ANNONCE

fredag den 7. juni 2013

SYREN 'BEAUTY OF MOSCOW'

syren 'Beauty of Moscow'PLANTEPORTRÆT

Duften af syren som en del af forårsstemningen i haven er slet ikke til at undvære. Plant en syren i et af havens bede, som solitærplante i plæne eller belægning, eller sæt den i en krukke.

TEKST & FOTO: LONE






En af de skønneste, hvide syrener er denne 'Beauty of Moscow', der blomstrer i maj/juni måned med store smukke klaser af tætsiddende, hvide blomster med sartrosa knopper. Udover de smukke blomster byder 'Beauty of Moscow' på den skønneste duft, der spreder sig til store dele af haven, når syrenen er i blomst.

syren 'Beauty of Moscow'




'Beauty of Moscow' fås på flere velassorterede planteskoler og er bestemt anbefalelsesværdig, hvis man ønsker syrener i haven. Brug den evt. sammen med andre hvide og sartrosa blomstringer i maj/juni i den romantiske have eller kombinér med kontraster ved brug af naboplanter med mørkt løv eller blomstring til den klassiske have.

syren 'Beauty of Moscow'






syren 'Beauty of Moscow'
FAKTA

NAVNSyringa vulgaris 'Beauty of moscow'
DANSK NAVN: Syren
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØRHED: Hårdfør
JORDBUND: Almindelig næringsrig havejord
VÆKST: Opret busk med stive grene
STØRRELSE: 4-5 m høj
BLOMSTRING: Sartrosa/hvide blomsterklaser i maj/juni
ANVENDELSE: Velegnet som solitær, i grupper og busketter
DIVERSE: Skøn klassisk syrenduft

5 kommentarer:

  1. En skøn duft fra denne SMUKSAK. Jeg fik jo et eksemplar med hjem fra besøget hos Tante Grøn, og det glæder jeg mig stadig dagligt over. :)

    SvarSlet
  2. Den er også bestilt hos min Bo Grønt...:-)

    Hej fra Lisbeth

    SvarSlet
  3. Hold da lige op hvor ser den smuk ud.
    Det bliver vist en dyr tur når jeg skal op til Heides Planteskole engang.
    Jeg har nedlagt alle mine gamle syrener for en del år siden. Nu har jeg dem i store krukker og det er nemt med dem. De bliver ikke så store og med en let beskæring hvert år, holdes blomsterne nede i "næse-højde".
    Den sidste jeg har købt, er en brogetbladet fra Lønbæk. Ingen blomster i år, men næste år.

    Flotte indlæg I laver.
    Keep up the good Work
    Helga

    SvarSlet
  4. Pyh, hvor ER det godt, at jeg for et par uger siden erhvervede mig denne skønhed i opstammet form. Den har stået øverst på min ønskeseddel i et par år. Ganske vist havde den kun en enkelt blomst, men jeg sætter min lid til, at jeg næste år skal gå rundt med et saligt smil på læben i syrensæsonen. Til os med små haver eller altaner vil jeg lige pippe, at dværgsyrenerne ikke er så tossede. De er yndige og DUFTER, så man tror, det er løgn.

    SvarSlet
  5. Jeg MÅ bare eje sådan en. Jeg drømmer om én der er opstammet, som kan stå i en krukke på vores teresse.
    Mange hilsner fra Susan

    SvarSlet

ANNONCE