Selvom den ikke er meget større end et støvfnug, er skovflåten værd at tage alvorligt.
TEKST: KARINA, FOTO: LONE & SKOVFLAAT.DK
Skovflåten er en lille mide, der primært lever i de danske skove, og den er på sit højeste fra juni til august. Grunden til at man bør tage skovflåten alvorligt er, at den bærer rundt på bakterien Borrelia, som ikke er til at spøge med.
Færdes man i skovområder og på enge, hvor flåten holder til i det lange græs, er det bedste råd at iføre sig et par lange og tætsluttende bukser, samt en langærmet trøje og lukkede sko. Derved begrænser man risikoen for at blive bidt. Et tægehalsbånd til hunden er også en god idé, hvis man tager den med på tur.
Hvis man er blevet bidt kan man enten fjerne skovflåten med en pincet eller med en flåtfjerner, som kan købes på apoteket. Kig særligt efter i armhuler og andre varme, halvfugtige steder på kroppen.
 |
|
FOTO : SKOVFLAAT.DK
|
Med pincet
Tag fat om flåten med pincetten og drej et par omgange til flåten slipper. Husk at hovedet skal være intakt, når du hiver flåten ud
Med flåtfjerner
En flåtfjerner er lavet sådan, at en lille sprække griber fat om flåten, som herefter nemt kan vippes ud
Det frarådes at fjerne flåten med fingrene eller med margarine, som et gammelt husråd ellers foreslår, da dette blot kan forøge risikoen for smitte med Borrelia.
Når flåten er fjernet vaskes området grundigt med vand, sæbe og et desinficerende middel så betændelse undgås. Herefter er det vigtigt at du holder øje med bidestedet. Hvis der kommer en blårød ring omkring det, skal du straks opsøge din læge.
Godt indlæg, tak.
Åh, endnu et ubrugeligt indlæg om skovflåter til samlingen. Da jeg så overskriften var jeg begejstret eftersom dette er en haveblog -men ak, det handler ikke om at have denne satan i haven.
Det er ikke realistisk at jeg året rundt skal færdes i min have med "et par lange og tætsluttende bukser, samt en langærmet trøje og lukkede sko". Skovflåten er sågar ligeglad med at den normalt findes i højt græs -vi piller dens nymfer af fødderne efter en kort tur over en nyslået græsplæne. Det er i øvrigt heller ikke korrekt, hvad man læser nogen steder; at nymfer ikke bider mennesker -det gør de…
Årsagen til alle disse flåter, jeg kan vist tælle 11 i år, hvis jeg må tælle dem med jeg fjerner før de bider, er de rådyr vi desværre også ser i haven (de æder primært hindbær, roser og jordbær) og det er ikke noget man lige kan komme af med -såvel som man må leve med edderkopper, fluer og myg. Rådyrene har vi begrænset med hegn.
Jeg gad godt et brugbart forslag til håndtering af skovflåter i haven. Sønnen tjekkes dagligt i hele perioden, mens min mand lever højt på han kun har fået en enkelt nogensinde og jeg på min allergi (jeg er allergisk overfor dem, så de klør helt enormt og dermed opdager jeg dem meget hurtigt). Og trods vi følger alle kunstens regler, så har jeg fået min første penicillinkur grundet mistanke om borrelia (hvordan dette bekræftes og bemærkes burde man måske have udvidet dette indlæg med -eller evt. omkring de andre sygdomme de kan smitte med) og jeg kan love for, at den hestekur man får mod borrelia kan slå selv den mest stabile mave ud af kurs i ugevis.
Eneste totale løsning, jeg kan komme på, er, at flytte og det ønsker vi bestemt ikke.
Nåja, så ville det naturligvis hjælpe, hvis jeg ikke var magnet for disse kryb.
Men dog, det lyder dog som en frustrerende oplevelse for dig, Poulsen, og vi forstår din ærgrelse, når dine forventninger er en mirakelkur mod flåter og dens nymfer. En sådan findes jo ikke (os bekendt) og hører du ved en senere lejlighed om den, så er du velkommen til at skrive her i kommentarerne igen. HVis du klikker lidt rundt – eller læser oppe i toppen af vores side, seer du, at dette er et havemagasin, dvs. sådan en hybrid mellem en blog (mediet) og magasin/blad (henvendelsesformen), og derfor vil du mestendels finde artikler, der henvender sig til en lidt større gruppe af læsere, hvorfor indlæg af denne karakter er helt tilsigtet generelle informationer som de fleste haveejere, vil kunne bruge.
Men altså – nu vi lige har dig, og du nævner hjortene, så har vi dels skrevet om hjorte"sikre" planter (hvilket også skal tages med et gran salt (naturen ER jo forunderlig) og vi vil også meget gerne høre om erfaringer mht. hjorte og det, at man gerne vil kunne nyde planterne i sin have. Så dér er du også meget velkommen, hvis du har nogle brugbare tips til andre haveejere med samme problem. 🙂
Jeg forventer ingen mirakelkur, jeg ønsker blot andres erfaringer med at håndtere problemet i egen have. Det er nemt at tjekke efter en tur i skove/på marken, men det bliver straks noget andet når man har dem i egen have og efter at have læst mangt og meget på nettet, bliver jeg simpelthen ikke klogere -alt handler om at møde dem i skoven og det høje græs.
Uheldet i min situation er også, at jeg er et yderst tiltrækkende offer og dermed oftere ramt end flertallet og dermed er problemet mere reelt for mig end for mange andre. Jeg nævner i det første indlæg at jeg er nået 11 og efter en meget stille periode (katten har heller ikke været ramt) så er jeg i dag oppe på min. 13, mens min søn stadig er på 2 i år og min mand på en enkelt -sidste år! Altså en enkelt på 2 fulde sæsoner, hvor jeg rammer over 20 og min søm op på 4-5 stykker og det er mig der er mindst i haven og det høje græs.
Jeg har også snakket lidt med naboerne og her er der historier med "ja min kone fik en sidste år" og med den hyppighed, så er der jo ingen grund til bekymring.. For mig er det et spørgsmål om tid før jeg igen skal bruge 10 dage på en penicillinkur og yderligere en del dage på at få maven god igen.
Eftersom dette er en haveblog vil jeg ikke mene at det er urealistisk netop at have et indslag om skovlåter i haven.
Mht. rådyrene så har jeg læst mangt og meget om dem og det at have dem i haven og der er ikke rigtigt så meget andet at gøre end at sætte hegn op og leve med det. Vi har lavet et 1,80 m højt hegn af 2 alm. grønne trådhegn i højden 0,9 m eftersom det er meget dyrt og besværligt at skaffe rigtige vildthegn. Samtidigt er dette grønne hegn næsten usynligt da det er direkte op ad skovgrænsen, mens vildthegn oftest findes i metalfarve.
Skulle vi forsøge at leve i symbiose med disse rådyr ville det betyde ingen jordbær, ingen hindbær og ingen roser. De spiser også vores vedbend, bladene på små birketræer, brombær, æbletræer, laurkirsebær, valmuer og sikkert meget mere, men her er det ikke total nedspisning. Af tingene på første liste har vi de ting jeg VIL have i mine have og eftersom rådyrene kommer igen og igen til det er helt nedspist og holdt nede, ja så har vi ikke mange muligheder.
Eneste brugbare jeg er kommet frem til er at holde sig til "sikre" planter og det i store udgaver – et stort æbletræ ville formentligt fint kunne modstå sig dem. Eller også må man sætte hegn op.
Det er i øvrigt også min erfaring at jordbær og hindbær ryger først -dernæst roser og så begynder de at prøvesmage diverse andre ting typisk i mere beherskede mængder.