Toårige er for folk, der kan tåle lidt uforudsigelighed, selvledelse og passion. Når først du har dem i haven må du enten være efter dem eller leve med deres egensindighed og nytænkning.


TEKST: MARIANNE, FOTO:  SIGNE, LONE & MARIANNE

Toårige er ikke for mennesker med militærisk disciplin og orden i geledderne, som Camilla Plum siger. De er selvledende planter der sår sig hvor det passer dem, hvis ikke du husker på at klippe frøstandene af. Det er så det arbejde der er med dem, for ellers klarer de ærterne selv, når du først har dem i haven. De passer fint til et temperament, der kan lide det vilde, romantiske og lidt uforudsigelige.


Toårige skal bruge mere end én sæson til at “lægge makeuppen”, dvs. vokse til og gøre sig klar til at gå til bal og blomstre. Det første år sætter de blade i en rosét, de har brug for en kuldeperiode, og de er faktisk stedsegrønne  – selv i en periode med hård frost og sne.

De klapper lidt sammen og bliver slatne at se på, men de klarer altid skærene, seje som de er. I løbet af foråret det andet år frisker de op og sætter oven i købet flere blade, inden de folder sig fuldt ud på dansegulvet.

Og det er i den periode, mellem de har sat bladrosetten og ind til de begynder at blomstre, du kan gå og flytte rundt på dem. Nu er det er jo ikke sikkert du har dem i haven allerede. Måske har du luget dem bort uden at vide det, fordi du ikke kunne genkende dem. Derfor har vi også samlet en anden artikel om nogle af de mest kendte til dette tema.

SÅ DEM SELV
Men måske går du og drømmer om at eje de toårige og kunne nyde dem i din have? Hvis du nu ikke har dem i haven, kan du så dem i foråret, om sommeren eller i løbet af sensommeren. Det handler om, at de det første år vokser sig store, så de kan overleve en dansk vinter. Hvis du ønsker at have dem som fast indslag i haven, skal du så dem to år i træk, men så kører det også slag i slag. Det eneste du skal interessere dig for er at fjerne frøstandene, så din have ikke decideret “oversvømmes” af dem.

De findes på planteskolerne, men det kan være meget svært at se hvilket stadie du køber dem i. Derfor vil jeg klart anbefale dig at så dem selv.

Det kan imidlertid være du har det som jeg. Mig forekom det nemlig som lidt af et mas, først at skulle så dem, og så skulle vente et helt år før showtime. Det var den gang – nu hvor de er her, er det i mine øjne absolut mere end umagen værd. Et år går hurtigt, og jo ældre man er desto hurtigere ligefrem. Og de spirer og gror nemt og villigt, så tøv endelig ikke, hvis du er til den vilde charme og romantiske uforudsigelighed.

FORVENTNINGENS GLÆDE
Når rosetterne så er der, kan man gå og se dem vokse sig store og glæde sig til at se, hvilke nuancer de nu har.

Det særligt gode ved dem er nemlig at de sikrer liv og forandring i din have. De sikrer blomsterfloret og de skaber alligevel en variation år for år, fordi de jo selvsår sig efter at være blevet bestøvet på kryds og tværs. Derfor kan man år efter år gå rundt og glæde sig over nye typer af fregner i fingerbøllene, nye farvevariationer i akelejerne og nye steder i haven (som man ikke lige selv havde fundet på at tilplante), de har slået sig ned i. Det er for mig noget af det skønneste i haven – både at kunne glæde sig og så at blive overrasket alligevel.

 

HVORDAN SÅR DE SÅ SIG SELV?
I naturen står de jo bare med deres visne, gullige frøstande hen i juli/ august og vajer i vinden. På den måde får de usystematisk sendt et par hundrede tusinde frø ud omkring sig, for at sikre artens overlevelse. Det kan godt give en kende for meget “overraskelse” i havens bede, hvorfor de også i mange år har været meget ilde set af det bedre “have”borgerskab.

Jeg har valgt at gøre det på “Dalby-måden”: Frihed under ansvar. Du klipper alle blomsternes frøstande af inden de når at visne/modne. Hvis du gør det lige når de er afblomstret, kan de endda nogle gange overtales til at blomstre et år mere, især hvis de står godt. Men så er der ingen frø. Du kan derfor gemme en enkelt frøstand eller to, du vil få frø i rigeligt mål alligevel. Men ellers tørrer du dem blot let og blander dem derefter op i en spand med tør såmuld. Blandingen strør du så med let hånd i dine bede, der hvor de gerne må være. Du kan med fordel lave “plamager” med dem, for særligt de høje spir (lupin, kongelys, fingerbøl, natlys, natviol og klokker) klæder hinanden i grupper mellem andre planter, buske og stauder. Jeg gik sidste sommer rundt med forglemmigejer i nogle af havens bede, og jeg kan allerede nu se at de er mere end godt i vej. Man lærer balancen at kende hen ad vejen.

FORSPIRING
Hvis du nu ikke genkender de toåriges bladrosetter så godt (eller har dem i forvejen i din have), kan det være smart at så dem i kasser først, og så prikle og udplante.

Du har sikkert været heldig at modtage frø fra en havebekendt, der har rigeligt. Ellers har mange frøfirmaer nogle blandinger du kan begynde med. De har også de specielle sorter – Barlow-akelejerne eller forædlede fingerbøl/digitalis i abrikos med klokker hele vejen rundt om spiret. Da der alligevel er fare for at de krydser sig, skal man dyrke dem under net eller i indrettede drivhuse for at de kan “holdes rene” i sorterne. Derfor vil jeg klart anbefale bare at gå i gang med en pose blandingsfrø. Dem er der uendelig stor nydelse ved.

Strø dem ud over en bakke/kasse med min. 5 cm så- og priklejord. Det kan også være en jordblanding af almindelig pottejord iblandet noget grus eller vermiculite, så jorden er iltet. Gør jorden gennemvåd og lad den stå en dag eller to, så vandet løber fra. Fingerbøls frø er endnu mindre end et knappenålshoved, og hvis du sår alle i posen vil du få så mange planter, at du kan prikle resten af sommeren før du bliver færdig. Det vælger du selvfølgelig ikke at gøre. Er du nu kommet til det – og lader du dem stå i bakken – så kommer de til at stå og trykke hinanden, så intet af det bliver til noget.

Bland derfor evt. frøene sammen med et par håndfulde tør såjord, fordel dem over den fugtige jord og tryk dem nu kun let ned i jorden uden at dække dem til. Strø højst noget fint sand eller vermiculite hen over. Det beskytter, men lader alligevel lyset sive ned til frøene.

Nu skal de bare stå og vokse til inden de bliver så store, at du kan sætte dem ud i dine bede, langs diger, hegn, i dit woodland-bed eller lign. Hvis du har sået dem i potter, så husk at fjerne nogle af dem, så de der står der kan få lov til at vokse sig store. De fjernes nemt med en neglesaks, så undgår du at forstyrre rodnettet.

HVILKE ER TOÅRIGE?
Du sidder helt sikkert med et frøkatalog eller to ved siden af dig i læsestolen.

Ellers har du jo nettet, som også er en formidabel søgedatabase. Camilla Plum har gennemgået de mest almindelige i denne gode artikel. Vi skriver i øvrigt nogle planteportrætter i løbet af sæsonen.

UNDTAGELSERNE
Fordi vi bor nordpå og vintrene varierer – samt jordbundsforhold (fugt/tørke) skaber variationer – kan man opleve at nogle af dem vi mener er toårige, alligevel kommer både på 3. og 4. år. Det er jo bare fint og chancerne er i øvrigt større, hvis du sørger for at klippe blomsterstænglerne af, inden de når at sætte frø. Dermed forhindrer du også selvsåning i voldsom grad. Ønsker du at tage frø – og det er en glimrende idé at være selvforsynende – så lad en enkelt frøstand sidde og pak den evt. ind i en pose, hvis du ønsker at styre disse uregerlige skønne kaoter i din have.

  • akelejeaquilegia vulgarus/canadensis, barlow
  • fingerbøldigitalis purpurea
  • hornviolviola cornuta
  • kvanangelica archangelica
  • marieklokkecampanula medium
  • muskatsalviesalvia sclarea
  • natlysoenothera glazioviana
  • natviolhesperis matronalis
  • stedmoderviola tricolor
  • stokrosealthaea rosea
  • studenternellikedianthus barbatus
  • kongelysverbascum chaixii/thapsos/phoeniceum