Nogle roser er så smukke og generte, at de kigger ned. De vokser på spinkle stilke og bøjer derfor deres hoveder mod jorden, så man nærmest skal ned og ligge på ryggen for at nyde dem. Klip dem af til et fad!
TEKST & FOTO: MARIANNE
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er fan af David Austin – og heller ikke at jeg er dybt forelsket i de orange/rosa/gylden/rødlige farvenuancer i alverdens blomster. En af de blomster, som jeg synes mestrer det på en delikat og glødende måde er David Austinrosen ‘Jubilee Celebration’. Den blev skabt i 1999 i anledning af den engelske Dronning Elizabeths 50 års regeringsjubilæum.
Den er i mine øjne fuldstændig fortryllende, men har desværre den lille skavank, at den “kigger ned i jorden” når den blomstrer, fordi dens stilke er så spinkle. Og det er altså noget rod at ligge der midt i rosenbedet dagen lang, så det må der rådes bod på.
Jeg har langet ud efter en hvid underskål, men alle mulige andre skåle kan også bruges. En turkis fx, hvis man har sådan én, en sartgul ville være bedårende, en krystalskål eller et mørkt træfad – mulighederne er mange. Du kan også garnere med andre blomster, fx løvefod.
I skålen har jeg også lagt blomster af almindelig gedeblad, kaprifolium. Sammen med ‘Jubilee Celebration’ har jeg lagt et hoved fra én af mine andre yndlingsroser – endnu en David Austin: “The Pilgrim”. Dens sartgule/cremefarvede, fyldte rosenhoveder, der i én blomst bærer et stort antal kronblade, har en nærmest flad, skålformet facon. Den betager mig sådan. Den er middelvoksende og opret, men kan fint sætte ranker, hvis man beskærer blidt. Og så dufter den. Jeg har også rosen ‘Alchymist’ i min have, men den er desværre ikke sprunget ud endnu. Jeg håber selvfølgelig på at jeg kan få lavet en dacapo med den liggende i også, inden de afblomstrer, men det skulle der være en chance for, for ‘Jubilee Celebration’ remonterer.
Nu ender det nok med at det er dig, der bøjer hovedet, når du skal nærstudere og dufte. Nuancerne gul, fersken og rosa – ohhhh, det er næsten som at have morgengry og solopgang stående på dit havebord!
Ja, lad hovederne rulle – især når det ser ud til regn, så er det dejligt at nyde hovederne på en tallerken!
Hilsen Pia
Jeg må se at få det lært. Ikke en gang når vejrpilen står på regn, nænner jeg at plukke af roserne. Og det er nok ikke så klogt, for det ser jo henrivende ud. "Henrivende" i ordets egentlige betydning, for en sådan skål kan man jo helt fortabe sig i og glemme alt andet.
Det er nogle pragtfulde roser, du nævner. Adskillige af dem har indtil flere gange hoppet op i min kurv, men jeg har resolut sat dem tilbage, for pladsen er trang i min lille have.
Oh…. et syn for guder, hvor skønt 🙂
Ja roser i et fad er smukt. Der var også roser i et fad hos mig i dag, nogen tog billeder af det, men det var ikke mig, måske de andre viser det en af dagene.
Knus