ANNONCE

tirsdag den 30. april 2013

VANDSTEN

vandstenTEMA: VAND I HAVEN 

At have vand i haven giver en kontinuerlig fornemmelse af liv, men mange lader sig stoppe, hvis der er børn i haven. 
Sådan behøver det ikke at være. Se her hvordan du kan få vand i haven på den sikre måde. 

TEKST: KARINA 
FOTO: SIGNE & KARINA 





Da vi flyttede til vores hus for 6 år siden var vand noget af det, der lå højt på haveønskelisten. Gennem årene har jeg gransket mange idéer igennem. Den allerførste var en høj fontæne med tre lag. Den idé blev skudt ned igen, og fontænedrømmen blev til drømmen om et støbt bassin i 30-40 cm's dybde.


vand i haven



Et par år efter vi var flyttet til huset fik vi vores søn, og så måtte der udtænkes nye idéer. Selvom 30-40 cm ikke lyder af meget, kan det gå så grueligt galt hvis barnet ryger i.

Det støbte bassin ligger nu stadig på ønskelisten til engang, når vores søn er blevet ældre. I mellemtiden har vi glæde af vores lille springvandssten, som I kan se på billederne her.

vand i haven



Stenen ledte jeg efter længe, da den gerne skulle passe til vores stil. Der findes mange varianter, men jeg valgte en helt enkel, mørk granitsten der måler 40 x 40 cm.

Under stenen har vi gravet ud til en 90 liters vandbeholder, hvori pumpehuset også befinder sig. Ledningen fra pumpehuset fører hen til strømforsyningen i redskabsskuret og ligger "gemt" mellem flisebelægningen.

vand i haven



Skønt den ikke er stor er vi utrolig glade for den lille sten og det hyggelige lydbillede som den tilfører haven. Den stille og beroligende lyd er ganske enkelt et scoop for både have, dyr og mennesker. Det skal så lige tilføjes, at vandbeholderen altid skal være fyldt, for ellers lyder stenen bare som en gammel lokumscisterne, og det er jo ikke dén lyd vi er ude efter. På varme sommerdage, og når den mindste har pjasket vel rigeligt med vandet, skal der fyldes lidt ekstra i beholderen. Herhjemme drejer det sig om 10 liter vand en gang om ugen, og det er da lige til at overskue.

vand i haven



Hvis man gør som anvisningerne siger, så skal pumpen altså op når vinteren sætter ind og opbevares i en balje vand så den ikke kalker til. Det burde man, men vi har ikke gjort det, og da vi tændte for kontakten for et par uger siden pumpede vandet lystigt videre uden de store anstrengelser.

14 kommentarer:

  1. Et interessant og indspirerende indlæg om vand i haven. Tak for det :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var så lidt Bente :-)

      Slet
  2. Hvor er det fint :-)
    Det er lige sådan en sten vi har ledt efter med lys og lygte - uden held! Det lader til at vi kun kan finde nogen rædselsfulde fontæne opstillinger.... men vi kigger jo nok det forkerte sted! Kan du give et fingerpeg om hvor man kan opdrive en lignende sten?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Tris
      Så vidt jeg husker var det på Lundhede planteskole jeg fandt den.

      Slet
  3. Det er en flot vandsten Karina, den passer helt i stil med din have.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja det syntes vi også. Helt enkelt uden så mange dikkedare :-)

      Slet
  4. Grinede højt af den med lokumscisternen! Godt indlæg, det ser rigtig godt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. :-) Ja den lyd er ikke så charmerende.

      Slet
  5. Svar
    1. Det er vi glade for at høre, Frk. Ernst

      Slet
  6. Kan høre rislen og børnelatter for mit indre øre :) Det ser skønt ud.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er altid fest og farver når den er tændt og barne-fingrene er ikke i ro :-)

      Slet
  7. Vilken härlig blogg du har:) och jag följer dig nu.

    Om du gillar inredning och mode, kan du kolla in min blogg:)

    Ha en kanondag

    LOVE Maria från inredningsvis.se

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria
      Jeg er glad for at du kan lide vores havemagasin.
      Det lyder spændende med din blog der må jeg kigge ind.

      God dig til dig også :-)

      Slet

ANNONCE