ANNONCE

lørdag den 4. maj 2013

OLIVENTRÆET

OliventræPLANTEPORTRÆT

Selvom oliventræet ikke er fra disse breddegrader, betyder det dog ikke at det ikke kan lade sig gøre at have det smukke træ i sin have.


TEKST & FOTO: KARINA






Oliventræet er en af de ældste kulturplanter og kan blive helt op til 1000 år gammelt. Træet er stedsegrønt og sætter små frugter som bliver sorte ved modning. Oliventræet blomstrer med små og velduftende blomster i maj - juni,  men oftest først efter en årrækkes etablering.

De matte og grålige blade har en voksagtig overflade, som er en del af træets fordampningsværn. Den lyse overflade, kombineret med vokslaget, holder fordampningen nede og beskytter tillige mod solens stråler. Oliventræet stammer oprindeligt fra Middelhavsområder i Europa, samt de afrikanske og asiatiske kontinenter, men er med tiden blevet udbredt i mange andre dele af verden.  

Oliventræet



Oliventræet tåler ikke for megen frost og skal derfor beskyttes over vinteren. I nogle områder i Danmark kan det lade sig gøre at lade oliventræet overvintre i haven, men ikke uden beskyttelse, i form af fiberdug eller en jutesæk over kronen, og et godt lag granris ved roden. Står træet i krukke skal den pakkes ind, eventuelt i bobleplast eller et andet materiale der kan holde på varmen.

Den form for beskyttelse er dog ingen garanti, og det optimale er selvfølgelig at stille træet ind i drivhuset, udestuen eller et køligt rum i stuen. Vælger man at stille træet ind i huset om vinteren, sker det ofte at mange af bladene vil falde af, da temperaturskiftet er for stort et chok for planten. Selvom mange af bladene måske falder af, kommer træet nu - som regel - fint igen. 

Oliventræet






FAKTA

NAVN: Olea europaea
DANSK NAVN: Oliven
LYSFORHOLD: Sol
HÅRDFØRHED: Kan klare ned til -8°C
JORDBUND: Mager og ikke for fugtig
VÆKST: Træ med uregelmæssig krone og kroget stamme og grene 
STØRRELSE: Kan blive op til 10-15 meter alt efter sort, men knapt så højt i Danmark
BLOMSTRING: Blomstrer fra marts med små hvide, velduftende blomster
ANVENDELSE: De små frugter anvendes som saltede snacks eller presses for at udvinde den eftertragtede olivenolie.

3 kommentarer:

  1. Tak for interessant indlæg - Jeg har et lille oliventræ, som har overvintret fint i drivhuset indpakket i bobleplast. - Er spændt på, om der kommer frugter på i år.

    SvarSlet
  2. Jeg har rigtig god erfaring med oliventræer. Klipper dem helt i bund, hvis de er pistne og de har altid skudt lystigt efterfølgende. Min første klipning klarede min daværende 3 årlige søn. Fandt ham i fuld gang med grensaksen og der var efterfølgende ikke andet at gøre, end at klippe helt i bund.
    Mht vinter-opbevaring, så har jeg mistet et smukt træ ved at have det i drivhuset vinteren over. Derfor tager jeg altid mine ind i stuen. Jeg tager dem ind inden de bliver for koldt og vander dem altid rigeligt i perioden efter. På den måde undgår man at de taber bladene.
    I øvrigt læser man tit at oliventræer ikke skal have så meget vand. Det er ikke helt min erfaring. Mine trivedes bedst med godt med vand.
    Tak for en skøn side - har næsten lige opdaget den :-)

    SvarSlet
  3. Jag har et ret stort oliventræ, som kommer på plantehotel hver vinter. I år er der en del, ret store frugter på. Er der nogen der ved hvad man kan bruge dem til, hvis man ikke vil presse dem?

    SvarSlet

ANNONCE