Drømmen om et stort drivhus har jeg haft i  mange, mange år, men jeg anså det nærmest for en umulighed at den drøm skulle gå i opfyldelse.


TEKST & FOTO: LENE

Tænk at have et glashus, hvor man kan forlænge sæsonen i begge ender, og hvor man kan tilbringe mange dejlige timer i selskab med planter – nå ja, og så med familie og venner. Det føltes nærmest uopnåeligt!

DET “GAMLE” DRIVHUS

Vi har et lille, gammelt drivhus på lidt over 6 m2 stående i forbindelse med vores køkkenhave. I dette lille drivhus gror der en vinplante, ‘Schuyler’, og det er den største succes, jeg har haft, hvad drivhusdyrkning angår. Jeg har prøvet med både tomater og agurker, men det lykkedes ikke særlig godt, nok fordi jeg ikke gik helhjertet ind i pasningen af planterne.

Men jeg har et hjemmelavet plantebord derinde, hvor jeg står med alle mine såninger, og jeg har sågar også haft en briks derinde. Det har på mange måder fungeret perfekt i mange år, men nu er en del ruder revnet, og soklen er rådnet væk nogle steder.

NYE DRØMME
Når jeg nu havde så stor fornøjelse af det lille drivhus, hvordan ville det så ikke være med et, der var meget større? Drømmene tog hurtigt fart. Jeg havde naturligvis nogle krav til det. Stor i slaget kan man jo godt tillade sig at være, når man regner med at det alligevel ikke bliver til noget – så jeg drømte videre. Det skal helt sikkert sættes på en mur, og der skal være spir (cresting) på. Så skal det være stort og hvidt, osv. osv. – utallige var ønskerne.

BADEVÆRELSE ELLER DRIVHUS?
Vi havde egentlig planlagt at renovere det sidste af vores 2 badeværelser, da jeg sprang ud som selvstændig. Selvstændigheden varede kort, men jeg fik de investerede penge tilbage igen. Badeværelsestankerne blev parkeret, for endelig blev min mand så enig med sig selv – og mig – om at han ikke gad høre mere på min snak om drivhus. Han elsker varme – jo mere, jo bedre, og argumentet med hvor varmt der kunne blive i sådan et drivhus gjorde udslaget – men selvfølgelig også fordi han ved hvor meget haven betyder for mig. Spørg lige hvor GLAD jeg blev!Vi er kun os to tilbage i huset, så mon ikke vi kan nøjes med 1 badeværelse. Det grimme kan jo bruges, selvom jeg helst vil lukke øjnene, når jeg træder derind! Det kommer måske på et senere tidspunkt, når jeg har fået realiseret alle de andre drømme i haven.

PLANLÆGNINGEN
Så begyndte det sjove planlægningsarbejde. Kunne jeg få mit ønske opfyldt om en mur, så der kunne blive vindueskarme – og dermed mere plads til blomster? Det har været min “betingelse” hele tiden, men det ville jo fordyre projektet betragteligt. Vi tog til Byggecentrum i Middelfart, vi snakkede, vi tegnede og regnede. Vi googlede … og til sidst besluttede vi os for et – med mur!

Valget faldt på et drivhus fra Pavillon Danmark, og firmaet sendte en konsulent, som hjalp med opmåling osv. Han foreslog desuden, at vi satte drivhuset i sin fulde højde ovenpå muren – og så fik det jo næsten orangeristørrelse – i hvert fald i højden, som er 3.30 m til spidsen. Grundplanet er 20,4 m2.

IKKE UDEN TRÆNGSLER
Drivhuset blev bestilt i eftersommeren 2010. En del trængsler med mureren gjorde at vi måtte vente med at få sat det op til marts 2011, selvom det lå i vores carport fra midten af november. Men den 24. marts var det færdigt.

Vi plejer at gøre alting selv, men vi havde hverken mod eller lyst til at lave en mur, der skulle passe nøjagtigt i målene til drivhuset, sætte drivhuset op selv eller lægge gulvet. Derfor måtte der håndværkere til. Det var en lidt grænseoverskridende luksus at betale sig fra det, men hold da op hvor var det lækkert ikke selv at skulle knokle. Det eneste vi har gjort er at fuge gulvet. Det er intet mindre end fantastisk at det nu står i min have!

“Det eneste vi har gjort er at fuge gulvet. Det er intet mindre end fantastisk at det nu står i min have!”

ENDELØS LYKKE
Det har været en stor lykke fra dag 1. Næppe havde den sidste håndværker forladt matriklen, før der stod et bord og 2 stole derinde – og vupti en blomst på bordet. Jeg kunne slet ikke vente bare et sekund mere.

Lige nu starter den tredje sæson i drivhuset, og jeg bliver nærmest lykkelig hver gang jeg træder derind. For mig er det i højeste grad livskvalitet, og jeg stornyder at pynte op med blomster og lys.

Jeg prøver dog at styre mig lidt, for min mand skulle jo også gerne føle sig tilpas derinde. Han synes godt nok at der af og til er for mange blomster. Det synes jeg, sjovt nok, ikke. Så længe han kan bane sig vej ind til sofasengen for at få sig en “morfar”, må han da være glad!

KÆRT BARN HAR MANGE NAVNE
Men hvad skulle det nye drivhus hedde – for barnet skal jo have et navn! Da vi jo i forvejen har det lille, gamle drivhus, måtte det have et andet navn for ikke at skabe forvirring, og valget faldt på væksthus. Så her er mit væksthus!