ANNONCE

torsdag den 9. maj 2013

NARCIS 'THALIA'

narcis thalia
PLANTEPORTRÆT

Den yndigste narcis med helt lyse toner er denne 'Thalia'. Er du til hvide tulipaner som fx. Purissima, vil du højst sandsynligt også elske denne lyse variant af den klassiske påskelilje.

TEKST & FOTO: LONE






Har du ikke allerede lagt dem som løg i haven, kan du være heldig her i foråret at finde dem i potter hos din blomsterhandler.

narcis thalia


narcis thalia
Grunden til at jeg lægger dem i krukker er ganske enkelt, at jeg synes de er så fine at de skal helt tæt på vinduerne, så jeg rigtigt kan nyde dem. Herover ses de i selskab med sommerfuglebusk med det grå løv, der passer fint til den lyse narcis. Men den er også smuk medspiller til mange af de tidlige tulipaner eller til fx. de mørke hornvioler.

De er skønne både i bedene og absolut også i krukker her i starten af havesæsonen. Selv har jeg nu haft dem i krukker flere år i træk. Efter afblomstring flytter jeg dem ud i bedene, hvor de så kommer igen år efter år. Herunder er de placeret som på parade bag en stribe lavendler. Når narcisserne er afblomstret, er lavendlerne så langt fremme, at det gulnende løv skjules.

Thalia er fuldt hårdfør, også selv efter de hårde vintre, vi har haft de seneste år.

narcis thalia






FAKTA

narcis thaliaNAVNNarcissus 'Thalia'
DANSK NAVN: Narcis, orkidé-
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØRHED: Hårdfør, kan evt. dækkes med løv for beskyttelse mod frost
JORDBUND: Almindelig næringsrig havejord med god fugtighed i foråret, derefter gerne tørt
VÆKST: Løg lægges med indbyrdes afstand på 15 cm
STØRRELSE: Højde 25 cm
BLOMSTRING: Hvide blomster i april/maj
ANVENDELSE: Velegnet i bede og krukker



4 kommentarer:

  1. Även jag en älskare av Thalia. En så vacker och gracil narciss. Jag har inte täckt mina alls för vintern, men de står rätt inbäddade bland rosor och perenner, ja, så i viss mån har de "täcke" på vintern...
    Ha det gott!
    /Katarina

    SvarSlet
  2. Fint planteportræt af en rigtig skøn narcis. Jeg har dem for første gang i haven i år og må sige, at de skal helt sikkert suppleres. Yndigheden selv :)

    SvarSlet
  3. Jeg elsker den.... Den er bare så fin.
    Vil elske at have den i min egen have men efter flere gange at have fået en anden slags ud af disse løg.... Så har jeg måske opgivet håbet om at finde en pose hvor det rent faktisk er dem der kommer. Så jeg sukker stadig efter at eje dem ... :-(

    SvarSlet
  4. Jeg har også lidt af denne dejlige Thalia både i byhaven og i sommerhushaven. Jeg kan bekræfte at det er en god investering, da de også hos mig kommer igen år efter år.

    SvarSlet

ANNONCE