Jordens fugt fordamper hurtigt i dage med varmt og solrigt vejr, eller i blæst. Og sådanne dage har vi jo trods alt nogle stykker af i Danmark. Derfor er det en glimrende idé at anvende jorddækning i form af bladaffald, afklip, sten, kogler eller andet. Se her, hvordan du gør.


TEKST & FOTO: MARIANNE

At dyrke sin have bæredygtigt er nemlig også at tænke på vandforbruget. Dels er det jo en god idé at opsamle det, dels er det hensigtsmæssigt at dække jorden til, så vandet ikke fordamper i varmt eller blæsende vejr. Og til det formål har vi jo en hel del til rådighed allerede i haven. Lad os se:

RABARBERBLADE
Det kunne være rabarberbladene, som jo er dejligt omfangsrige. Det eneste “aber dabei” er, at de skal tjekkes på bagsiden for dræbersnegle og selvfølgelig også dem med hus på. Omvendt er det faktisk ret smart at vide, hvor man skal kigge efter dem – udyrene. Og der plejer faktisk at være fin gevinst en tidlig morgen, en sen aftentime eller en eftermiddag efter regn.

GRÆSAFKLIP
Græsafklip er også en god idé. Men sørg for at klippe græsplænen så ofte, at der ikke er frøbærende aks med i afklippet, for ellers risikerer du bare at sprede frøene.

HÆKAFKLIP
Hækafklip er også en mulighed. Så er der selvfølgelig bare det, at lange grene ikke formulder lige med det samme. Det gør kortere afklip i hvert fald lidt hurtigere. Nogle foreslår at man kan hakke dem op med sin spade, men så skarp er mine spader altså ikke. Man kan også, hvis man pludselig er blevet “arbejdsløs” i sin have, hakke dem over med sin gamle “rugbrøds”maskine. Eller sætte en 10-årig , der er ivrig efter at hjælpe til det. Min egen 17-årige ser bare opgivende på mig, hvis jeg kommer til at foreslå det.


Hø – eller rettere halm er gammelkendt afdækning af jorden under jordbær – deraf navnet “strawberries”. Det holder både på fugten og samtidig sørger det jo for, at bærrene ikke ligger på jorden og bliver snavsede, rådner eller bliver spist af snegle.

STRANDSKALLER
Muslingeskaller fra stranden indeholder jo kalk. Men de fleste planter er jo også til den neutrale eller basiske side, og kan derfor have fin glæde af at have et jorddække af strandskaller og muslinger, konkylier og andet, som du finder smukt.

GRANKOGLER
Sjovt nok kalder vi dem jo for grankogler (eller er det bare mig?). Men det er jo fyrrekogler. De er rigtig søde, og hver eneste gang, jeg støder på dem på min vej, sætter jeg mig på hug og samler nogle. De er gode til alt muligt. Optænding i pejsen, og altså også jorddække.

STEN
Sten er topgode som jorddække. Særligt omkring roser eller i nærheden af dem. De samler sommervarmen op og opbevarer den. De holder på fugten og trykker jorden omkring planten let ned, så rødderne lettere får fat i den væde, jorden indeholder. Og der findes så mange smukke sten. Kunne såmænd godt drømme om at have et læs med mig, når jeg er ude, men af en eller anden grund er det aldrig særlig populært at have med hjem i bilen. Heller ikke hvis jeg selv slæber på dem.

LANGSOM VANDING
Og nu vi er ved det med at holde på fugten i bedene: Jeg “skralder” en del (andre kalder det at klunse det, folk har stillet ud til skrald) og har samlet en del yndige, gamle zinkvandkander, der desværre viste sig at være smidt ud pga. revner i bunden. “Ha”, tænkte jeg: “Haha, Fru Olsen,; der kan du så bare lære det, kan du ikke?”. Men pludselig gik det op for mig, at vandet på en langsom og hensigtsmæssig måde langsomt siver ud af kanderne og ned i jorden, sådan at planterne kan nå at optage det. De viser sig altså at være glimrende “langsomme vandingsanordninger”. Ingen grund til at smide dem ud til storskrald igen, vel!