“Det er jo det helt forkerte tidspunkt at tage billeder på”, var meldingen fra min havepassionerede mor. Men der er nu mange smukke kig alligevel – hvis du spørger mig! Så se med og vurdér selv. Jeg tror, at du vil give mig ret.

TEKST & FOTO: LONE
Jeg husker ikke min barndoms have som en veltrimmet prydhave. Et hjørne var fyldt med birke- og lærketræer. Et andet med en stribe af fyrretræer, og det var altså bare en helt almindelig parcelhushave. Der var selvfølgelig også nogle staudebede, og køkkenhave var der også, men det er nok – hvis vi skal være helt ærlige – først indenfor de seneste 20 år, at min mor er blevet rigtig prydhavedame! Og det gør hun så, efter min mening, også rigtig godt.
Haven er fra 2005, hvor mine forældre byggede helt nyt hus på en helt bar mark og derfra startede deres opbygning af en ny have. Min mor får idéerne, min far bliver modstridende involveret, og resultatet er frodighed på denne ellers noget magre sandjord ret tæt på Gudenåen. Og jo, der har også været en havearkitekt involveret til de store linier, som placering og valg af belægninger, placering af bede og basisplantevalget. Resten er kommet til efterhånden, for dette er en have i bevægelse. Bare fordi man er over 60 og holdt op med at arbejde, betyder det jo absolut ikke, at verden skal stå stille – ja, vel nærmest tværtimod.

PURPUR VELKOMST
Når man kommer til denne have bliver man budt velkommen af de store bøgehække der omkranser hele haven, og så får man øje på dette lange tæppe af krybende citrontimian; enkelte steder suppleret med det smukke, engelske græs.

Første kig ind i selve haven viser de søjleæbletræer, der står langs den ene ende af haven (se midterste foto herunder). Æbletræerne har aldrig rigtig givet frugt, og beslutningen var denne vinter at nu skulle de væk. Men man skulle næsten tro de har hørt med, for i år er de stuvende fulde af æbler.

I samme afdeling af haven finder man denne lækre grå kombination med salvie og bakkenelliken Dianthus deltoides ‘Albus’.

ET LILLE FLAMMEBED
Længere inde i haven finder man et af havens nye tiltag – nemlig et flammebed inspireret af haverejserne til de store, engelske haver. Lige nu blomstrer bl.a. røllike, Achillea millefolium ‘Sammetriese’, mens solhat ‘Magnus’, oregano, Origanum vulgare compactum og middelhavsprydløg ligeledes er på vej.

Desuden er det nelliken Dianthus barbatus, der giver farve til bedet her først i juli.

HELT TÆT PÅ
Terrassen tættest på huset holder afstand til den store græsplæne med et bed, der er formet som en halv ellipse, og kantet mod terrassen med en buksbomhæk. Bedet her huser rosen ‘Astrid Lindgren’ (der senere på sæsonen erobrer hele synsfeltet), blåkant Nepeta faassenii og slangehvidløg som både pryd- og hjælpeplante, da hvidløgenes duft hjælper med at holde bladlusene væk fra roserne.

Fjerblomst og hortensia

DET STORE NATURBED
Flydende hen over hele det ene hjørne af haven ligger et langt naturbed fyldt med nåletræer, græsser, stauder mv. Baggrunden er bøgehækken i skel og naturligvis de bagvedliggende huse.

I bedene genkendes tydeligt de klassiske, limefarvede blomster fra løvefod. Desuden finder man her, som vist på collagen herunder, fx. også bulgarsk prydløg, Allium bulgaricum, græsser, penselfyr, storkenæb, geranium wallisianum ‘Biokovo’, og med de mørke løvfarver alunrod, Heuchera ‘Chocolate Ruffles’.

I den mere klassiske del af plantevalget ses storkenæb, Geranium sanguineum, som nævnt løvefod, digitalis og staudesalvien ‘Ostfriesland’.

UNDER PARADISÆBLETRÆET
Går vi videre passerer man ind under det mørkløvede paradisæbletræ, hvor haven også byder på mængder af staudesalvie i kombination med lammeøre, bunddækkerosen ‘White Cover’ samt lavendlerne ‘Munstead’.

Paradisæbletræet er for øvrigt Malus sargentii ‘Coccinella’.

På en anden plet i haven falder jeg over denne lidt dristige kombination af purpur og lige om lidt gult/orange – nemlig repræsenteret ved purpurkongelys, dusksalvie, rosen ‘Chinatown’ og sidst, men ikke mindst, den yndige bakkestjerne, som jeg jo selv er helt tosset med!

I bedet vajer også skærme af gulerod; økologiske vintergulerødder fra Årstiderne, der har fået deres anden ungdom her i bedene.

KØKKENHAVEN
… er efterhånden reduceret til lidt krydderurter og frugtbuske, og så er der de senere år kommet et lille væksthus til. Væksthuset gør underværker for frøsåningen, og jeg vil straks indrømme, at det har jeg heldigvis også glæde af hvert eneste år! Min mor er vældig sød til at dele.

Til stor glæde for børn og børnebørn høstes der sommeren igennem tomater og agurker fra det lille hus. Glæden ved en agurk, der må spises lige fra planten, kan man ikke vokse fra.

køkkenhaven

DEN HVIDE HAVE
Sidste og nyeste bed i haven er de hvide bede. Engagementet til konstruktion af den hvide have her er ganske enkelt vokset ud af vores første fælles besøg i haven ved Sissinghurst Castle, hvor Vita Sackvilles hvide have var ganske imponerende. Haven her er meget mere grøftekantsagtig, og de mange selvsåere får lov til at have fuld medindflydelse, og haven er nu på tredie år virkelig ved at fungere rigtig godt. En tilføjelse af mørke bladplanter er blandt andet en af grundene til at haven nu for alvor har fået karakter.

En af de mørke bladplanter er hjortetrøsten Eupatorium rugosum ’Chocolate’. Sammen med den står nyserøllike. I øvrigt ses silkekatost, hvid jakobsstige, marguerit og ridderspore.

 

Sidste år var her hvid dusksalvie i bedet. I år er de selvsåede efterkommere blå, og de får lov til at danse med.

Havevandringen slutter af med denne samlede opskrift på det hvide bed – kopiering er selvfølgelig tilladt!

I: Ærenpris, ridderspore, ærenpris igen, gulerod, blomsterkørvel, dusksalvie, stolt kavaler
II: Marguerit, rørblomst, lavendel ‘Munstead’, nyserøllike, staudesalvie, smalbladet karpaterklokke, jakobsstige
III: .Nellike, geranium, bakkenellike, slangehvidløg, pilebladet pære, silkekatost, mørk hjortetrøst