ANNONCE

tirsdag den 16. juli 2013

RAFTER I SOMMERLANDET

raftehegn
SOMMERHUSET

Er du mon en af dem, der holder af et godt sommerferie- eller sensommerprojekt, så kig lige med her.



TEKST & FOTO: LONE
SPONSOR: LUNDUM SAVVÆRK





Et sommerhus er for rigtig mange "et fritidshus" - altså et hus man kun er i de af årets mange dage, hvor man gerne vil holde fri. Blandt andet derfor prioriterer mange at anlægge grunden som en naturhave - eller i hvert fald noget der ligger tæt op af. Her skal ikke være for megen vedligeholdelse. Måske bare lidt græsslåning ind imellem, når det er rigtig tiltrængt - eller lidt beskæring af grundens beplantning. 

raftehegn, naturhaven, rafterSkel til overdrev, eller andre sommerhuse, vælges gerne i naturmaterialer. Måske er det blot et krat af hybenroser - måske smukke, naturprægede hegn, og til det formål er fx. raftehegnet rigtig velegnet. De barkede granrafter falder smukt i med området, og gør at tankerne forbliver i sommerlandet og ikke ledes hen på parcelhuskvarterer eller små kolonihaver.

raftehegn, naturhaven, rafter


Rafterne kan monteres på lærkestolper eller alternativt trykimprægnerede stolper som vist herunder, hvor de er monteret på eksisterende stolper fra et tidligere hegn.

raftehegn, naturhaven, rafter


















En anden anvendelse af rafter kan være afskærmning af en udebruser.

raftehegn, naturhaven, rafter
Med en udebruser har man den luksus at kunne skylle sig af ude efter en dag på stranden (uden at efterlade det store behov for indendørs rengøring).

raftehegn, naturhaven, rafterEller måske er den bare et alternativ til det hurtige brus efter morgenens løbetur.

raftehegn, naturhaven, rafter

Fordelen ved brug af rafter til sommerhushaven er etablering af noget, der rent faktisk forskønner grunden, og på sigt falder i ét med området.

raftehegn, naturhaven, rafterMed tiden vil rafterne patinere, og den mere grålige farve passer så smukt ind i sommerhusområdets øvrige elementer som græsser, sand og skov.


3 kommentarer:

  1. Synes sådanne naturlige haver med raftehegn, vildskab og afslappet stemning har sin helt egen charme.
    Dejlig sommerdag fra Katinka

    SvarSlet
  2. Der er blevet spurgt til, hvordan rafterne i udebruseren er monteret. Her kommer hele opskriften:

    Ligesom ved et raftehegn, er det vigtigt at rafterne vendes skiftevis med tyk og tynd ende. Det er, ydermere, en god ide at skabe et forløb, hvor der er et godt mix mellem tynde og tykke rafter, så harmonien bevares hele vejen rundt i formationen.

    Hvis ikke man har et kloakafløb ved bruseren, skal der først laves en faskine. Husk at grave faskinen rigelig stor. Ellers kan man risikere at soppe i vand, mens man bruser sig, fordi vandet ikke kan nå at løbe hurtigt nok væk.

    Til at holde rafterne på plads, når de sættes ned i jorden, skal der anvendes cement blandet med sand. Det kan købes i alle byggemarkeder.

    Når faskinen er færdig, skal der graves en rende på ca. 25 cm i dybden, rundt hvor rafterne skal sættes i jorden. Gør en lille trillebørfuld cement klar, så der kan støbes efterhånden, som rafterne sættes op.

    Så er det ellers bare om at komme i gang. Arbejd med ca. 50 cm ad gangen. Fyld lidt cement i bunden af renden og stik rafterne ned i cementen en ad gangen. Rafterne skal selvfølgelig stå lodret, så husk at brug en loddestok.

    Rafterne sættes sammen med 2-3 lange skruer. Her er det vigtigt, at skruen skrues ind på den side af raften, der bliver dækket af den næste rafte. Så bliver resultatet pænere, da man ikke kan se skruerne bagefter. Efterhånden som rafterne sættes op, fyldes hullet op med cement, så det ligger ca. 5 cm under jordniveau.

    Når man er kommet hele vejen rundt, og cementen er størknet godt op, kan man eventuelt afslutte med at skære rafterne over i toppen med en håndrundsav, i det forløb man nu ønsker. Den vi har lavet, falder med en svag hældning i forsøget på at skabe et organisk forløb.

    Cementen er ikke et must - sand kan også holde rafterne fint fast i jorden. Vi har dog anvendt det for at beskytte rafterne mod forrådnelse, da direkte kontakt med så meget vand vil fremskynde forrådnelsen.

    God fornøjelse:-)

    SvarSlet
  3. Kære Torben, mange mange tak for din forklaring. Vores læser sendte os spørgsmålet på mail. Det lød sådan som nedenfor, og jeg er sikker på at han føler sig vejledt!


    Læserens spørgsmål:
    Jeg har lige læst jeres artikel fra tirsdag den 16. juli 2013, om rafter i sommerlandet. Her er der et billede af en udebruser, hvor afskærmningen bestod af rafter i en buet formation. Kan I oplyse noget om, hvordan man har sat rafterne op og fast. Umiddelbart ser det jo bare ud til, at de er sat ned i jorden, men det er vel næppe bare det.

    På forhånd tak

    Mvh
    Bo Spanding

    SvarSlet

ANNONCE