ANNONCE

torsdag den 11. april 2013

DESIGNUNIVERSET HOS VITRA

POSTKORT

Vitra Design Museet i Weil am Rhein er et besøg værd, hvis man er både arkitektur- og designinteresseret. Stedet huser ikke den store have, men er omgivet af et parklignende anlæg med store græsflader og træer. Men derfor tog vi nu alligevel et par glimt med herfra.

TEKST & FOTO: LONE




Sidste stop, før I efter sommerferien ved Middelhavet sætter kursen mod Danmark, kan med fordel tages ved Vitra Design Museum. Vitras design har lækre former og skønne farver, og så er der inspiration fra flora og fauna flettet ind på kryds og tværs.

Vitra


Vitra
Det unikke arkitektoniske bygningsensemble ved Vitra Design Museum omfatter bygninger af mange kendte arkitekter - herunder Zaha Hadid, Frank Gehry, Tadao Ando, ​​Alvaro Siza, Nicholas Grimshaw, Herzog & de Meuron, Buckminster Fuller m.fl.

Bygningen VitraHaus er tegnet af Herzon & de Meuron. Museets arkitektur består af 12 gavlhuse, der er stablet og danner denne legende fem-etagers bygning. Bygningen rummer Vitras flagskibsbutik og fremviser et stort udsnit af de møbler Vitra forhandler pt.

Vitra handler om møbler og design. Og har man hang til nyere design kan man bruge timer på at summe rundt og se de gamle klassikere og ligeledes de helt nye skud på stammen.









På én af etagerne finder man dette legehjørne, der ligner et hjørne af haven - græs, legehus og havestole - skyer og elefanter! Ja, det er måske et fantasiunivers, der er bygget op her, men skulle jeg i gang med at bygge legehus den kommende sommer, ville form og funktion i dette Vitra legehus være udgangspunktet.








Det er de samme skønne Vitra elefanter vi stødte på på græsplænen på vej ind, omkranset af det søde stakit med hyggelige udstansninger. Bemærk også lige teksten på skiltet: "Please do not feed the elephants, thank you!".

Vitra


Savner du et alternativ til planteopsatser til den kreative have, er her et bud fra Vitra.


Jeg faldt også over denne idé til udsmykning med noget så simpelt som naturens motiver. En idé der af haveinteresserede nemt kunne snuppes og måske overføres til brug af yndlingsplanterne eller sommerens smukkeste close-ups. 




Når du har fået nok af møbler, kan du forsyne dig med lækker frokost eller god kaffe i caféen hos Vitra, hvor kærligheden til det grønne heller ikke fornægter sig.

Vitra


3 kommentarer:

  1. Dit skal jeg nok en gang hvis jeg er i området. God design og arkitektur henger jo tett sammen med mye av det vi driver med i hagen. Skjønnhet! Nå er vi kanskje ikke enige om hva som er skjønt, men dette er skjønt i mine øyne. Vitra har fått inpass i mitt hjem med flere produkter og mange kunne jeg tenkt meg.

    SvarSlet
  2. Du har helt ret - det med skønhed er en smagssag. Og dejligt at høre din holdning :-)

    Det er interessant at høre også hvad andre havefolk mon synes om dette?

    Jeg er jo fx helt vildt med stakittet, der ligner små ispinde med udstandsninger, men det ville aldrig passe ind i min egen have. Der ville jeg nok finde det for "sødt". Men derfor nyder jeg nu inspirationen og denne tendens, hvor naturen på forskellig vis trækkes med ind i boligen.

    SvarSlet
  3. Det gjerdet er litt for hjertelig, men tar gjerne en elefant eller to som erstatning for havenisse:-)

    SvarSlet

ANNONCE