ANNONCE

mandag den 11. marts 2013

STEM PÅ DIN FAVORIT

KONKURRENCE

Tusind tak til alle jer, der har deltaget! 
Vi har modtaget de skønneste forårsstemninger til konkurrencen "DET FINESTE FORÅRSTEGN". 







Og ja, det har været svært at vælge de 5 finalister ud, men nu er beslutningen taget. Kig nærmere på dem herunder, for NU er det op til dig at vælge, hvem der skal vinde!

Det er nu op til dig, der læser med her på HAVEFOLKET - uanset om du er fast læser eller ej - at vælge det bedste bidrag. Så lad os høre din stemme! Afstemningen finder du ude i højre side, og der kan stemmes helt frem til onsdag aften den 20. marts kl. 20.

De 2 vindere, der har fået flest stemmer, modtager et gavekort fra Gartneriet Spiren.



DE 5 FINALISTER ER...


1. Lili, Ry

"For mig er det helt fantastisk når man efter mange smugkig endelig beslutter sig for at fjerne granrisene og finder masser af liv under. Så ved man det er forår."


















2. Ketty, Silkeborg

"Mit fineste forårstegn kan jeg ikke tage billede af, eller på nogen måde give videre til jer, men jeg er helt sikker på, at I vil genkende det... duften af forår

Der er noget ved luften i foråret, som er helt unik, man kan indsnuse hele verden og blive "beruset" af glæden ved det hele. I "duften" ligger jorden, gødningen som landmanden kører ud, sorte negle, fuglenes kvidren, varmen fra solen, forventningens glæde... alt det som man ikke rigtig kan beskrive, men kun indsnuse."




3. Karin, Farum

"De fineste forårstegn er for mig...
... Når jeg pludselig mærker en sprudlende energi i krop og sjæl.
... Når jeg får lyst til at starte dagen med en løbetur inden jeg går hjem og vasker vinduer.
... Når jeg kan stå og lytte til naboens glade børn i haven, mens jeg hænger vasketøjet op.
... Når jeg frydes over de grønne spirer og smukke blomster der pibler frem under hækken eller danser i     solen i krukken på bordet.
... Når jeg sidder med sorte negle og beskidte knæ og suger solens varme til mig med en kop kaffe på terrassen.
... Når jeg glædes over fuglenes parringsleg i hækken, og nyder deres smukke sang.
... Når jeg trimler om i sofaen med varme kinder og ømme muskler, træt efter en god dag i haven.

Så ved jeg det er forår i Danmark.
Hos mig startede det en søndag."





















4. Ulla, Trige

"Den Blå Anemone er en af mine yndlingsforårsblomster og mangen havedag går jeg rundt derude og nynner melodien, som Kaj Munk har skrevet så fin en tekst til. Anemonen er ukuelig og trofast!

Egil Harder 1945 - Kaj Munk 1943

Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smelte ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit sølvblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille anemone,
jeg planted dér i fjor.


På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: »Den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler;
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer«.


Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

Hvad var det dog, der skete?
Mit hjerte koldt og hårdt som kvarts
det smelter ved at se det
den første dag i marts.
Jeg tænkte: »Evigt skiltes ad
min sjæl og glæden«. da jeg sad
i vint'rens grumme done.
Nu gør min anemone
mit hjerte atter glad.

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor,
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er din skaber stor!"



5. Trine, Jyllinge

Har selv skrevet følgende digt:

Forår er
Eksplosion i grønt med strejf af gult
En snert af duft
En særlig fornemmelse i kølig luft
En udefinerbar lyd af fuglesang og børnestemmer
En boblende, brusende fornemmelse
I Hjerte og sjæl
Som frigivne køer den første dag på græs

Forår er
Spæde spirende løfter om overvældende frodighed
Kriblende krablende bevægelser
Over og under jord
Den første mariehøne i solens varme stråler
De første blades spæde krøllede liv
Svulmende knopper på buske og træer
Som varsel om blomstrende festfyrværkeri

Forår er
Et spændingsfelt af ny energi
I hoved og krop
I jord og vand
Tid til planlægning
Tid til drømme
Ømme rygge og ru hænder
Sorte negle og brusende lykke

Forår er
Overvældende træthed
I krop og sjæl
Efter kåde dage med rive og spade
Livgivende varme
I krop og sjæl
Den første sol i en lun krog
Omgivet af have i krop og sjæl

Forår er
Som champagnebobler i mit indre
Så proppen truer med at springe af
En ubændig trang til at komme
Ud Ud Ud
En oplevelse med nye dimensioner
En gentagelse som altid forandres

Forår er


10 kommentarer:

  1. Det er nogle gode finalister, så det er svært at vælge. Men jeg stemmer alligevel på nummer 3.
    Venlig hilsen Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for det Malene, for det er jo mit indlæg :-) Det er bestemt et skarpt hold jeg er oppe imod, så det bliver nok tæt kamp! God aften ønsker Karin fra Blomsterlyst i Farum

      Slet
  2. Tænk at være blandt de udvalgte :) Hvor er jeg superglad.

    I er velkomne til at stemme på kandidat nr. 4.

    Ulla

    SvarSlet
  3. Jeg er da også helt benovet over at være med i finalen. :o)
    Mange hilsner

    Trine

    SvarSlet
  4. Nr. 1 er min favorit
    Hilsen Bente

    SvarSlet
  5. Snupper nr 2 :-)
    Hilsen Stina

    SvarSlet
  6. @Kære Bente, Stina, Haveheksen og Sanne,

    Jeg håber at I også har stemt på jeres favorit under konkurrence i højre side!

    SvarSlet
  7. Uhhh... det er svært at vælge mellem disse skønne forslag, men nu er der stemt! Godt gået til jer alle 5... :o)

    SvarSlet

ANNONCE