ANNONCE

onsdag den 13. marts 2013

NORDISKE KØKKENURTER - REBORN

TEMA: KØKKENHAVEN

Der er gået mode i at hive de gamle, glemte køkkenurter frem af gemmerne og op på køkkenbordet. Mange af dem kan både nydes for deres pryd og for mavens fryd. Vi kommer her med nogle forslag til, hvad du kan dyrke i din have i år. Alle er også velegnede til krukkedyrkning. 

TEKST & FOTO: MARIANNE




I denne artikel kigger vi på nogle af de urter, du kan bruge til rigtig meget, og som er en del af din nordiske havekulturhistorie. Flere af urterne ville nok være gået til i glemslen i jagten på "det moderne", hvis ikke det lige var fordi historien har for vane at gentage sig. Sådan er det bare med mode, tror jeg. Og gudskelov, for i Norden har vi virkelig noget at byde på - det har vi altid haft. Gennem mange hundredetusinder af år er det jo lykkedes os som folk at overleve de koldeste fimbulvintre og alligevel have skindet på næsen og kunne levere kimen til næste generation.


KÅL
Ja, ordet i sig selv er jo ikke særligt flatterende. Det ligger et ubehageligt sted inde i munden, når vi udtaler det. Men inderst inde ved vi det godt - det er sindssygt sundt. Og står man med sin egen hjemmesåede, friske grønkål med de røde strenge; Brassica Oleracae 'Red Russian' i sin egen have, og sætter tænderne i undres man jo over, at sådan en god smag kan få sådan et grimt navn.

Se nu bare, hvordan den også klæder en lille samling af andre planter. Fra venstre er det såmænd stedmoder, tvillingblomst, oregano, storblomstrende timian, rødspættet salvie og hvidmarmoreret salvie den står iblandt. Jeg synes den er så dekorativ at den vil komme med ud blandt mange af mine stauder til sommer. Det ved jeg at mange entusiastiske og kreative havefolk har gjort med stor succes. I år sår jeg også kruset rød grønkål. Dog skal jeg have udtænkt et system, så kålsommerfuglen ikke gør det af med mine planter, inden jeg selv kan få lejlighed til at nyde dem. Først og fremmest vil jeg plukke løbende. Det med at gemme til natten (læs: vinteren), det dropper jeg. Planen var egentlig at gemme nogle store planter til hønsenes lange vinter, men da Mikkel ræv kom på ubudent besøg i september, kunne det hele være lige meget og kålsommerfuglen fik frit slag. Sådan skal det ikke være i år. Der vil jeg både anvende tagetes, kaffegrums, hvidløgsspray og fiberdug. Og så vil jeg gemme kosten væk, så jeg ikke bliver sendt til Bloksbjerg til Sankt Hans!


PORTULAK
Og så er der portulak. Det lyder sådan lidt grønlandsk, hvis man lytter efter, og måske har de også nydt godt af alle dens gode egenskaber, for den sibiriske portulak, 'Claytonia Sibirica', lyder også navnet Sibirisk minearbejdersalat. De fik nok ikke så meget grønt (eller andet godt) dér i kulminerne, og denne her kan få de fleste stivfrosne og hårdtarbejdende folk til at overleve selv den værste fimbulvinter. Men det siger i hvert fald noget om dens storslåede indhold af gode sager. Den er f.eks. én af de få urter, der indeholder Omega 3 fedtsyre.

Hvis du kan nænne det, kan du spise den frisk (de nye skud), og så kan du anvende den ligesom spinat. Den falder sammen, men har en nøddeagtig smag.

LØG
Løg kommer vi ikke udenom. De har været brugt i millioner af år verden over, særligt i Norden, fordi de trives så godt her og kan bruges til alt muligt. Du kan spise dem rå, bage dem, dampe dem, blande dem i andet mad, lave udtræk af dem - både til indvortes brug og til at afskrække utøj i dine planter med. Og løg findes jo i utallige sorter. I min urtehave står alskens slags løg. Mest forskellige slags hvidløg, for det er det der bedst kan betale sig, og hvis man kan forene økonomi, pryd, sjov, sundhed, helse og fornøjelse, så får løget altså mange stjerner på min lille pointtavle over, hvad der er værd at lægge energi i - hvad angår selvforsyning.

Her ser du blomsterne af kinesisk hvidløg og estisk slangehvidløg. Slangerne er én af mine absolutte yndlinge. De kan både stå og modne på løget og bruges til sætteløg, og så kan de spises som de er i salater. Nede i jorden står dit hvidløg, og det kan sådan set blive ret stort og saftigt. Og endelig er den jo et skue, når den danser ballet i alle slags bede - ikke bare i køkkenhaven.

Af andre spiselige løg skal jeg i år have: Etageløg, skalotteløg, rødløg, kinesisk hvidløg, étfeds hvidløg og almindelige supermarkedshvidløg (de har blød stilk).





HESTEBØNNEN/VALSK BØNNE
Nordens folk har spist den i århundreder, for den trives fint højt mod nord. For havefolk, der interesserer sig for selvforsyning, er hestebønnen (eller den valske bønne) et "must have"Den kan sås allerede når frosten er gået af jorden, og den kan gensås over hele sæsonen. Du kan spise af topskuddene mens den vokser til, og det er en god idé, for der går nemt lus i lige efter blomstring, og de er så saftige og smager af ærter, at det er en lyst at smide dem i den daglige salatskål.

Den kan sås hele året bare du kan komme i jorden, og den gror selv i det vekslende vejrlig vi har her i Norden mellem februar og juni. Den kan sås flere gange over sæsonen, ja - op til tre gange. I det tidlige forår efter første høst i starten af juni, og i efteråret efter anden høst. Ja, du kan så igen lige inden vinter. Så kommer de tidligere, fordi de er så robuste, at de begynder at gro lidt mere hver gang det  ikke fryser, hen over vinteren.



Og så er den god som rumdeler. På dette billede er den ikke vokset helt til, men er så småt begyndt at blomstre. Den vokser også godt som makker til kartoflerne mellem rækkerne. Når du har høstet, vil hønsene (hvis du har nogen) begejstres for resterne, men det vil din jord eller kompost også. Du kan bare hakke dem over med spaden i mindre dele og kultivere/grave delene ned under jordoverfladen. Så vil regnormene stemple ind i løbet af efteråret og gøre deres arbejde.

HVORDAN NYDER DU DEN?
Ja, du kan snuppe topskuddene, som jeg fortalte om. Og så kan du høste de næsten modne bælge og spise dem rå. Jo, det er nemlig (mig bekendt) den eneste bønne, man kan spise rå uden at få forgiftninger. Bælg den og smid den skumgummiagtige bælg på komposten. Og så skal hestebønnerne blancheres eller dampes. Det plejer jeg at gøre. Jeg hælder blot kogende vand over - ligesom med edamamebønnerne. Disse smager næsten ligesådan, og så lidt citronsaft og et fingerknips flagesalt. Vi lader den stå et øjeblik!

Du kan også forspire den i vækst- eller drivhuset. Den gror rigtigt hurtigt til, så lad være med at gøre det for tidligt. Så kan du bare tage din greb og stikke huller i jorden i dit bed, og proppe en bønne ned i hvert hul. Så bliver planterne også mere robuste. Det kan du gøre allerede, når greben kan komme i jorden. Camilla Plum har lært mig, at jo mere modgang en plante som denne får, jo mere robust bliver den. Sådan er det måske bare med os nordboere?  

SELVFORSYNING AF FRØ
Når kålen en gang sætter blomst kan du lade den modne og tørre ud, og derefter høste frøene. Jeg fik jo, som fortalt, ikke nogle, fordi der gik sommerfugl (og dens sultne larver) i den. Men jeg tror jeg har et par frø til rest af dem, jeg ellers har foræret bort, så jeg prøver igen i år.

Når du høster hestebønnenså sørg for at gemme en plante eller to med 5 - 10 bælge. Lad dem modne helt, så du har frø du kan tørre til næste års høst. Og når de så er høstede, så sørg for at gennemtørre dem. Det kan altså godt tage op til en måned eller to. De er jo store, og der er ikke noget ved at opdage at ens såsæd er muggen - så brug nu den tid, der skal til.

Portulakken
 selvsår sig efter sigende. Jeg har ikke selv konstateret fænomenet, for den har kun levet i et års tid i min have. Den blev hjembragt fra Fru Høneballes have efter haveblogtræffet i forsommeren 2012. Men da jeg gik i baglæns selvsving over at mine høns havde ryddet planten fra jordens overflade, sendte den kære Lisbeth da bare nogle haveskovlfulde planter til mig. De står nu i drivhuset og ser dags dato levende ud.

Løgene - ja, lad os se. Du burde gemme nogle stykker af skalotteløgene og så sætte dem året efter. Du kan også lade dem overvintre og have glæde af blomsten. Løgblomster er der noget helt magisk over. Både etageløgene og slangehvidløgene bærer jo yngleløg, som kan forkultiveres og plantes/sættes i det sene efterår/det tidlige forår. Jeg sætter dem selv i drivhuset, og det fungerer fint. Ellers er det bare om at gemme nogle fed, tørre dem og sætte dem igen.

Disse urter indgår alle i de såkaldte "cancer busters". Dvs. at de indeholder stoffer, der aktivt går ind og understøtter kroppens forsvar mod kræft. Du kan læse mere om de aktive stoffer i kål, løg og bønner på Helsenyts side.






1 kommentar:

  1. Hei! Har du hørt om Angelica archangelica, kvann. Den tilhører virkelig den nordiske hagekulturhistorien. Den har blitt dyrket i Norge helt tilbake til vikingtida. Har blitt brukt som krydder og grønnsak. På innsiden av stilkene er det en sukkerholdig væske som ble brukt som søtningsmiddel. Det var egne hager med kvann. Til og med steder har blitt kalt opp etter planta, eks. Kvanndal.
    Den har fantastiske store og hvite skjermblomster og kan bli 2m. høye. Hvis du er interessert i frø, må du bare si i fra på bloggen min. Ha det godt! Anne

    SvarSlet

ANNONCE