Maj er en af de skønneste måneder i haven. Endelig er der masser af liv i alle løvfældende træer og buske, forårsløgene blomstrer om kap og stauderne strutter af sundhed. For os med køkkenhave er det her i maj vi skal have en masse frø og løg i jorden. Og så skal alt det grønne bare nydes og snuses ind for fulde drag!


REDAKTIONEN

Nu har vi jo haft en – kan vi vist godt blive enige om – alt for kold april måned, så det hele er kommet så sent i gang. Derfor er der nok stadigvæk mange af de ting vi skrev om i APRIL I HAVEN, der kan være aktuelle. Men det skal nu ikke afholde os fra at give lidt inspiration til havearbejdet i maj.

maj i havenINDENDØRS

  • Hvis du har dahlia (georginer) til forspiring indendørs eller i drivhuset og de er blevet godt store, kan det være en god idé at knibe dem her i maj, så de busker sig. De kan også, hvis vejret er til det, sættes udendørs midt i måneden, så de hærder af – dvs. vænner sig gradvist til udelivet – før udplantningen sidst i maj / først i juni.

HAVENS BEDE 

  • Plantning af stauder.
  • Lav espaliers til klatreplanter og sæt blomsterpinde og staudestøtte op til pæoner og høje stauder som f.eks. riddersporer.
  • Beskæring og nedbinding af roser.
  • Gødskning af roser.
  • Sprøjt roserne præventivt mod lus og meldug m.v.
  • Eventuel flytning af tulipaner, så længe du husker farverne.
  • Tøm potter for tulipanløg og plant sommerblomster (vent med at stille potterne ud i haven, til frosten er helt ovre – evt. slut maj).
  • Knib visne hoveder af forårsløgvæksterne.
  • Flyt evt. frostfølsomme planter ud i haven efter logi i kælder/garage/drivhus mm. Men husk gradvist at vænne dem til solen. Læs her mere om frostfølsomme.
  • Så sommerblomster som stolt kavaler, morgenfrue, solsikke, tagetes og mamelukærme på friland.
KØKKENHAVEN
  • Her i maj kan de fleste grøntsager sås direkte på voksestedet i køkkenhaven – fx. ærter og kål.
  • Vent med de mere frostfølsomme grøntsager som bønner, squash og majs til sidst på måneden eller først i juni. De skal gerne have en jordtemperatur over 15 grader og absolut ingen nattefrost.
  • Majs kan med fordel forspires inde eller i drivhus fra først i maj.
  • Udtynding i gulerødder mv.
  • Læg stikløg – brug fiberdug til afdækning ved frost.
  • Jordbærplanterne formeres ved udløbere fra moderplanten.
  • Læg de forspirede kartofler (hvis du ikke allerede har gjort det). Har du været tidligt ude er det måske i denne måned tid til at hyppe kartoflerne.
DRIVHUSET
  • Knib de første 7 blomster på chilien, så den busker sig.
  • Plante tomatplanter ud i drivhuset (vent lidt endnu med agurkerne).
  • Så sommerblomster.
  • Pot sommerløg, der skal have en tyvstart.
  •  erantisfrø og frø af juleroser og påskeklokker.
  • Prikl – pot – ompot. Udplant måske enkelte i det fri i løbet af måneden.
VANDE M.M.
  • Vand ved tørke – og lidt til! Jorden kan med fordel holdes godt vandmættet i maj, så planterne kan komme godt i gang.
  • Gødskning – læs eller genlæs “næring til livet“.
OG SÅ ER DER JO LIGE…
  • Ja, mon ikke vi også skal have fundet parasollen frem og støvet havehynderne af?

Er der punkter du synes vi mangler på inspirationslisten, må du endelig give dine besyv med i kommentarerne. Ligeledes må du sige til, hvis der er emner du savner lidt forklaring omkring. Så må vi se, om vi kan formulere lidt hjælp til dig om emnet.

Rigtig god fornøjelse i haven!