Det går rasende stærkt dette forår. Den ene dag er det perlehyacinttid, den næste tulipantid. Så opdager man at de allerede falder og at akelejerne er på vej. Det ene afløser det andet og der er hele tiden noget på spring


TEKST: MARIANNE, FOTO: LONE

Magen til grøde skal man lede længe efter i almanakken over “Dansk forår”, hvis en sådan altså findes! Først sol, så vand, så varme, så begge dele eller alle tre dele, og på skift og lige efter hinanden. Det er mums for havens planter, buske og træer. Ja, så må det gå stærkt derude!

Ikke alene er der en halv million ting derude at tage fat på og nå, nu hvor marts og april gik i vasken for havefolket. Men det er også om at “skynde sig” med at nyde alt det, der er at nyde. God mindfullness er blevet et hit blandt det 21. århundredes travle menneske, for blot en tur derude blandt alt det grønne kan virkelig sætte én i en tilstand af “nu”.

De kloge siger, at havde der blot ligget sne en uge mere denne vinter, havde det været frosthvidt uden for ruderne i nøjagtig et halvt år! Så forstår vi ligesom bedre, at det var en lang og trælsom vinter for mange havefolk. Ja, vist for alle danskere, mig selv iberegnet – til trods for at skriblerier, skønne haveveninder, havekollegaer og dejlige haveblogs at ty til. Haven har fyldt bevidstheden konstant, og så meget desto mere vidunderligt er jo foråret, når det endelig ankommer.

Og det har det så gjort – det er allerede gået over stok og sten. Se nu bare denne labre duftsnebolle, der først er limefarvet og dernæst blegner til hvid. Man har næsten lyst til at råbe “iskrystal, iskrystal”, for at få det hele til at “fryse” fast, så tiden ikke går helt så hurtigt!

Men der er jo stadig så meget at glæde sig til. Man siger, at man kan høre græsset gro, hvis man lytter efter. Det tror jeg på! Men det føles også som om man kan se stauderne skyde 5-10 cm på en dag. Den ene dag er akelejerne og fingerbøllene stadig rosetter, der bliver større og større. Den næste har de skudt deres lange stængel op og sat knopper. I dag plukkede jeg den første buket akelejer og satte dem sammen med forglemmigejer, Queen of night-tulipaner og garnerede med storkonvaller. Det var et prægtigt syn og en storslået oplevelse!

Man siger, at man kan høre græsset gro, hvis man lytter efter. Det tror jeg på! 

Farvenuancerne i tulipaner, ja i alle blomster, kan changere alt efter hvilken jord de står i, hvilket vejr det har været, samt naturligvis, hvordan de er fremavlet.

Nogle gange er man heldig at tingene passer sammen, andre gange er man det ikke. Fra tid til anden går det op for én, at man har været mere heldig end man anede man ville være – og det kommer oftest frem, når man tager fotos tæt på og forstørrer dem. Se blot hvor smukt den lilla Blue Diamond tulipans mørkning omkring bunden af kronbladene matcher med tulipanen Queen of Nights farvetone.

I urtehaverne går det også tjept! Frilandstomaterne er glade for den næringsrige jord og stiller sig tilfredse med en pind, og der er allerede klippet citrontimian til den første, grillede fisk.

Og vanen med at glemme, hvor planteskeerne blev lagt sidst, lever stadig i bedste velgående. Godt man har et par stykker, så der altid er én i nærheden.

Og nu er prydløgene også lige på spring! Og purløgene og ramsløgene og trommestikløgene, som alle kan trone over alt det andet med deres lilla kugler. Særligt prydløget allium Purple Sensation kan trone over det hele med sin alenlange stilk, hvis de da ikke er hvide. For det findes! Kig bare ind i Karinas haverum. Det kedelige er, at deres blade nærmest visner før selve løgblomsten springer ud. Men så er det at vi kan plante dem mellem geranier. De vokser jo hurtigt til, og dækker med deres skønne, stjerneformede blade og vidunderlige blomsterflor for de vissengule løgblade. Hosta (eller funkia, som de også kaldes) har samme effekt. De kommer senere og folder deres store blade ud, så de dækker over det gulnede.

 

Og mens man så går og samler blade og frøstande af tulipanerne, glæder sig over al den væde, haven får, springer ukrudt frem igen i bedene og under hækken. Græsset fræser op af jorden, syrenerne blomstrer om kap, den første rose smiler mod os og vi iler rundt og siger næh og ihhhh og hvor går det hurtigt. Der er altid et eller andet på spring.