Er der forskel på juleroser og påskeklokker? Er de lette at dyrke i haven? Kan man så dem selv? Som nybegynder kan man sidde med mange spørgsmål. Vi forsøger her at give nogle af svarene.
TEKST & FOTO: SIGNE
Det er let at forelske sig i de mange forskellige juleroser og påskeklokker, der med deres skønne blomstring byder vinteren trods og foråret velkommen på smukkeste vis. Til dem der ikke kender så meget til disse skønne planter har vi her lavet en kort introduktion, for man behøver absolut ikke at være specialist for også at kunne nyde dem i sin egen have.
FORSKELLE PÅ JULEROSER OG PÅSKEKLOKKER
Hos mange blomsterhandlere og i en del supermarkeder, vil man ofte i løbet af vintermånederne kunne finde de smukkeste, enkle, hvide blomster, der stå og smiler op til en. Det er juleroserne, Helleborus niger.
Påskeklokkerne, Helleborus orientalis, findes – i modsætning til de hvide juleroser – i en stor variation af farver, fra de mørk bordeauxrøde, næsten sorte, til de pink, lyserøde, grønlige og hvide toner – nogle næsten ensfarvede, men mange af dem med forskellige farvespil, og med farvede fregner, årer eller kanter, der varierer i det uendelige, og gør at hver enkelt plante er helt unik.
Ud over de enkeltblomstrende, så kan påskeklokkerne også fås med dobbelte blomster, som man kan se her.
Ligesom der er mange måder at være enkeltblomstrende på, så er der også mange måder at være dobbelt på, og udtrykket veksler fra det flagrende til det helt stramme.
De findes desuden som semidobbelte, der nærmest ser ud som om de har en lille præstekrave inden i blomsten.
Påskeklokkerne er dog ret promiskuøse og blander sig på kryds og tværs. Det er aldrig til at forudsige præcis hvordan deres afkom kommer til at se ud; om det bliver med eller uden kraver, fregner osv.
Juleroser og påskeklokker er nemme planter at dyrke i sin have, og de stiller ikke de store krav.
De foretrækker at stå i skygge eller halvskygge, men kan også klare at stå i fuld sol, hvis det ikke er et alt for tørt sted. Det betyder at man stort set kan plante dem, hvor man har lyst (dog ikke i surbundsbedet).
Når planterne trives vil de år for år vokse i omfang og give flere og flere blomster.
Planterne er generelt ret hårdføre og robuste, men de kan angribes af svampesygdomme. For at mindske smittefaren er det en god idé at klippe de gamle blade fra sidste år af planten, inden de nye kommer alt for meget frem.
Hvis man vil have flere planter i sin have, kan man efter nogle år evt. vælge at dele planten. Man kan også holde øje med små nye spirer omkring planten, for de er flinke til at selvså sig. Man skal dog væbne sig lidt med tålmodighed, for der vil gå nogle år, før småplanterne selv er store nok til at begynde at blomstre.
Det samme gør sig selvfølgelig gældende, hvis man får lyst til at kaste sig over at så dem selv. Man skal sørge for at høste frøene, lige når frøkapslerne begynder at åbne sig, og man skal helst så dem med det samme.
Man kan så dem direkte i bedet, men hvis man vil have lidt mere styr på dem, kan man vælge en såbakke. Dæk frøene med et tyndt lag jord eller grus, og stil såbakken i drivhuset eller i skyggen under et tagudhæng (så de ikke drukner i regnvejr). Kig til dem engang imellem for at sikre, at de ikke tørrer ud. Det efterfølgende forår vil de begynde at spire.
En del af fornøjelsen ved at så dem selv er, at man aldrig helt ved, hvordan de kommer til at se ud – måske vil de blomstre endnu smukkere end deres mødrene og fædrene ophav.
Man kan godt plukke buketter af påskeklokker, men da de har lidt svært ved at suge vandet i vasen til sig, skal man sørge for at ridse stilken.
Med mindre man har meget store mængder af påskeklokker i haven, så er der nok mange, der ikke ville kunne nænne at begynde at klippe ind til buketter. Heldigvis findes der en knapt så barbarisk måde at få glæde af de smukke blomster, for man kan nøjes med bare at tage et par af de smukkeste blomsterhoveder og lægge dem i et fad med lidt vand i.
Da påskeklokkernes blomster for det meste vender deres smukke ansigter nedad, når de sidder på planten, har vandfadet også den fordel, at man kan få dem til at kigge opad, så man får meget bedre mulighed for rigtig at beundre deres skønhed.
Hej Havefolk.
Iaften har vi foredrag her i Aalborg Havekreds om netop det emne. Jeg glæder mig til at høre det og vil tage nogle billeder af de skønne planter. For selvfølgelig har foredragsholderen planter med til salg.
Jeg har selv i hundredvis af selvsåede små og store i haven. Det er fantastisk at se dem udvikle sig.
Dejligt indlæg.
Fortsat god dag til jer damer.
Det er nogle virkelig smukke blomster, både juleroserne og påskeklokkerne. Jeg glæder mig til at få så mange, så jeg nænner at lave sådan et underskønt blomsterfad med flydende hoveder som I viser.
Hilsen Pia
Flotte billeder og fin artikel. Jeres nye banner er også meget smukt.
Rose
Kære Havefolk.
Når nu man er blevet fristet, og "lige kom til" at købe lidt flere af slagsen, hvad gør jeg så nu… de står i deres potter, men jorden er jo frossen. Skal jeg ved først givne lejlighed få dem i jorden, også selvom der er varslet ned til -10 inden for en uge?
Eller er det bedre at lade dem stå i potterne, mørkt men frostfrit? Eller i drivhuset, hvor de får lyst, men jo stadig bliver udsat for frost?
Jeg ville jo blive frygtelig ked, hvis jeg tager livet af dem, endnu før end de har fået deres plads i haven…
Håber på gode råd og vejledning.
De bedste havehilsner fra Majbritt
Ps. Tak for en dejlig blog som jeg dagligt er inde på.
Hej Majbritt
Hvis jeg var dig ville jeg stille dem i drivhus eller plante dem. Mørke tror jeg ikke de er så glade for.
De klasker nok lidt sammen i hård frost, men retter sig op når temperaturen stiger.
Hilsen Pia
Hej
Du skriver: 'Påskeklokkerne, Helleborus Orientalis, findes – i modsætning til de hvide juleroser – i en stor variation af farver'
så er mit spørgsmål; er det kun de hvide, der er juleroser eller fås juleroser også i andre farver?
Venligst Vibeke