ANNONCE

mandag den 6. maj 2013

KRYDDERURTER I KRUKKER

Krukker i havenTEMA: KRYDDERURTER

Mange går og drømmer om store krydderurtebede, men du kan sagtens dyrke dine krydderurter i krukker på terrassen eller altanen. Her kommer nogle praktiske tips. 

TEKST: MARIANNE
FOTO: MARIANNE, LENE & LONE




Krydderurter er vidunderlige at have tæt på, hvor du opholder dig udendørs. Men for mange er det en engangsforteelse, og enten køber man urter hvert eneste år - og det kan såmænd godt løbe op - eller også bliver hele drømmen om en duftende krydderurtehave opgivet. Men det er slet ikke så svært.

Krukker i haven


HVAD ER FORDELEN VED AT HAVE DEM I KRUKKER?
Der er flere. Dels behøver du ikke grave bede, der er ingen lugning, og du kan flytte rundt med dem, som det passer dig, eller passer urterne, hvis nu der er mindre/for meget sol/skygge/væde, der hvor du har stillet dem. Dels ser det ret sødt ud - faktisk rigtigt pænt - for de kan sagtens mixes med potter med prydplanter og sommerblomster, ligesom mange gør i bedene nu om dage. Endelig er det nemt at overvintre dine krydderurter, fordi du kan stille dem i drivhus/eller i en kold kælder/udestue til overvintring, så de bare kan fortsætte igen til næste år.

Krukker i haven


Ulempen - hvis man da kan kalde det en ulempe, for der er megen nydelse i at passe sine urter - er, at du skal være en smule mere årvågen end hvis dine urter vokser i jord ude i bedene. For i en krukke er der jo et microklima, som gør at de tørrer hurtigere ud (eller, hvis vandet ikke bliver hældt fra underskålen, står og drukner/rådner).

Krukker i haven


TILPLANTNING I KRUKKE: 
1) Læg lecasten, potteskår eller andet som dræn i ca. 5 cm i bunden
2) Fyld potten med fugtet, frisk pottejord (evt. blandet op med sand til de tørketålende)
3) Sørg for at plantens jordklump er fugtig, placer planten i potten
4) Efterlad 1 cm pottekant eller mere, så der er plads til at vande uden at det svømmer over
4) Fyld efter med jord, så alle rødder er dækket, og der er jord hele vejen omkring planten.
5) Tryk til og vand op
5  Sæt et skilt i med plantens navn
6) Stil et smukt sted, hvor dine øjne tit hviler og du færdes ofte

Krukker i haven

Når vi nu skriver potte, krukke osv., så er der jo masser af muligheder. Du kan tilplante en gammel frugtkasse, en flettet pilekurv, en zinkspand, mælkejunge eller hvad med en olivendåse, som de gør i syden? Bare slip fantasien løs, krydderurter er så dekorative, at de pynter uanset hvor de står.

Krukker i haven




14 kommentarer:

  1. Og sikke nogle dejlige terrakotta Potter. Hvor er mon den med salvie købt - den er ret skøn med den buttede kant!

    SvarSlet
  2. Tror du henviser til Lenes foro?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe Lone, da jeg tog mine potter frem i år, fandt jeg en potte magen til (blot lidt større), som jeg havde glemt alt om, og ærgrede mig over, at jeg ikke kunne huske, hvor i al verden, jeg dog havde købt den :-)

      Slet
    2. Potten med den buttede kant er købt for en del år siden, men jeg kan ikke lige huske hvor! Det kunne godt være i Paradehuset ved Gisselfeld.

      Slet
    3. Tak for tippet, Lene!
      Nette - så er det måske hos Stig, du skal lede :-)

      Slet
  3. Jeg tillader mig at tilføje et par flere fordele ved dyrkning af krydderurter i krukker eller bare hævet fra jorden. Dels er det ikke så nemt for mine hunde at lette ben op ad urterne og derudover synes jeg at det er rart at de står tæt på huset. Jeg havde stadig liv i rosmarin, timian og salvie under snedækket i januar og så det er nemt at jeg bare skat stikke en tå ud for at klippe timian til kødsovsen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Lisbeth, det var da nogle anseelige fordele, du der ridser op! Jeg måtte (dog ikke på bare tær) ud i drivhuset og nippe og klippe, men det gik også fint!

      Slet
    2. Det var klogt at opbevare dem i drivhuset Marianne for mine overlevede ikke februar;)

      Slet
  4. Det er dejligt med krydderurter, de kan om nogen sætte gang i sanserne! :) Mange er både dekorative og nyttige, det er det rene 'win-win' :)

    Vh. Mia Elvira

    SvarSlet
    Svar
    1. JA, når en plante kan mere end ´blot´ at være smuk, så bliver man helt ydmyg overfor verdens rigdom. Jeg mener: bare at man kan falde i staver over en enkelt lille skovsyreblomsts skønhed - det siger jo alt!

      Slet
  5. Skønne billeder. Jeg havde ikke det store held med krydderurter, da jeg forsøgte mig sidste år, men nu fik jeg lige inspiration til at forsøge mig igen. Jeres billeder lokker. Kommer til at tænke på, at det fine minidrivhus jeg købte i Bilka dette forår måske kan bruges til basilikum, når jeg er færdig med mine 99999999 frøplanter.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det var da en glimrende tanke, du der fik, Nette! Og godt at det lykkedes for dig at finde et minidrivhus, der er til at holde ud at se på.

      JA, og så er det bare dejligt at vide, at vi kan smitte jer lidt med noget krydderurteglæde. Jeg er selv angrebet af dillen, som blot bliver større og større! (Eller hvad nu sådan nogle (diller) bliver). ;)

      Slet
  6. Jeg havde for nogle år siden et højbed, hvor jeg bl.a. satte mynte. Dejligt - men de invaderede hele bedet! Højbedet er nu nedlagt, men mynten er stadig i græsplænen, hvor bedet stod - og bliver slået hver uge. Ikke alle - men nogle krydderurter kan godt være lidt aggressive til at formere sig. Det er noget nemmere at styre i en potte/krukke.

    SvarSlet

ANNONCE