Nu er det for alvor blevet sommer og tid til at sætte fut under grillen. Trænger din grill til en udskiftning eller er du blank på en god gaveidé, så se med her.


TEKST: KARINA, FOTOS: VENLIGST UDLÅNT AF PRODUCENTER OG FORHANDLERE

Mad smager bare bedre på grill. Om det er et lækkert stykke lam, noget så simpelt som en bagekartoffel, kongerejer på spyd eller noget helt fjerde – den grillede smag gør bare maden en tand bedre. Et andet aspekt er selvfølgelig også den tilbagevendende glæde over hvor skønt det er at lave mad under åben himmel. Den glæde er ihvertfald aldrig aftagende for mig.

Det er skønt at grille, og er grillen pæn at se på, gør det heller ikke noget. Havens grill, altangrillen eller den bærbare grill – vi viser her 10 forskellige og skønne eksempler.

Den smukke bordgrill fra Eva Solo fås i sort eller hvid, og er lavet af varmebestandigt keramik. På risten er der plads til to-tre bøffer, og den er perfekt til singlen, parret eller den lille familie. Grillen er ikke længere tilgængelig på Eva Solos eget lager, men fås stadig hos en del isenkræmmere. 
Vejl. pris: 1.300 kr.

Foto : Eva Solo


Et andet smukt eksempel på en bordgrill kommer her fra det svenske firma Röshult. 
Bordgrillen er udstyret med en zinkbakke, som fanger asken fra kullet. Grillen kan købes via firmaets hjemmeside. 
Vejl. pris: 3.795 SEK.

Foto: Röshult

Til picnicturen kan denne kombinerede grill og bålfad kun være et hit. Grillen er foldbar og lige til at ta’ med på tur. 
Du kan købe grillen hos Moreland hvor den koster 299 kr.
Foto: Moreland





Fyrkat er navnet på denne fine picnicgrill. Med grillen følger et låg, der er udstyret med et smart håndtag af varmeresistent silicone. Grillen er fra Bodum og fås i farverne, grøn, sort og rød. Vejl. pris: 449,95 kr. 

Foto: Bodum

 

Til altanen er denne grill helt ideel. 
Spar på den kostbare gulvplads og hæng din grill på gelænderet. Besøg siden Altangrill, hvor du kan læse mere om produktet samt finde henvisning til forhandler. 
Vejl. pris: 475 kr. 

Foto: Altangrill

6  7  8 
Vil du have ben under grillen, er der her tre eksempler.
Til venstre ses grillen Lillön, som kan købes for 799 kr. hos IKEA
I midten den fine Cubegrill fra Rais – følg linket for forhandler og pris. Til sidst den klassiske grill fra Weber. Grillen fås i forskellige, skønne farver. Besøg Webers hjemmeside, hvor du også kan få oplyst den nærmeste forhandler. 

Foto: IKEA / Rais / Weber-Stephen Nordic


Skal der grilles til den helt store guldmedalje er denne gasgrill lige sagen. Grillen er fra Weber og har som noget nyt en integreret, såkaldt Sear-station, hvor du kan give bøffen det helt perfekte grillmønster.  
Find din nærmeste forhandler på Webers egen  hjemmeside. 

Foto: Weber-Stephen Nordic

 

10 
For feinsmeckeren har Röshults skabt en grill, der både i størrelse og formsprog vil gøre enhver grillentusiast grøn af misundelse. Følger du linket til producenten kan du læse meget mere om den skønne grill. 

Vejl. pris: 22.995 SEK.Foto: Röshult



FOTO: EVA SOLO

 

Til enhver have og enhver smag, var det her et par eksempler på, hvordan din nye grill kunne se ud. På redaktionen har vi hver vores favorit, måske fandt du også din ?

Læs eller genlæs også vores artikler om havestile, hvor der er masser af inspiration at hente.  

 
De nævnte priser er vejledende.
HAVEFOLKET påtager sig intet ansvar for eventuelle prisændringer eller trykfejl.

 

PRODUCENTER OG FORHANDLERE