Danske jordbær er uovertrufne. De modner langsomt, og de er indbegrebet af sommer. De er også bare dejlige at have i haven – og nemme. Se her, hvordan.

TEKST: KARINA & MARIANNE, FOTO: MARIANNE, LONE & KARINA

Jordbær er sol, sommer og barndom. At sidde med sandede, bare tæer og solen brændende på ryggen ved farmors bord dækket op med blondedug og en kæmpe skål knaldrøde jordbær, er nogle af de allerbedste barndomsminder. “Ahhh, det er som at spise hjerter” kan jeg huske jeg sagde – til alle de voksnes store morskab.

Og selvom jordbær med stor fordel kan plukkes i de mange forskellige selvpluk, der findes rundt omkring i landet, og købes langs landevejene ved et lille bord med parasol, campingstol og en papkasse til mønterne, så er det helt uforligneligt at gå ned i baghaven og plukke sine egne.

Der findes utallige sorter og vi skal ikke fremhæve nogle frem for andre. Det er nærmest en videnskab, og hvis én af vores læsere (dig), har en du foretrækker, så sig det endelig! Sådan en liste vil være god at have.


Egentlig trives jordbær bedst i halvskygge, hvor jorden er mere fugtig end ude i solen. Står jordbærrene i halvskygge får de derimod knapt så mange og knapt så smagfulde bær, som hvis de blev dyrket mere solrigt. Planter man sine jordbær i solen får man altså langt bedre bær, men skal til gengæld også være mere over sine planter, hvad angår vanding og frisk jorddække, der kan omdannes til humusrig jord.

Til efteråret hvor jordbærhøsten er slut, dækkes jorden derfor med helomsat kompost i bunden, så planterne får ny næring. Derefter toppes den helomsatte kompost med en halvomsat, som sørger for at holde på vandet.

BUNDDÆKKE
Jordbær – særligt skovjordbær – er også rigtig gode som bunddække. Jeg har dem forskellige steder i haven og det ser virkelig sødt ud. Pragtfuldt er det også at blive fristet under lugningen, eller bare en lille tur i haven, til at tage de supersøde, små bær direkte fra planten og stikke dem i munden. Uhmmm en smagseksplosion! Ikke så mærkeligt at almuens børn de sidste par hundrede år har trukket dem på strå og spist dem som slik. 

GØD KUN LET
Det er ret vigtigt ikke at gøde sine jordbær alt for meget – særligt ikke med kvælstofholdig gødning. Det gjorde jeg dette forår, med det til følge, at bladene er som træer og der næsten ingen bær er.

Derfor går jeg nu og plukker jordbærblade i stedet for bær (de kan bruges i blomsterbuketterne), og samtidig er der den fordel, at bærrene kan få mere sol. Så blev jeg så klog!

DYRKNING
Jordbær trives jo både i lange, snorlige rækker i køkkenhaven, i pallerammer, højbede og i krukker. Min mor har dem i kanten af nogle af sine staudebede, og det fungerer fint. Du kan også sagtens have jordbær i en krukke på altanen eller i din sommerhushave og have glæde af det, når blot du så husker at vande dem.

Jordbær kan få skimmel og meldug, men det er mest, hvis de har lidt af tørke under dannelsen af bærrene. Det hjælper i øvrigt mod skadedyr at plante et par hvidløgsfed i rækkerne. Hø, græsafklip (uden græsfrø i) eller fint hækafklip dur også som jorddække – nogle bruger sågar aviser eller rabarberblade. På den måde undgår du at de tørrer ud i det solfyldte bed. Du undgår også, at bærrene ligger og rådner på jorden.

UDBYTTE
Nu er det ikke kun os mennesker, der holder af jordbær. Hele nabolagets fugle, både solsorte, skader, duer – you name it – elsker jordbær. Det gør snegle også – og høns for den sags skyld! Derfor kan det være nødvendigt at trække et hvinende grønt plastiknet hen over dem, for at sikre at høsten går til dem, der bærer på vandkanden.

Jordbær bærer mest de første 2-3 år, herefter svinder bærmængden. Vil du have mange jordbær kontinuerligt skal du derfor vælge at sætte ind to steder: Dels er det en god idé at klippe de små udløbere med nye planter fra, så de ikke udpiner planterne. Dels at nyplante hvert tredie år.

Du kan også vælge at bruge en enkelt plante eller to til at “høste” babyplanter fra. Så er du også selvforsynende på den måde.

FIF
Og så lige en lille ting: Lad være med at stille jordbærrene i køleskabet, når du har høstet – det mister de smag af. Kølig skygge er godt. De skal helst spises samme dag de høstes. Og et andet fif: Skyl før du plukker stilk og blade af bærret. Ellers siver vandet ind i dem og gør dem smattede.

Har du prøvet at dyppe jordbær i smeltet, mørk chokolade?  Hvis ikke – så gør det! Umme numme num!

FAKTA

NAVN: Fragaria x ananassa
DANSK NAVN: Jordbærplante
LYSFORHOLD: Sol/halvskygge
HÅRDFØRHED: Fuldt hårdfør
JORDBUND: Humusrig og fugtig jord
VÆKST: Bladroset og rødder, der breder sig ved hjælp af udløbere
STØRRELSE: Størrelsen er forskellig fra sort til sort, men er som oftest 20-40 cm i højde og bredde
BLOMSTRING: Maj/juni
ANVENDELSE: I madlavning og kan spises i rå tilstand – til alt fra is, marmelade, bagværk og grød, i salater eller bruges til saft