Truuuut trutterut! Vi har ½ års fødselsdag og har for et øjeblik “trukket stikket ud” og sat os under parasollen for at interviewe hinanden om vores havepassioner. Følg med her.


TEKST & FOTO: HAVEFOLKET
Når man har sat sig for at udgive mindst ét indlæg dagligt, skal have rettet det til, koordineret og have gjort det lidt lækkert, så er der ikke så meget tid tilovers til al den hyggesnak, der også er i os. Og det på trods af, at alt hvad vi foretager os her i HAVEFOLKET indtil videre hører til under kategorien “fritidsprojekt”. Vi hygger os, det gør vi – og ind imellem bliver der heldigvis også plads til “udenomssnakken”. 

Hvad handler den så om? Ja, gæt en gang.- om haver! Du er velkommen med her under parasollen. Vi andre drikker champagne med hyldeblomst – hvad vil du have?
 
KARINA

Lone: Hvilken havebog har inspireret dig mest?
Inspiration er sådan en underlig størrelse. Jeg har rigtig mange billedmættede havebøger med den ene lækre have efter den anden, men faktisk er det oftest bøger udenfor kategorien, jeg bliver inspireret af. Kunstbøger, kogebøger, bøger om arkitektur eller andet – de inspirerer mig langt mere end en havebog egentligt gør. Det lyder måske lidt underligt, men en smuk safranret fra en kogebog kan sagtens sætte mine havetanker i gang, ligesom et smukt proportioneret bygningsværk eller fedt stykke kunst kan det. MEN skal jeg nu alligevel vælge én havebog så må det være Breve Fra Min Have af Sven-Ingvar Andersson. Bogen består af en lang række breve som Andersson har skrevet til et væld af mennesker. Brevene varierer fra de fiktive, som blandt andet brevet til Gertrude Stein, men der er også mere “jordnære” breve i bogen, blandt andet til Anderssons barnebarn. Andersson har fanget havens rytme og lyrik med sin smukke og skæve havepoesi, som overrasker mig hver gang jeg tager bogen frem. 
Gertrude Stein f. 1874 d. 1946, blandt andet kendt for sætningen “En rose, er en rose, er en rose”. Fra digtet Sacret Emily i samlingen Geography & Plays fra 1922.
Marianne: Hvordan holder du bedst fri?
Sikke dog et spørgsmål, Marianne! Aldrig – det kan jeg simpelthen ikke finde ud af, men når jeg er på ferie bliver jeg jo tvunget ud i det og det er faktisk lidt af en udfordring. At lade tankerne og idéerne passere er ikke min stærkeste bedrift, heller ikke når jeg sidder på en strand i Bountyland. Der er så megen inspiration at hente overalt og dét skal jo lagres. Ligesom muslingeskallerne skal samles ind, for dem kan jeg jo bruge i mine krukker derhjemme. Eller, eller, eller….
Nej, jeg kan ikke sidde stille og jeg holder aldrig rigtigt fri, for der er altid et projekt i gang. Jeg tror faktisk at jeg ville visne og gå til, hvis der ikke var.

Lene: Hvad mangler du stadigvæk at lave i din have?
Ja, nu havde du nok troet at jeg kunne give dig en alenlang liste, men den er faktisk ikke så lang i år. Lad mig se: Jeg har jo en pergola i forhaven som skal laves færdig, og noget af hegnet skal males sort. Og så er der jo mit udebad, der skal laves. Badekarret ligger i kælderen og skal bygges ned i en terrasse overdækket af en pergola – endnu en pergola. Og så skal jeg bygge en lang bænk i baghaven, og når jeg siger lang så mener jeg 5 – 6 meter lang.Signe: Hvis din have blev udvidet med 200 m2, hvad ville du så bruge dem til?

Det er let nok, flere haverum! Jeg ville fortsætte stilen. Opdele de nye kvadratmeter med rumdelere og så helt sikkert flere bøgehække og måske taks. Måske ville jeg også lave en stor bålplads – og jeg kunne da måske også finde på at have en lille græsplæne. Men kun måske, for tænk på alle de planter jeg kunne have i stedet.  Én ting er sikkert, pladsen skulle hurtigt få ben at gå på!
ALLE: Har du en hadeplante?
Purpursolhatten har jeg et had/kærlighedsforhold til. Jeg synes den er lidt for glad i låget til min smag, men jeg må så til gengæld sige at den er så ubærlig smuk om vinteren at det næsten piner mig.
Tanken om at have roser i min have ligger mig også meget, meget fjernt. Jeg synes simpelthen ikke at de er pæne. Og det er ikke bare busken – den tror jeg da at de fleste finder grim. Der er også selve blomsten! Ja, jeg ved det. Det er umodent, det er ignorant, men nu skulle jeg jo være ærlig.
 
LENE
Marianne: Hvilke haveture/-rejser går du og drømmer om?
Åh ja, min store drøm er at komme på en haverejse til England. Jeg vil rigtigt gerne besøge nogle af de kendte haver, men ellers er planen bare at køre rundt, overnatte på Bed & Breakfast for Gardenlovers, kigge ind i private haver over hække og stengærder i “Barnabyland”. Det ville være vidunderligt. Desværre deler min mand ikke denne drøm, så jeg må nok hellere finde en drømmende rejsekammerat!
Karina: Du har så mange lækre opholdssteder i din have. Hvilket et er du mest glad for?
Det er faktisk lidt svært at svare på, men jeg tror jeg vil vælge ”sofasengen” i vores væksthus. Det er en solvogn med en skumgummimadras på, og dækket med vattæpper og en masse puder bliver den skøn både at sidde og ligge på. Med det omskiftelige danske klima in mente, må jeg vælge et dejligt varmt sted, hvor der også er læ. Ellers har jeg en gammel bænk, der står næsten midt i et staudebed, og der holder jeg også af at sidde og “meditere” – og tænke store tanker.
Lone: Hvis du nu fik 4 timer hos en havearkitekt, hvad ville du så bede om hjælp til?
Så ville jeg først og fremmest bede om hjælp til det stykke græsplæne, som jeg har skrevet om før her i HAVEFOLKET. Ikke så meget omkring beplantning, men mere om de store linier – så skal jeg nok selv finde ud af hvilke blomster jeg vil have. Nej, forresten har jeg et par træer, som jeg gerne vil have hjælp til at placere. Hvis der så er tid tilovers vil jeg også gerne have ham/hende til at kigge på et lille ”problem” i forbindelse med vores indkørsel. 

Signe: Hvad er dit yndlings-staudekærestepar?
Sådan noget må du simpelthen ikke spørge om! Jeg kan da ikke vælge – må man ikke godt have mange? Jeg tænker dog ikke så meget i par, men mere om jeg kan lide dem, og der har jeg mange yndlinge, og de er alle sammen enten rosa, blå eller hvide. Det er mine foretrukne farver i haven. For blot at nævne nogle stykker; langbladet ærenpris, lyserød torskemund, slangeurt, akeleje ”Green Apples”, pæon ” Sarah Bernhardt” – jamen jeg kunne jo blive ved!
ALLE: Har du en hadeplante?
Hader er så stort et ord at bruge, men jeg bryder mig ikke om gule og orange blomster, selvom de er voldsomt populære i øjeblikket. Der har dog sneget sig en lysegul sag ind i min have – jeg blev lokket! Det er en kæmpe skælhoved (cephalaria gigantea), der har holdt sit indtog i ét af mine bede, og hvis den får lov til at overleve, bliver den enebarn lidt endnu. Jeg ved godt at man aldrig skal sige aldrig, for ens smag ændrer sig hen over årene, men jeg vil vove den påstand at der ALDRIG kommer flere gule blomster i min have! Jeg tolererer kun erantis, fordi det er den første forårsbebuder hos mig. Lodden løvefod tæller i øvrigt ikke som gul – den er limefarvet, og den elsker jeg!
 
LONE
Marianne: Hvad er dit næste projekt i din skønne have?
Jeg har to projekter, der kæmper om min gunst dette forår. Det ene er en måneskinshave i vores nordhave, og det andet er et nyt haverum i vores nedre have. Jeg har ikke helt besluttet mig endnu.
Lene: Hvor drømmer du om at bo, hvis du skulle flytte?
På landet – her i Østjylland! Jeg drømmer om en dag at få råd til og mulighed for at ombygge en gammel, smuk bygning og genskabe tidligere tiders have. Måske endda holde åben have hver sommer og få havegæster på havevandring og thé i havepavillonen. Det kunne da være skønt!

Signe: Hvad har du bandet mest over i din have?
Jeg kunne foranlediges til straks at sige “dræbersnegle”, for dem har jeg virkelig bandet over. Men allermest og i al den tid jeg har haft have, har jeg helt sikkert bandet over mælkebøtter. Bandet over mælkebøtternes lange, umulige rødder og de store huller, der er i græsplænen efter dem. Og ikke mindst har jeg bandet over de millionvis af frø, der kommer svævende ind i haven hvert evig eneste år, fordi de kommunale arealer er fyldt til bristepunktet med dem. De er jo faktisk ret smukke – men ikke i min græsplæne, og slet ikke i mine elskede staudebede!

Karina: På dine mange haveture, hvilken have har så imponeret dig mest ?
Ingen tvivl i mit sind. Det er uden tvivl haven ved Sissinghurst Castle! Den har jeg tabt mit hjerte til 100%.
ALLE: Har du en hadeplante?
Helt ærligt, så har jeg tidligere haft RIGTIG mange hadeplanter! Jeg har hadet alle planter med broget løv, forsythiaens altoverdøvende gule farve, for ikke at tale om dusksalviens irriterende former med sammensmeltning af løv og kronblade. Men jeg oplever, at jeg langsomt er ved at komme til at holde af flere og flere af de planter jeg før har hadet, da det ofte drejer sig om at have dem i den rette sammenhæng. Dog er jeg endnu ikke kommet overens med forsythiaen, så skal jeg pege på én, så må det blive den. Men kun på grund af farven og væksten i øvrigt. Som forårsbebuder vedrørende rette tidspunkt for beskæring af lavendel og roser, er den mig en kær ven!
MARIANNE
Lene:  Hvis du skulle lave din terrasse om, hvordan skulle den så se ud?
Et lidt farligt spørgsmål, Lene! Vi har jo lige fået forlænget terrassen med 20 m2 – i én stor firkant. Jeg er mest til de bløde afrundede, organiske kanter, men det er min mand ikke. Han er mest til kasser og rubrikker og firkanter. Det er nemlig nemmest med græsslåmaskinen. Så jeg bløder op med potter og slyngende planter i alle de “hjørner” og afkroge, jeg kan finde. Men skulle jeg foreslå “finansministeren” noget nyt, ville det være en pergola hen over terrassen, så vi kan få et “skelet” til et solsejl, og nogle stolper, som nogle af alle de skønne klatreplanter kan gro op ad.
Lone: Hvorfra kommer din ustoppelige lyst til at samle frø, så mv.?
For det første er det rigtig sjovt. Jeg er sådan et menneske, der er vant til at læse, tænke og præstere meget, og at så og prikle er bare at være. Håndens arbejde virker meditativt på mig. Endelig synes jeg det er sådan et mirakel at se de frø, jeg selv har samlet eller byttet, blive til rigtige planter. Jeg fatter det faktisk ikke rigtigt – at den skaberkraft findes. Men det gjorde jeg heller ikke, da jeg fik børn. Måske er det ikke alt, vi skal forstå!

Karina: Hvilket havemenneske har gjort størst indtryk på dig?
Uh, Karina, det kan du ikke være bekendt! Det er jo et sindssygt svært spørgsmål. For jeg er sådan én, som ikke blot har én jeg er fan af (ligesom med politiske partier og musikidoler), men flere jeg bliver rigtigt inspireret af. Jeg ved godt det er nu jeg skal sige, ingen nævnt ingen glemt, men i uprioriteret rækkefølge er jeg meget inspireret af: Karna Maj fordi hun bare ved så meget og holder os ajour året rundt, Alan Titchmarsh for hans evne til at visualisere og forklare. Camilla Plum for hendes no nonsence og hendes kærlighed til alt, der gror uden gift. Tasha Tudor for hendes kærlighed til det poetiske. Søren Ryge for hans jordnærhed og evne til at tale med folk(et). Carol Klein for hendes begejstring, evne til at mangfoldiggøre og hendes egensindighed. Claus Dalby for hans vid om planter og det at inspirere os andre til at lave dem selv. Og så er der …. min mormor, hvis have jeg bare elskede – en lille byhave i Brønshøj.
  
Signe:  Hvad er for dig det allervigtigste ved at have en have?
At man kan finde sig selv i den og kan opdage alt det store i det små. At man aldrig er alene. Der er altid en fugl, der snakker med én, eller nogle tusindben og en edderkop, der hjælper til at holde “hus”. 
ALLE: Har du en hadeplante?
Det er jo et pillent spørgsmål, men det har jeg. Petunia og begonia kan jeg bare ikke udstå. Måske lige den der, der ligner en snegl er sjov, men ellers. Ad ad ad! Minder mig om smålighed, manglen på udsyn og Søndags BT, men det er nok en fordom om folk med fordomme. Og som regel tager man jo fejl dér. Er faktisk allerede lidt vild med minipetuniaerne, så måske findes der nye “havedøre” som jeg bare ikke har åbnet endnu, forstået på den måde, at jeg hele tiden finder nye, skønne sider af havepassionen, jeg troede jeg ikke kunne lide. Så er der tagetes. De er så hidsige i deres farver, men så gavnlige for jord og naboplanter, og derfor findes de også i min have. Jeg tror det må blive størstedelen af palmeslægten. Jeg er ked af at sige det, men det er bare ikke mig. Jeg er en nordisk haveheks.
 
SIGNE
Marianne: Hvorfra tror du din haveglæde kommer?
Jeg ved faktisk ikke hvor min haveglæde er kommet fra. Den er kommet ret sent. Jeg har ikke en barndom fyldt med haveoplevelser, og jeg tror at jeg var over 30, før jeg for alvor begyndte at mærke behovet for en have. Måske har det netop været fraværet af have, som har næret den. Jeg boede i en lejlighed på Nørrebro. Jeg havde ikke lyst til at forlade mit liv i byen, og jeg var klar over, at muligheden for at få en have og samtidig blive i København var helt urealistisk med min indkomst. Så havedrømmen blev drømmen om det uopnåelige, en form for virkelighedsflugt, en romantisk tanke om et enklere og mere harmonisk liv. Og år for år voksede den og tog til, indtil den til sidst næsten føltes som en fysisk sult, en stormende, men uforløst forelskelse . Jeg slugte havebøger og gennemtrevlede havesider på nettet, så på boligannoncer og drømte om hvordan jeg ville indrette den tilhørende have. De store linjer, de enkelte planter. Jeg kunne bruge timer, ja dage, på at indrette og visualisere det for mit indre blik. Så jeg var SÅ klar, da jeg endelig fik min have.

Lene: Drømmer du om nogle store anskaffelser til din have, og hvilke?
Jeg drømmer om mange store anskaffelser. En overdækket veranda, så jeg kan sidde ude i regnvejr uden at blive våd. Et drivhus, så jeg kan tage forskud på foråret og få plads til alle de  forspirede planter, der indtil nu har fyldt op i stuerne hvert forår). Og jeg drømmer om en kæmpe stor havedam med nøkkeroser og salamandere og ….. ja, jeg kunne blive ved!
Karina: Hvilken plante har du flyttet mest rundt på, og hvor mange gange?
Jeg tror det er mine små, blodrøde storkenæb, der er blevet flyttet mest rundt. Jeg såede dem det første forår, for 3 år siden, og synes de er så søde, at hver gang jeg har lavet et nyt bed, så skulle det lige fuldendes med en af dem. Det har nok ikke været den samme plante, der er blevet flyttet hver gang, men jeg vil tro der er et par af planterne, der er blevet flyttet 4-5 gange. Det bliver godt, når de får en størrelse, hvor de kan deles.
Lone: Hvis du nu en dag skulle flytte fra din kolonihave og vælge dig en anden havetype. Hvilken skulle det så være?
Der er slet ikke nogen tvivl om, at det skulle være en stor landbohave med maaasser af plads og store, gamle træer og storslået udsigt til naturen. Og helst ikke så langt fra København, så det er vist ikke så realistisk!

ALLE: Har du en hadeplante?
Jeg ved ikke om jeg har en decideret hadeplante. Der er en del ukrudt, jeg er ret træt af. Padderokker ligger blandt andet ret højt på listen. Og så er der en del planter, der ikke rigtigt siger mig noget. Ofte er det planter, der ikke trives i vores klima, for eksempel kaktusser, palmer, orkideer og lignende.