Vi har alle gået og ventet på forår, varme og frodighed. Det har gæsteblogger Ulla med bloggen Frk. Anemone skrevet om her. Tag med og se hendes vidunderlige hyldest til havens flor.


TEKST & FOTO: ULLA, FRK. ANEMONE, INTRO: HAVEFOLKET
Havefolk er som regel glade og lykkelige mennesker det meste af tiden – man glæder sig. Over det der sker i haven lige nu, og man glæder sig til det der kommer i haven. Forventningens glæde er som bekendt stor. Og forventninger har man da bestemt.

Havemæssigt er der ikke meget at glæde sig over til vinter, men jeg glæder mig altid over vinteren, når den først er kommet og sneen ligger smukt på træer og buske og giver det ekstra lys, som vi higer efter på den årstid. Og vinteren glæder mig med tid til at fordybe sig i havelitteratur, frøbestillingslister og masser af blogsurfing. Glæden ved at så de mange frø, der er landet i min postkasse.

Men hvor man dog glæder sig til forår. Til at se de første vintergækker og dorothealiljer komme frem og stå med deres snehvide, nikkende hoveder. De er så ukuelige, og kommer frem mens det endnu er koldt.

Derefter følger påskeklokkerne. Min lillebitte bestand giver stor glæde og skaber forventning om flere endnu. Påskeklokkebørn jeg fik foræret – dem glæder jeg mig til at se vokse sig store. Store forventninger om et besøg hos ”påskeklokkegartneriet” over dem alle, Spiren – det må da lykkes en dag!

I min have findes ikke erantis, men jeg glæder mig over de gule erantistæpper der ligger bredt ud alle andre steder.

Forårsløg skaber enorm glæde. Som et barn ved juletid venter man på at se krokus, hyacinter, narcisser, tulipaner og anemoner, som man i timevis lå på sin knæpude og omhyggeligt lagde ned i bedene i efteråret. Her er forventningens glæde umådelig stor!

Og samtidig blomstrer mit blå anemonetæppe. Et blåt blomstertæppe, som går væg-til-væg i mit bed, og som er indbegrebet af forår i min have. Solen skinner og alle anemonerne stråler om kap med den og smiler til hele verden. Det er glæde.

Åh… så kommer roserne. Jeg glæder mig til gensynet med Gertrude, Pernille, Astrid, Ingrid, Charlotte, Zephirine, Honorine, Ilse – nogle af dem med de fine efternavne Jekyll, Lindgren og Bergmann. Og alle de “royale”: Queen of Sweden, Queen Elisabeth, Crown Princess Margaret, Lady Emma Hamilton – og mange andre dejlige roser. Nogle synes at roser er så besværlige og arbejdskrævende at have med at gøre. Men jeg må sige, at når man først har oplevet sit eget selvskabte rosenflor, fordi man har gødet og nødet og passet roserne med vand og klipning, ja så er det da en evig sommerglæde at have roser. Det er meget afstressende, ja ligefrem hyggeligt at gå og nusse sine roser – en hobby man kan dyrke helt frem til efteråret.

Men ingen roser uden klematis! Alle mine klatreroser har følgeskab af klematis. De supplerer hinanden på fineste vis, i afstemte farvetoner eller som mere balstyriske modsætningsfarver. Når glæden vokser i højden, kan man måske sige om klematis. Geniale planter, der ikke kræver megen plads forneden, men som fylder og giver haven en tredje dimension. Farveglæde, formglæde – klematis i utallige modeller – man kan nemt få sit samlergen stimuleret.

Som sommeren skrider frem er der nye lækre ting at glæde sig til. Stauderne, som myldrer frem allerede i det tidlige forår, sommerblomsterne man fik sået, priklet og plantet ud, dahliaerne, solhattene og mange flere.

Og så glemte jeg i farten rhododendronerne – det er jo et helt kapitel for sig, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på her.

Glæder man sig til efterår? Efterår kan have en lidt melankolsk klang for nogle, men for mig handler det om at se det skønne i det aktuelle, og med lidt god vilje kan man godt glæde sig til kølige, klare oktoberdage med høj himmel og solskin og de skønne efterårsfarver i haven og i naturen.

At glæde sig til et nyt haveår er jo ikke kun at glæde sig til at komme ud og rode i jorden, plante, beskære og gøde. Det er selvfølgelig også at glæde sig til skønne sommermorgener med kaffe ved dammen, og varme dage på terrassen i godt selskab – for slet ikke at tale om de lune sommeraftener under parasollen mens solen forsvinder. Dem kan man godt glæde sig en hel del til, for de er så sjældne!

At glæde sig til en ny havebog udkommer og dagene efter at den er modtaget – åh, det er en fryd og en glæde.

At glæde sig til at komme på planteskolen for at kigge og købe, måske noget man længe har glædet sig til, og glæden ved de helt uundgåelige “hovsa-og-impulskøb” – der plejer både mit planlægningsgen og mit shoppinggen.

At glæde sig til blogtræf, og tænke om det mon bliver ligeså hyggeligt som sidste gang, eller blot at være spændt på at deltage for første gang. Når glæde bliver til gensynsglæde.

Og havebesøg – i Danmark eller i udlandet. Åh, når man først har planlagt det….

Er der noget at sige til, at vi havemennsker er glade?