ANNONCE

fredag den 22. februar 2013

MRS. WINTHROPS HAVE

HAVEREPORTAGE

Det er fristende at komponere staudebede tone-i-tone, men brug af kontrastfarver skal ikke underkendes. Se her et specielt eksempel fra Hidcote Manor Garden

TEKST & FOTO: LONE






Hidcote Manor Garden er skabt af Lawrence Johnston der tog afsæt i sin passion og kreativitet, da han skabte en have inddelt i en lang række haverum. Alle rummene har sin egen specielle atmosfære og karakter - fra formelle haverum til landskabelige rum i de fjerneste dele af haven. Og når man besøger haven, erfarer man hurtigt, at det ikke er uden grund, at Hidcote Manor Garden er en af de mest indflydelsesrige haver i England. 

Haverummet Mrs. Winthrop's Garden, der er en af Hidcote Manor Gardens mindre haver, har Johnston opkaldt efter sin mor. Haven er holdt i et farveskema der bevæger sig fra gule og over i de limefarvede toner og er tilført en stærk, blå farve som kontrast. Desuden er hele sceneriet understøttet af hække og enkelte øvrige elementer i det mørke løv - blandt andet den røde blodbøg og mørke yucca. Desuden er belægningen i haven gennemført i rødlige tegl.


Stormhat vajer over hele haven i juni måned.

For at undgå at de smukke spir vælter, er der i bedene omkring stormhattene elegant stukket grene ned til støtte. Disse fletter sig fint ind i stauderne og ses kun, når man går tæt på.
























Langs belægningen ses her det overvældende flor af Alchemilla mollis 'Robustica' - Lodden løvefod.









I den store krukke står citronverbena - aloysia triphylla

Udover de limefarvede lodne løvefod, der er meget dominerende i haven i juni er der mange andre gode forslag til de gule og limefarvede planter. Fx. vortemælk (euphorbia epihtymoides), staudedigitalis (Digitalis lutea) og liljer.


I den blå genre er de bredbladede ærenpris medansvarlige for den smukke, dybe, blå farve.


Særligt kombinationen af vortemælken og den blå ærenpris er fantastisk.


I øvrigt var jeg glad for at se disse allium - Nectaroscordum siculum ssp bulgaricum - som jeg også har lagt i min egen have. De var forrygende sammen med løvefod, og jeg glæder mig til at gense kombinationen i min egen have.











Se evt. mere fra Hidcote Manor Garden i artiklerne: "Havens trofaste elementer" og "Kreative engelske hække".

3 kommentarer:

  1. Smuk have - den belægning er da bare SÅ flot.....!
    Tak for det gode råd med at stikke grene ned, for at støtte de høje planter, et simpelt råd, men hvorfor har jeg dog ikke tænkt på det før? Smart.
    Så fik jeg ny viden igen!

    SvarSlet
  2. Ja, den idé med grene fik jeg også i søndags, da jeg stod og kiggede på en stor bunke grene, som blev kappet af et gammelt elmetræ, der pludselig knækkede midt over i et stormvejr for nylig. Fine, ikke for tykke og næsten lige grene med jauerter ud til alle sider. Perfekt til klatreplanter, tænkte jeg, så i søndags, da det var rimelig godt vejr, tilbragte jeg næsten en hel time i haven med at sortere i bunken og bære resten i knipper hen foran nogle af rådyrenes huller i hækken. Årets første arbejdsdag i haven!! Herligt!
    Happy Gardening
    Jytte
    www.danishknitdesign.com

    SvarSlet
  3. Skøn og frodig have. Flot kombination af den blå og gule. Fin komplementær kontrast.
    Spir sammen med kugleformede vækster, giver det hele et ekstra raffinement.

    SvarSlet

ANNONCE