørg for at loddekolben er helt varm, inden du begynder – når først du er i gang går det som en leg. Det kan godt være jeg er sart, men jeg lader et vindue stå åbent, så jeg ikke kommer til at “inhalere” duften af det smeltede plastik. Så trænger musvitternes kaldesange også ind og blander sig med lyden fra kaffemaskinens gurglen.

Særligt toiletrullerør er gode at så ærteblomster i. De skal nemlig have god plads til rødderne og samtidig bryder de sig ikke om at blive flyttet. Dem kan du godt så nu, og så stille dem udenfor. Det har Isabella Smith lært mig, og det lykkedes fint sidste år. De kom lidt tidligere, blev vænnet til kulden fra fødslen af og blev robuste blomstervillige planter. Jeg fylder rørene med jord, og i en plastbakke til vindruer passer det lige med 8 stk. Derefter kan de få trukket en frysepose på som minidrivhus, så bliver fugten hvor den skal. Husk at klippe huller i, og husk at se til dem jævnligt, da de let rådner, hvis ikke plastikposen tages af, når de er spiret frem.

VANDINGSBAKKER
Det var Frk. Solhat, der i sin tid lærte mig at bruge en støvlebakke som vandingsbakke. Den kan købes billigt i supermarkederne, ellers i byggevarehusene. Du kan også sagtens bruge opvaskebaljer eller lign. BlomsterBine har brugt en megastor plastikbakke til at lægge grillrist i blød i. Den kan immervæk laste lidt. Et opklippet (nyt) hundetæppe i bunden gør, at det opsamler vandet, og at planterne alligevel kan suge derfra.

Gør det i øvrigt til en vane at vande i bunden og ikke direkte på jorden. På den måde forhindrer du stængelsyge, hvor de små nye spirer pludselig visner ned og dør. De nye småplanter lærer også at vandet kommer nedefra, og derfor vokser de nedad mod bunden og ikke skiftevis opad og nedad. Du undgår med andre ord forvirring på vuggestadiet.

SKILTE
Så er der det med skiltningen. Det kan godt gå hen og blive en bekostelig affære, især når du kommer til priklingen, hvor du multiplicerer mængden af små potter og dermed behovet for at vide, hvad der er i hvilke. Jeg skal hilse og sige, at det er ret underligt at gå og passe spirer, man ikke ved hvad er i flere måneder. Det er afprøvet her på matriklen, og det gjorde at jeg opdagede, at det er forestillingen og forventningen om de færdige planter i ens bede, der udgør den primære del af drivkraften og omsorgen.

Så hvordan får du mange skilte til “ingen penge”? Ja, nogle bruger aflagte metal- eller plastikpersienner – rigtig smart. Har du ikke lige sådan nogle liggende, kan du i stedet for gemme dine feta- og yoghurtspande. Her gælder det samme; rengør dem grundigt først. Klip derefter top og bund af og klip dem op i passende størrelser.

“KLOKKER”
Jeg bruger også sodavandsflasker til minidrivhuse i urtebedet, når de små nye planter i det tidlige forår skal vænne sig til udelivet. Her skærer jeg bunden af og så lader jeg propperne ligge, så der kan komme luft til planten selvom den står “under glas”. De planter, der stod under flaskebundene kom til at koge i stedet for, så ventilation – det er vi tilhængere af.

BEST PRACTICE
Og hvad er så bedst? Plastpotter holder bedst på fugten, synes jeg. Det være sig sandwichæsker, isbokse, yoghurtbægre m.v. Tørvepotter strider mod min etik – for vi skal passe på de tusindår gamle tørvemoser, som der næsten ikke er flere af. Mælkekartoner er bedst til ting, der spirer relativt hurtigt, ellers kan de godt blive sådan lidt gummiagtige. Engangskrus kan godt gå i stykker, men dur rigtig godt. De kan jo også bare stå dobbelt, for man køber dem jo i metermål. Avispotterne er både poetiske og praktiske, da de jo bare kan smækkes ned med det hele i jorden i en ompotning. Avisen formulder og de dårlige nyheder transformeres til friske nye planter.

Som klokker fungerer 1½ liters sodavandsflasker bedst, da de er lidt tykkere i plasten end de 2 liters. Glas er bedst og der giver det mest mening at bruge dem igen næste år. Til gengæld “koster” det lige lidt tid at vaske mærkaterne af. Desuden – og dét er virkelig en fordel – bliver de, hvor man stillede dem og de flyver ikke væk i en aprilstorm.ÆSTETIK CONTRA PRIS OG MILJØBEVIDSTHED
Det er jo altid en afvejning om man vil gå og se på sådan noget “skrammel” i sin urtehave. Smukt er det ikke – indrømmet, men effektivt og billigt. Og så giver det en god fornemmelse i maven at vide, at man ikke har belastet miljøet med en merproduktion. (Omvendt er der ikke så mange arbejdspladser i det, ved jeg godt).

Men laver du rigtigt mange planter, og det kan man jo godt blive bidt af, hvis man er forårshungrende og særligt, hvis man har byttet sig til mange frø, så er det godt at kunne dyrke sin hobby i disse krisetider uden at skulle af med en formue. De penge du sparer, kan du jo så bruge til en masse andet dejligt til din have.

Og så bliver man jo nogle gange overhalet indenom, her i haveblogland. Susanne fra H(e)aven har netop lagt et indlæg ud om genbrug af emballage til såning. Det er rigtigt godt, og du vil også få glæde af at læse alle kommentarerne til indlægget.

Ja, dette her er nogle af mine gode erfaringer med genbrug i forbindelse med såning. Hvis du har nogle, jeg ikke lige nævner, så lad os endelig høre!