NEM VEJ TIL ANEMONER I DIN HAVE

Mange gange, når jeg går tur i det tidlige forår, endnu inden bøgen er sprunget ud, bliver jeg bjergtaget af de vidunderlige anemoner. Det er så yndig en lille blomst, og de kæmpemæssige tæpper, fulde af blomster der står og nikker svagt i vinden, er noget en udsultet vintersjæl kan lide.

Uvilkårligt bukker jeg mig ned og plukker. Og plukker og plukker – for dér og dér og åh, hvor er der mange smukke. Også dem her henne. Ja, og så går der “Den lille Rødhætte” i den, for jeg forvilder mig langt væk fra alfarvej og glemmer alt omkring mig, når jeg plukker. Jeg plukker dem ikke enkeltvis ad gangen, nej, jeg tager store håndfulde og bygger en kæmpe paddehatteformet buket op. Stænglerne er jo lange og ofte ryger der nogle rødder med op.

“Man skulle bare have sådan et tæppe af skønheder i sin have” tænker jeg tit. Men derfra og så til at gå skovtur med spand og spade er der nu alligevel et stykke vej. Men så er det, at du lige så godt kan vente med at klippe rødderne af, til når du står inde ved vasen.

Lægger du rødderne i jorden, der hvor du har et stykke woodland, der er stort nok til at der er plads til at de breder sig, er det bare at gå og glæde dig. De er nu i øvrigt nemme nok at holde i ave, så hvis du også ønsker dig dem i dine staudebede kan du godt gøre det med velberåd hu.

Nu kan du gå og glemme, at du lagde anemonerødderne derned. Og til foråret, og de næste mange, mange år, har du glæde af et større og større vidunderligt, hvidt blomsterflorlet tæppe i din have.